Der er forskel på, hvilke indsatser eleverne har brug for alt efter, hvilke sproglige vanskeligheder de har. Derfor er det vigtigt, at lærerne får viden om sprogvanskeligheder, mener de to sprogeksperter.
Foto: Istock/sturti
Sprogforskere efterspørger fokus på sprogvanskeligheder i ny læreruddannelse
"Det er meget bekymrende, at sprogudvikling og sprogvanskeligheder ikke indgår i
forslaget til den nye bekendtgørelse for læreruddannelsen", lyder det fra professor og lektor.
Bekendtgørelsen for den nye læreruddannelse har netop været i høring, og høringssvarene fylder over 100 sider.
Et af dem er fra Center for Sprog og Læring på Syddansk Universitet, hvor professor Teresa Cadierno og vicecenterleder Laila Kjærbæk glæder sig over, at Dansk som andetsprog bliver en del af den obligatoriske grundfaglihed, og at der fortsat er fokus på læsning og læsevanskeligheder i dansk.
Men det er på ingen måde nok.
"Det er meget bekymrende, at sprogudvikling og sprogvanskeligheder ikke indgår i forslaget til ny bekendtgørelse for læreruddannelsen, da det kan betyde, at elever med sprogvanskeligheder ikke opspores og ikke får den rette hjælp og støtte i tide", siger de.
Teresa Cadierno og Leila Kjærbæk peger på, at ubehandlede sprogvanskeligheder kan påvirke elevernes udvikling og føre til mistrivsel, indlæringsvanskeligheder, læsevanskeligheder, skolevægring og afbrudt skolegang - og på længere sigt til angst, depression, manglende uddannelse, arbejdsløshed og kriminalitet.
"Derfor er det vigtigt, at folkeskolelærere har det nødvendige fokus, den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer til dels at opspore elever med risiko for at have eller udvikle sprogvanskeligheder og dels at sikre at elever med sprogvanskeligheder tilbydes den rette hjælp og støtte så tidligt som muligt", siger de.
Derfor lyder deres klare anbefaling:
"Sprogudvikling og sprogvanskeligheder bør som minimum indgå i fagene Dansk 1. til 6. klassetrin og Dansk 4. til 10. klassetrin".
Lærerne har brug for viden for at kunne hjælpe
De to sprogeksperter peger også på, at det ikke er nogen lille udfordring i folkeskolen.
Otte procent af alle elever har en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD), som er medfødt og påvirker alle elevens sprog og dermed også læse- og skrivetilegnelse.
To procent har en sprogforstyrrelse associeret med en neuroudvikling fx autismespektrumforstyrrelse.
Og et ukendt antal elever er forsinket i deres dansksproglige udvikling, fordi de ikke har fået tilstrækkelige dansksproglige erfaringer - elever i risikogrupper er her fx børn med lav socioøkonomisk lav baggrund, fra udsatte familier og børn med minoritetssproglig og/eller minoritetskulturel baggrund.
"Mange elever med sprogvanskeligheder bruger forskellige camouflagestrategier for at skjule deres udfordringer. Ved at camouflere deres vanskeligheder får eleverne en følelse af at passe ind i sociale situationer, og de kan undgå at komme i problemer, fx i skolen hvor det at der er meget de ikke forstår, kan virke som om de ikke lytter. Det kan betyde, at elevens sprogvanskeligheder ikke bliver opdaget, fordi eleven udadtil virker til at være med", fortæller de to.
Oveni kommer, at mange elever med DLD bliver fejldiagnosticeret.
"Mange elever med DLD opfylder også kriterierne for dysleksi, men det er vigtigt at være opmærksom på, at det er helt forskellige indsatser og understøttelse eleverne har brug for, afhængig af om de har DLD og/eller dysleksi", lyder det fra Laila Kjærbæk og Teresa Cadierno.
Læs mere om sprogvanskeligheder i Center for Sprog og Lærings blog
