"Still the same old story?" og "Perspektiver på idiosynkrasien" er overskrifter til to af artiklerne i dette nummer af "Kritik", der peger på de to vigtigste temaer, nemlig fortælleteori og begrebet idiosynkrasi i litteraturens og kunstens tjeneste.

I den indledende artikel begrunder Per Krogh Hansen behovet for en fornyelse af narratologien, blandt andet med fortællinger i computerspil, en omsiggribende brug af førsteperson i præsens, der i mange tilfælde fungerer som en dækket form for tredjepersonsfortæller, og en fornyet interesse for etisk kritik. Læseren gøres i forbindelse med disse nye tendenser til en interagerende, fortolkende medspiller og medskaber under læsning af fortællingerne. "Repræsentation af bevidsthed i sprog og film" handler om kognitiv lingvistik, om kognitiv bevidsthed som motivation for at meddele sig og om udformning af en ny udsigelsesteori.

Resten af dette nummer kredser om begrebet idiosynkrasi - historisk, sociologisk, psykologisk, litterært og kunstnerisk. Idiosynkrasi i moderne forstand defineres som "reaktiv ubærlig afsky, afvisning, social atrofi med forformer i pinlighedsfornemmelser, blandt andet aversion, ubehag og lignende". I artiklen "Skønhedspletter" stilles det hæslige og gådefulde i billedkunst som en bearbejdning af angst og ondskab over for et comeback til kunst, der bygger på de oprindelige klassiske skønhedsidealer.

Artiklen "Det obskøne og det melankolske" bygger bro til sidste afsnit med overskriften "Kritik". Det handler blandt andet om fotokunst og torturtegninger i forbindelse med Irak-krigen og især om brutale og modbydelige billeder fra Abu-Ghraib-fængslet, herunder billeder af lystige bødler.

I forbindelse med temaerne bringes afsnit med anmeldelser, der passer fint ind i hovedtemaerne. Et inspirerende og krævende nummer til alle danskundervisere.