Forlaget proklamerer, at Maria Helleberg skriver, "så det bliver en leg at blive klogere på verden og dens historier". Man må spørge, om dette udsagn nu også holder.

Bogen indeholder 17 fortællinger om fremtrædende mænds og kvinders liv og betydning for historiens gang i oldtid og middelalder.

Flere af historierne lever op til Hellebergs ry som en inspirerende fortæller, blandt andet historierne om Ötzi, Buddha, Spartakus, Kleopatra, Paulus og Marco Polo. Andre som Nefertiti og Akhaton, Den skønne Helene, Augustus og Isabella og Columbus er knap så vellykkede på grund af et vanskeligt indhold med kompliceret persongalleri og handling. Fortællingen om Karl den Store er efter min vurdering alt for psykologiserende og undlader at fortælle om Karls forhold til den danske konge Gudfred. Og hvorfor er Romerriget så rigt repræsenteret, mens Grækenland kun figurerer med en ligegyldig historie om Aleksander, mens historier om så centrale personer som Perikles og Sokrates savnes.

I flere af historierne vil Helleberg vise børnene det simple livs sejr over det luksuriøse og den svage og fattige persons vej til indflydelse og ære. Enkelte steder kommer hendes sympatiske tendens klart frem, når hun taler positivt om kultursammensmeltning eller understreger Muhammeds betydning for, at "araberne havde lært at kende sig selv som ét folk og havde fundet noget at være stolte af".

Det er nok tvivlsomt, i hvor høj grad børnene bliver klogere på verden af at læse denne bog. Dertil er historierne for meget koncentreret om personerne, og de er for lidt sat ind i en samfundsmæssig sammenhæng.