Eleverne får lettere ved at lære at læse og regne, når den daglige undervisning sættes i vejret med en time. Det viser de første målinger fra Græsted-Gilleleje Kommune, der sidste år satte timetallet op til fem om dagen fra børnehaveklasse til 3. klasse.

Fremgangen viser sig især blandt eleverne i 1. klasse. 81 procent klarede læseprøven OS-64, da eleverne blev testet kort før sommerferien. Året før lå tallet på 62 procent. I matematik er resultatet endnu flottere. Her nåede 93 procent af eleverne de opstillede mål for matematiske færdigheder mod 70 procent i 1998. Også eleverne i 2. og 3. klasse er blevet bedre til matematik, mens læsefærdigheden på disse klassetrin ligger på samme niveau som tidligere - endnu.

'Det tyder på, at den fokus, vi har sat på læseområdet, kan mærkes nedefra først. Det skyldes formentlig, at lærerne i 1. klasse har været på kursus, så efterhånden som de følger med deres klasser op gennem systemet, skal resultaterne nok også vise sig her', siger viceskoleinspektør Leif Sig, der koordinerer læse- og matematikindsatsen på kommunens fem skoler.

Fremgangen blandt eleverne skyldes dog ikke kun den længere skoledag.

'Forældre er meget opmærksomme på at læse for deres børn på grund af debatten om læsning, så nu kan børnene lidt bogstaver, når de begynder i børnehaveklasse. Det er ikke vores fortjeneste. Til gengæld har vi sørget for at få lærerne på kursus, for vi tror på, at børnene så får en bedre undervisning', siger Leif Sig.

På kurserne har lærerne talt om, hvorfor de underviser, som de gør. De har fået frisket deres viden op om, hvordan børn lærer, og de har set på, hvordan projektarbejdsform og værkstedsundervisning virker. Ifølge Leif Sig har det ført til, at lærerne i højere grad gennemfører en lad børnene komme til-undervisning.

Dansklærer Anne Svenningsen fra Græsted Skole synes ikke, at hun underviser anderledes end tidligere. Men hun har fået mere ro til at lære eleverne at læse.

'Den ekstra time gør, at vi også når at tage læsebogen frem, når vi har emneuge, så nu læser eleverne hver eneste dag', siger Anne Svenningsen.

'Samtidig har vi fået forklaret forældrene, at de skal tage del i elevernes skolegang. Tidligere mente de, at det vigtigste var, at børnene havde det godt socialt. Så skulle de nok lære at læse', siger hun.

Ingen terperi

Det borgerlige flertal i den nordsjællandske kommune forlangte at se resultater, da de besluttede at øge timetallet i indskolingen. Derfor blev der fastlagt en tidsplan for, hvornår eleverne skal igennem læseprøver, og i matematik udviklede Gilleleje-lærerne selv tidssvarende prøver (Folkeskolen nummer 30-33/1998).

Kravet om prøver fik forældre til at frygte, at deres børn skulle til at terpe i skolen.

'Den hopper vi ikke på. Politikerne ønskede netop ikke at indføre en kommunal eftersidning, så vi har hverken øget pensum eller forlangt mere af den samme form for undervisning. Tværtimod giver den ekstra time lærerne bedre tid til fordybelse sammen med eleverne. Men selvfølgelig måler vi eleverne, og vi ved, at en test let kan smitte af på undervisningen. Derfor har vi lavet en matematiktest, som vi kan være bekendt, hvis den smitter af', siger Leif Sig.

I prøven arbejder eleverne sammen to og to og skal for eksempel lege købmand og købe og sælge til hinanden eller sortere geometriske figurer. De får så point for engagement, arbejdsindsats, samarbejde og løsningsforslag.

'Jeg har hørt mange matematiklærere sige: Ups, de kan mere, end vi troede. Så de kan godt trække sig lidt tilbage og lade eleverne komme til. Lærerne behøver ikke altid blande sig', siger Leif Sig.

I dansk bruger lærerne standardiserede læseprøver, men måske bliver de også suppleret af en anderledes test.

'Flere af dansklærerne har spurgt efter en prøve, hvor eleverne for eksempel kan digte, rime og lave drama. Den idé vil jeg gerne dryppe rundt om på skolerne', siger Leif Sig, der er overbevist om, at politikerne nok skal finde pengene til de lærere, der har lyst til at udvikle prøven.

Usikre forældre

Nogle forældre blev usikre over kravet om, at eleverne skal kunne læse inden udgangen af 1. klasse. Andre var bange for, at politikerne ville bruge eventuelle gode testresultater som undskyldning for at spare på folkeskolen, fordi 'kvaliteten så ville være højere end nødvendigt'.

Den første frygt blev manet i jorden med en pjece, hvor forældrene blandt andet kan se eksempler på, hvad børnene skal kunne magte, og det er ikke aviser og undertekster på tv. Frygten for nedskæringer er ikke realistisk, mener Leif Sig.

'Mens andre kommuner skærer ned på pasningsordningerne, når de sætter timetallet i vejret, har vores politikere valgt at lade pædagogerne deltage i undervisningen i de ekstra timer', siger Leif Sig.

Tallene kan heller ikke misbruges til at lave hitlister over skolerne eller blandt de enkelte klasser, da politikerne kun får ét samlet tal for, hvordan eleverne i kommunen klarer sig.

'Vi ville se, om det overhovedet nytter at give eleverne en ekstra time om dagen. Ellers bruger vi udelukkende resultaterne til at stille en diagnose i den enkelte klasse, så vi har noget at diskutere ud fra, når vi skal vurdere, hvordan vi kan gøre undervisningen endnu bedre. Det må ikke blive en sovepude for os, at vi før sommerferien målte 81 procent af eleverne i 1. klasse som læsere. Vi skal hele tiden have en debat om, hvordan vi får de sidste elever med', siger Leif Sig.-Henrik Stanek er freelancejournalist