Det skriver Maya Rabjerg i sin pædagogiske diplomafhandling fra professionshøjskolen Via. Afhandlingen bygger blandt andet på en empirisk undersøgelse, som forfatteren har fortaget af biblioteksanvendelsen på sin arbejdsplads. Her belyser hun 6. klassers læseindstilling, deres læsepræferencer og deres fritidslæsning, og sammenligner resultaterne med en undersøgelse af dansklærernes anvendelse af biblioteket, deres anbefalinger af fritidslæsning og omfanget af deres præsentation og højtlæsning af bøger.

Undersøgelsen danner afsæt for læseprojektet Biblioteksvenner, som også indgår i afhandlingen. Projektet skal styrke læselysten og læseforståelsen og mindske de 25 procent af elever, der sjældent læser.

Omdrejningspunktet for projektet er 'den gode historie', som læses med flow og  automatisering og succeskriteriet er, at den der læser op, læser på rette læseniveau. Alle elever på skolen skal have gavn af projektet, og det lykkes i store omfang.

Undersøgelsen viser, at biblioteket ofte benyttes, men kun 58 procent af dansklærerne har mål for bibliotekstimen, og den anvendes hovedsageligt til at bytte bøger og til frilæsning. Det vil sige, at der ofte ikke foregår konkret struktureret målrettet læseundervisning i bibliotekstimen.

Store forskelle på anbefalinger

Undersøgelsen viser også, at der er markante forskelle i dansklærernes anbefalinger i fritidslæsning, og at der er stor forskel på, hvor ofte og om de enkelte lærere præsenterer eller læser litteratur for eleverne. Bibliotekstimen anvendes således i meget varieret omfang som en læsedidaktisk ressource, og der er derfor belæg for at lave et fælles didaktisk læseprojekt for skolen.

Målet er at præsentere eleverne for mange bøger for herigennem at give inspiration til forskellige genrer og forfatterskaber. På denne måde får de også mere tid til at lytte og læse historier. Herigennem motiveres flere elever ved at erfare den gode læseoplevelse, og forhåbentligt kan dette smitte af på prioritering af læsning i elevernes dyrebare fritid.

Overordnet er konklusionen på den empiriske undersøgelse, at der blandt eleverne generelt er en positiv holdning til at læse, men at bogen som fritidslæsning står i hård konkurrence til andre fritidsaktiviteter. Fra elevernes side er der dog en interesse i at modtage inspiration til bogvalg og få mere tid til fritidslæsning.

Projekt kan øge læselysten

Konklusionen på læseprojektet er, at et projekt af denne type kan være med til at skabe rammerne, for at eleverne oplever den gode historie og dermed kan øge deres læselyst og læseforståelse, og at biblioteksvenner kan skabe broen mellem elevernes fritidslæsning og læseforståelse ved at sætte fokus på den gode læseoplevelse og ikke på præstationerne. Biblioteksvenner viser sig at være understøttende for læselysten, så målet nås: Mængden af bogdroppere mindskes, og elever i læsevanskeligheder får en anden og positiv indirekte støtte.

I den pædagogiske diplomafhandling, som har titlen  "Læselyst - et brobygningsprojekt imellem fritidslæsning og læsekompetence" (hent hele afhandlingen via linket til højre) , når Maya Rabjerg frem til, at der er en klar sammenhæng mellem læselyst og læsekompetence, og at der er en sammenhæng mellem dem, der ofte læser og deres læsekompetence. Piger læser mere og bedre end drenge, og 25 procent læser sjældent eller aldrig.