Den beskrivelse af tekstlæsningens betingelser, som Stanley Fish lancerede i 1980, da han spurgte: »Is there a text in this class«, blev underligt selvopfyldende: Fishs pædagogiske arvtagere rykkede læseren i centrum i en grad, så teksten ofte rykkede ud af klasselokalet. Samtidig betød medieeksplosionen, at litteraturens - og dermed tekstens - særstatus i skolen er kommet under pres.

»Videre i teksten« søger blandt andet at komme omkring disse litteraturpædagogiske udfordringer, og bogen rummer bud på mulige svar, både når det drejer sig om litteraturundervisningens hvorfor, hvad, hvordan og hvorhen.

Der bliver således taget fat om nogle centrale problemfelter, og antologiens sigte er sympatisk. Det handler nemlig om at geninstallere to bærepiller i litteraturundervisningen: teksten og læreren. Eller som det siges i et retorisk spil på Fish: »Vi forudsætter, at der er en tekst i klassen« og »Frem for at spørge, om der er en tekst i klassen, må man spørge, om der er en lærer«.

Især i hovedafsnittene om "udgangspunkter" og om "perspektiver og udfordringer" bliver der tegnet sammensatte portrætter af litteraturpædagogikkens aktuelle status. Portrætteringen er en meget nøgtern gengivelse af positionerne, og der er mange interessante referencer også til international forskning på området. På nogle punkter kunne man ønske sig, at forfatterne tydeligere svarede på, hvad det konkret betyder, at teksten og konteksten - og ikke metoderytteriet - skal bestemme læsningen.

Det kunne for eksempel gøres i afsnittene om positioner og metode. I disse afsnit er der ganske vist redelige fremstillinger af hovedtanker i for eksempel genrepædagogikken og omkring litteratursamtalen. Men dels bliver behandlingen af dem noget summarisk, dels savner man, at forfatterne mere specifikt pegede på de farbare veje for litteraturmetodikken.

Overordnet set er »Videre i teksten« en konsistent samling af synspunkter på litteraturundervisningen, og den vil med stort udbytte kunne anvendes i læreruddannelsen.