"Vi kan af og til se, at resursestærke forældre og børn søger til privatskolen, når afgangsprøvealvoren nærmer sig. Det har til tider bekymret os, at der opstår den trafik, og den håber vi at kunne modvirke med partnerskabsaftalen".

"Men også den anden vej: Marie Kruses Skole vil gerne vise socialt ansvar og kan med aftalen trække på den store viden, der er i det offentlige skolesystem omkring udsatte børn og børn med diagnoser".

Sådan lyder en del af begrundelsen fra formanden for udvalget for skole og ungdomsuddannelser i Furesø Kommune, Henrik Poulsen (S), på, at byrådet har indgået en fireårig partnerskabsaftale med privatskolen Marie Kruses Skole.

Eleverne skal selv vælge Marie Kruse

Aftalen indebærer blandt andet etableringen af et læsevejledernetværk på tværs af folkeskolerne og privatskolen, en fælles eliteidrætssatsning og et udskolingssamarbejde med fokus på at få flere til at tage en ungdomsuddannelse.

Henrik Poulsen peger på, at Marie Kruses Skole også rummer gymnasium og dermed blandt andet har mulighed for at tilbyde masterclasses for folkeskolernes fagligt stærke elever.

Desuden har kommunen længe haft et idrætstalentforløb i folkeskoleregi, som nu kan knyttes sammen med Marie Kruses Skoles HF-linje med idrætsfokus.

"Så der kan eleverne nu få et sammenhængende forløb gennem folkeskolen og ungdomsuddannelse", siger han.

Desuden understreger udvalgsformanden, at privatskolen gennem længere tid har udviklet kompetencer i forhold til elever med ordblindhed, mens kommunens folkeskoler har haft særligt fokus på inklusion af elever med diagnoser.

"Der tænker vi, at den private skole og det offentlige skolevæsen kan berige hinanden med viden, coaching og sparring", siger han.

Privatskolen vil vise socialt ansvar

Rektor på Marie Kruses Skole, Carsten Gade, håber, at der gennem et formaliseret samarbejde kan blødes op for den polarisering, han oplever eksisterer i debatten om skoleområdet.

"Vi oplever, at der ofte kører negative historier om, at privatskoler ikke tager socialt ansvar. Det er ikke vores oplevelse. Vi vil gerne synliggøre, at vores skoleform også tager sig af børn, der har særlige udfordringer. Omvendt står folkeskolen for skud nærmest hver gang, der er åbningstale i Folketinget", siger han og tilføjer:

"Det handler om at få bevidstgjort både folkeskoler og os selv om, at selv om vi er to forskellige slags skoler, har vi dybest set det samme ansvar og den samme opgave. Vi er fælles om at løfte uddannelses- og dannelsesopgaven for børn i Furesø Kommune".

Friskoleformænd: Vi tager bestemt ansvar for inklusion

Det er især i den helt konkrete sparring mellem lærerne, at rektoren ser potentiale i partnerskabet.

"De lavesthængende frugter er i samarbejdet mellem lærerne om det pædagogiske på klasseniveau. Folkeskolen har dygtige lærere, der kan nogle ting, vi gerne vil i dialog med dem om. Og vi vil også gerne dele vores viden på de områder, vi er blevet rigtig gode til", siger han.

I partnerskabsaftalen hedder det blandt andet, at flere elever i kommunen med sproglige udfordringer skal have "muligheder for skolevalg på skoler med et stærkt sprogligt miljø".

Den nærmere løsning skal aftales mellem parterne, men skal tage afsæt i, "at optagelse på Marie Kruses skole sker efter en gensidig aftale mellem forældrene og skolen herunder muligheden for tildeling af en hel eller en delvis friplads, som Marie Kruses Skole kan stille til rådighed efter ansøgning".

Kommunen har fortsat syv folkeskoler

Henrik Poulsen medgiver, at det er en usædvanligt for en kommune at indgå et formelt partnerskab med en privat aktør på et velfærdsområde, hvor der også eksisterer et kommunalt tilbud.

"Men Marie Kruses Skole er en af de største privatskoler i landet, så vi har mange børn fra Furesø Kommune, der går på skolen. Derfor har vi som politikere også et ansvar for, at de elever også får en bred og fællesskabssøgende skolegang. Det har været vores motivation for at gå ind i et partnerskab med Marie Kruse Skole", siger han.

Betyder det, at byrådet nu vil regne privatskolen med som en af kommunens skoler?

"Ser man økonomisk på det, så har vi syv folkeskoler og et 10. klassecenter, som er dem, vi primært interesserer os for. Det er fortsat vores politiske opgave at sikre, at de præsterer optimalt, og at eleverne på de skoler får mest mulig ud af deres skolegang", siger Henrik Poulsen.

"Derudover har vi en stor privatskole og en lilleskole. Nu har vi så indgået denne aftale med den store privatskole, fordi der ikke er betonmure mellem privat- og folkeskoler. De har begge til formål at sikre, at eleverne får den bedst mulige start på deres uddannelsesliv".

"Som at stjæle slik fra børn at hente børn og forældre fra folkeskole til friskole"

Det har været et springende punkt i drøftelserne om partnerskabet, at skoleformerne fortsat skal have "hver sit DNA", påpeger udvalgsformanden:

"Vi har ikke et behov for at gøre Marie Kruses Skole til en privatejet kommunalskole, lige så lidt som Marie Kruses Skole har behov for at gøre vores kommunalt ejede skoler til private skoler", siger Henrik Poulsen og tilføjer:

"Vi skal ikke udligne forskellene, men det betyder ikke, at de to skoleformer skal give hinanden problemer. Kan Marie Kruses Skole noget, vores skoler ikke kan - og omvendt - så er det dumt ikke at indgå i et samarbejde".

Også Carsten Gade understreger, at det er vigtigt at fastholde, at de to skoleformer er forskellige.

"Jeg synes, at det her peger ind i en mangfoldighedskultur, hvor der er mange forskellige slags børn og forældre, og derfor er der også mange forskellige slags skoler. Det synes jeg, vi skal værne om. Men der er også et ansvar, vi er fælles om", siger han.

(Opdateret klokken 16:26 med kommentar fra den lokale lærerkreds)

DLF: Der skal kulturændring til

I den lokale lærerkreds ser formand Louise Ekmann Brandt frem til partnerskabet.

"Som udgangspunkt er vi jo altid interesseret i at samarbejde og gerne med andre end os selv. Vi har gode lærerkræfter i hele kommunen og på Marie Kruse, og vi håber at aftalen vil styrke samarbejdet mellem medlemmer i Furesø. Der er flere punkter i aftalen, hvor det giver god mening, at vi sammen finder løsning - her tænker jeg bl.a på læseindsatser og inklusion", siger hun og tilføjer:

"Vi skal dog ikke glemme, at der er områder, hvor jeg tænker, at det vil kræve en kulturændring, før partnerskabet vil kunne fungere optimalt. Her tænker jeg bl.a. på, om kommunen kan få flere elever til at vælge ungdomsuddannelsen på Marie Kruse".