Anmeldelse

Dansk på den interaktive tavle

Dansk på den interaktive tavle

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bogens titel "Dansk på den interaktive tavle" kan lyde som endnu en af de mange materialer med en smule it påklistret, men i dette tilfælde er der god substans bag ordene.

Fakta:

Titel: Dansk på den interaktive tavle

Forfatter: Johannes Fibiger, Alice Bonde Nissen

ISBN: 9788779964853

Pris: 212,50 kroner

Sider: 160 sider

Type: Bog

Forlag: Dansklærerforeningen

Indholdet er opdelt således, at didaktiske perspektiver i anvendelsen af Interaktive Whiteboards eller IWB uddybes først i bogen. Derefter følger en række forskellige tematikker fra dansk som skrivning, genreforståelse, lyrik og litteratur, så materialet spænder fra indskoling til udskoling.

Med sine 160 sider, lette layout og gode illustrationer er materialet hurtigt læst og let fordøjet. Bogen indeholder en række eksempler, som formår at virke både teoretisk inspirerende og praktisk anvendelige. Særligt det danskfaglige bliver uddybet grundigt fra bunden og flettet med forslag til anvendelsen af IWB.

Det kan næsten virke, som om bogen gaber over for meget, men på den anden side er bogen jo ikke et komplet dansksystem med IWB og påstår det heller ikke. Derfor gør det ikke bogen skam, at man ønsker sig, at den var meget tykkere. Jeg savner endnu flere gode eksempler på samspillet mellem danskfaglighed og it-didaktik.

Der foregår desuden en god vekselvirkning mellem eksempler på det specifikke materiale og den mere overordnede tilgang. I bogen har dansklæreren et godt redskab til at flette dansk med it-didaktiske perspektiver, som ikke nødvendigvis er indlysende for alle. Så understøttes lærerens fremtidige reflekterede valg af stof og formidling med den Interaktive Whiteboard.

Som it-didaktisk designer er jeg svært begejstret for bogen og ønsker blot, at der var flere som den.