Anmeldelse:

Læsning og skrivning med kunstig intelligens i sigte

Indrømmet, bogen her er langt fra klasseværelset. Men læs den alligevel, den er kort, letforståelig og tankevækkende i tid hvor vi skal spørge os selv og hinanden om hvorfor vi skal lære eleverne at læse og skrive, når der nu er teknologi, som kan gøre det for dem.

Offentliggjort

Fakta:

tekst

Forfatter: Mads Rosendahl Thomsen

59,95 kroner

Fås også som e-bog eller lydbog for 39,95 kroner

59 sider

Serie: Tænkepauser

Aarhus Universitetsforlag

Teksten har haft stor betydning for menneskets udvikling gennem århundreder. Nu ændres dens rolle endnu en gang, i den fagre nye robotverden.  Denne bog er skrevet med stort engagement og kærlighed til sit emne og med en understregning af tekstens betydning. Den munder ud i en problematisering af den skrevne teksts fremtid i en verden med robotter. 

Første del af bogen handler om tekstens betydning for menneskets tænkning, ja for hele dets kulturelle udvikling. Verden ville have været anderledes uden tekster, men skriften har kun eksisteret i 6000 år, hvilket lyder af meget, men ikke er det i forhold til hele menneskets historie.

Tekster har præget  vores tænkning og bevidsthed og formet vores  kognitive kompetencer i århundreder.  Men tekster kan også misbruges i det ondes tjeneste, og som eksempel nævnes Hitlers Mein Kampf. Skabelse af kultur har i det hele taget undertiden medført vold og undertrykkelse, som det skete ved bygning af pyramiderne i Egypten og i forbindelse med kolonialiseringen og industrialiseringen. 

I et afsnit om skønlitterære tekster er der megen underholdende namedropping og citater fra forskellige kulturpersonligheder - også lidt for mange, Afsnittet handler om skønlitterære teksters flertydighed, forholdet mellem forfatter og værk, og fortolkningsfællesskabers ret til at hævde, at der ikke kun er en rigtig fortolkning. Dog mener forfatteren som Umberto Ecco, at tekstens sætter sine rammer for fortolkningsmuligheder. Man kan ikke fortolke, hvad som helst ind i en tekst. 

Forfatteren lægger stor vægt på teksters betydning i en historisk og kulturel sammenhæng. Tekster som historiske kilder, myter, religiøse tekster og kanonlitteraturens perler kan skabe fællesskab inden for en nation og mellem nationer. 

I afsnittet "Ikke som andre dyr" beskrives teksten som en af menneskets muligheder  for at reflektere over tilværelsen og sig selv og til at forholde sig til sig selv. Han referer til sin kollega Dan Ringgaard fra Aarhus Universitet, der påstår, at at det levende liv opleves mere intenst, når det foregår på en bund af læsning og dannelse. Han mener desuden, at vi tænker større med skrevne tekster.  I skriftligheden kan vi konfronteres med store ideer og tanker som en modvægt til populisme og antidemokratiske holdninger,  der breder sig i hele verden. Det er vigtigt at lade sig udfordre af tekster om retfærdighed, frihed, fred og solidaritet i forsvar for en demokratisk verdensorden.  

Men nu har den rivende teknologiske udvikling forsynet os med kunstig intelligens.  Ånden er sluppet ud af flasken. Det nytter ikke at bremse eller forbyde den teknologiske udviklings produkter. Forfatteren har i sin forskning  fulgt forskellige trin i denne udvikling. Han overraskes gang på gang over, hvad  robotter kan bruges til, og hvad de mestrer. De kan give svar på henvendelser til private virksomheder  og offentlige institutioner, de kan skrive artikler, oversætte lynhurtigt til mange sprog, ja de kan endog producere skønlitterære tekster. Er der efterhånden noget område tilbage, hvor mennesker er dygtigere end maskiner?

Bogens konklusion er, at et samarbejde mellem robotter og mennesker er muligt og nødvendigt. Det er grænseoverskridende, at tekster nu ikke kun er noget mennesker skriver, men der er trods alt noget robotterne ikke kan.  De har ikke sanser og følelser og en fornemmelse af sig selv og en etik. De nye teknologier kan skabe en voldsom udvikling, men robotterne er stadig afhængige af, at mennesker yder noget, holder øje med vejen og styrer.

Man har i de sidste 10 år investeret 2,5 milliarder kroner i teknologi til folkeskolen med et ringe resultat og uden evidens for, at det ville virke.. Man har kritikløst fulgt techgiganters, Kommunernes Landsforenings og Børne- og Undervisningsministeriets opfordring til at blive digitaliseret , blandt andet på grund af udsigten til besparelser og statstilskud. Og nu er vinden vendt - også på dette område. Statsministeren advarer mod overdreven brug af skærmen, og børne- og undervisningsministeren kritiserer en overdreven brug af digitale hjælpemidler i børneinstitutioner og skoler. Også på dette område har magtens mænd og kvinder zigzagget og styret efter, hvad der var taktisk belejligt - karrieremæssigt og økonomisk.

Den digitale udvikling kan være skræmmende, men den kan ikke negligeres. Forhåbentlig kan teknologien anvendes på en mere seriøs måde end i de sidste årtier. 

Jeg kan anbefale denne bog. Den er informativ, levende, engageret og letlæst og et bidrag til en yderst aktuel debat om tekster set i forhold til teknologiske landvindinger.