Hold øje med usikre læsere
Resultat af læseundersøgelse i Holstebro giver anledning til overvejelser
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Færre lynhurtige læsere og flere mere eller mindre usikre læsere. Sådan ser resultatet ud, hvis man sammenligner 4.- og 5.-klasserne i Holstebro årgang 1996 med de samme klasser ni år tidligere.
Kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har netop foretaget en undersøgelse, hvor man holder de to elevgrupper op over for hinanden ved hjælp af læseprøven SL 40. Den viser, at der er blevet 15 procent færre af de hurtigste og sikreste læsere fra 1987 til 1996, og at der er mellem tre og 13 procent flere, der læser langsomt og afbrudt.
SL 40 er en gruppeprøve, hvor resultaterne ordnes efter læseforståelse, hastighed og sikkerhed.
Deltagerne inddeles i seks grupper, hvoraf to grupper (A og B) læser sikkert og uproblematisk. En gruppe (C) læser noget usikkert, og tre grupper (D, E og F) har egentlige læsevanskeligheder.
I Holstebro har man sammenlignet 4.-klasser i maj 1987 med 4.-klasser i maj 1996 og 5.-klasser i november 1996 med et gennemsnit af en landsdækkende læseprøve for 5.-klasser i november 1987.
Det vil sige, at man både kan se, hvordan læsefærdighederne har ændret sig gennem de ni år, og man kan se, hvilke ændringer der sker med den samme årgang i løbet af et halvt år.
- Der er tre resultater, der bør fremhæves, siger ledende skolepsykolog Peter Andersen. Der er hverken blevet flere eller færre svagtstillede læsere, altså elever i grupperne D, E og F. Der er blevet færre lynhurtige læsere i A-gruppen, og der er blevet flere usikre læsere i C-gruppen. At A-gruppen er skrumpet ind, mener jeg ikke er så afgørende. Det er bare udtryk for, at børn har fået andre fritidsinteresser i de senere år. Men jeg vil anbefale skolevæsenet og de enkelte lærere at hæfte sig ved udviklingen i C-gruppen. De ti procent af elever i 5. klasse, som det drejer sig om, bør man være opmærksom på, og de bør tilbydes særlige læseaktiviteter.
I redegørelsen for undersøgelsen anbefaler Peter Andersen, at man forlænger træningen af de tekniske læsefærdigheder, så den strækker sig ind i både 5. og 6. klasse af hensyn til C-gruppen, at man i de kommende år fortsætter med at vurdere læsefærdighederne i 4. klasse, og at der overalt holdes læsekurser på 3. og 4. klassetrin.
Jan Kaare er freelancejournalist
