Fakta:

Børn og unges læsning 2021

Forfattere: Stine Reinholdt Hansen, Thomas Illum Hansen og Morten Petterson

90 kroner

172 Sider

Aarhus Universitetsforlag

Der er mange gode citater fra den kvalitative del af denne læsevaneundersøgelse: ”Børn og unges læsning 2021”. En dreng, der ofte har ”virkelig lyst til at læse” siger i læsevaneundersøgelsen ”Børn og unges læsning 2021”: ”Men så ringer mine venner til mig og spørger mig, om jeg vil spille. Og så gør jeg det. Og så når jeg er færdig med at spille, så har jeg ikke fået noget ud af det. Jeg føler sådan, det lidt ærgerligt.” En anden dreng i undersøgelsen her siger: ”Altså jeg synes, det er sjovt at læse. Det er fedt, hvis det er noget, man skal have mere information om. Jeg læser for det meste nyheder. Det kan jeg godt lide at læse. Hvis der sker noget nyt ude i verden. Sådan inde på google, på BT og så videre.”

Børn og unge læser lige så ofte i fritiden, som de gjorde i 2017, men børns lyst til at læse for sjov falder, jo ældre de bliver. Det gælder til gengæld ikke, når de læser for at lære noget.

Bogen følger op på ”Børns læsning 2017”, (og trækker egentlig en linje tilbage til Torben Weinreich første læsevaneundersøgelse i 1994-95), og til Stine Reinholdt Hansen ph.d.-afhandling ”Når børn læser litteratur”, hvor hun gjorde status over læselyst, læseglæde, læseinteresse, læsevalg og i det hele taget gav tal for børns læsning.

Det er en glæde at få en bog i hænde, hvor forfatterne gennem formidlingen har gjort sig umage for at læseren får lyst, motivation, interesse og engagement og glæde af læsningen.

Først får man (efter forordet) hovedkonklusionerne. Det er konklusionen på hele undersøgelsen.

Konklusionerne er, at børn og unges læselyst falder med alderen, de bruger samme tid på at læse i fritiden som i 2017, deres læselyst varierer med køn og læsekultur i hjemmet, brugen af e- og lydbøger er vokset og at børns og unges læsevaner og inspirationskilder ændrer sig med den digitale udvikling. Desuden foretrækker børn og unge fortsat humor som genre, deres brug af digitale medier er stigende og brug af sociale hænger sammen med mindre fritidslæsning og svagere opmærksomhed. De ældre elever kommer fortsat ikke på skolebiblioteket og halvdelen af eleverne kommer aldrig på folkebiblioteket, men de fleste kender eReolenGo.

Sådan ligger landet, naturligvis med uddybende tekst og tal. Der er i det hele taget mange (og det er glædeligt) tal i denne oversigt over læsning. Talmaterialet bygger på 8542 elever fra 5. til 8. klasse, der er spurgt om (næsten det) samme som i 2017, således at svarene kan sammenlignes. Som noget nyt er der også spurgt til brug af spil, streamingtjenester, tv og sociale og digitale medier. Den kvantitative undersøgelse er fulgt op af kvalitative interviews med elever fra 8. klasse.

Der er virkelig mange tal, der relaterer sig til læsning og læselyst, og heldigvis er der (på side 149) en oversigt over de begreber, der kan være interessante at have en klar definition på.

Man er på intet tidspunkt i tvivl om validiteten og reliabiliteten af forskningen her, men det er befriende (og vil give flere læsere, tror jeg) at metodeafsnittet kommer sidst. Ligeledes at hele noteapparatet er sidst i bogen.

Indledningen og konklusionen lød på, at børn og unge læser i samme omfang i 2021 som i 2017. Det er således ikke en forfaldshistorie, men der er nogle udfordringer og muligheder, der gøres rede for i kapitlet 'Perspektiveringer' , blandt andet nye læsevaner, tempo og læsehastighed.

Der gives også nogle faglige anbefalinger fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Center for Anvendt Skoleforskning til lærere, pædagoger, medarbejdere på skolernes pædagogiske læringscentre og folkebibliotekarer, når de skal støtte elever i læsningens mange facetter. De skal blandt andet være opsøgende og selv begynde dialogen om læsning, litteratur og bøger.

Det helt fantastiske er, at man i talmaterialet kan finde belæg for alle undersøgelsens konklusioner. Her er også lister over de mest læste enkelttitler for drenge i 6. klasse, nemlig ”Ternet Ninja 2” og ”Harry Potter og De Vises Sten”, og for piger er det ”Skammerens datter” og dernæst ”Harry Potter og De Vises Sten”. Man kan også se, at de forfattere, der læses, er mange nye og kendte: Kenneth Bøgh Anderensen, Anders Matthesen, Lisa Villadsen, Mette Vedsø og (fortsat) Bjarne Reuter. Der er også forfattere, der tydeligvis er ”skolestof”: H. C. Andersen, Bent Haller og Anne Frank.

Litteraturen er både et spejl og et vindue

Børn vil fortsat gerne læse om humor, om kærlighed (mest piger) og bøger, man bliver klogere af. En elev i 8. klasse sætter pris på ”Ternet Ninja”: ”Jeg synes, den er god, fordi det er en komedie, og den er sådan lidt anderledes, som fx at der for det meste bruges bandeord. Den er også sådan lidt for ældre børn med krimi/noget med mord og fængsel.”

Kvalitativ og kvantitative undersøgelser i en blanding, hvor man kan finde belæg for alle konklusioner i bogen her, og hvert kapitel har en side, der opsummerer indholdet. Det er formidling, der giver læseglæde.

Det er tæt på, at man om ”Børn og unges læsning 2021”kan sige som eleven i 5. klasse (der rigtignok siger det om ”Ternet Ninja”, men….”:”Der sker så meget hele tiden.”

P.S: Og man kan jo spørge: Er der ingen kritik, er det kun glæde over bogen? Tja, her er kun glæde. Men på et tidspunkt skal man nok (men det vil jo være ødelæggende for alle sammenligningerne af besvarelserne fra 1994 og frem) gøre op med dreng/pige-svarfordelingen. Der er eksempelvis en pige, der siger: ”Jeg er ikke god til at læse sådan noget pige-noget-agtigt. Jeg ved ikke, om man kan kalde dét det. Men alt det der med at jeg har en veninde. Jeg har en kæreste. Ej, min kæreste var så irriterende. Min veninde var irriterende. Og så blev vi venner. Sådan noget, synes jeg er kedeligt.”