I Herman Bangs novelle "Julegaver" fra 1902 sværmer en af hovedpersonerne for teatret. Da hans livs største drøm, at se "Aladdin" på Det Kongelige Teater, ser ud til at gå i opfyldelse, er forestillingen aflyst. Det centrale Aladdin-motiv fra 1800-tallet er ved at blive nedbrudt og afløst af andre værdier.

I denne bog beskrives dette opbrud i en skildring af København omkring århundredskiftet, ordnet efter gennemgående emner som teatret og kirken, arkitektur og byplanlægning, pressen, den orientalske mode, pengeverdenen og de fattige.

Sammenkædningen med Herman Bangs liv og forfatterskab og oplevelsen af at se storbyen gennem hans øjne gør beskrivelsen ekstra spændende. Herman Bang var en aktivt opsøgende vandrer i byens gader og en fremtrædende deltager i byens liv, og gennem sin journalistik og sine romaner beskrev han byen levende og intenst. Den centrale placering af hans værker i bogens skildring af København afspejler sig også i, at titler på hans værker er overskrifter på mange af bogens kapitler, for eksempel "Haabløse slægter", "Stuk - og arkitekturen", "Ludvigsbakke", Det graa hus" og "De uden fædreland".

Forfatteren skriver levende og underholdende, nærmest i en causerende stil, og Herman Bang-citaterne kommer derved til at hænge godt sammen med forfatterens skrivemåde.

Bogen handler ikke kun om København. Den er også en beskrivelse af en ny tids tromlen ind over Danmark med penge og udvikling af erhvervsliv som de vigtigste værdier. Og i fritiden ønskede det bedre borgerskab at leve et fornøjeligt, overfladisk og spændende liv og at blive set. Tiden beskrives som rastløs og nervøs, og Herman Bangs impressionistiske stil er i pagt med denne tendens. Neurasteni er tidens modediagnose. I så intens en udbygnings- og byggeperiode spiller arkitekturen også en central rolle, og nøgleordet er stemning. Arkitekten er en stemningsmager, og arkitekturen har sin egen psykologi.

I mange og undertiden lange uddrag får man et indtryk af Herman Bangs fremragende journalistik og undertiden helt ekstatiske begejstring for den ny tid, og i bogen karakteriseres "Ludvigsbakke" og "Stuk" som udprægede københavnerromaner, der giver et træffende billede af tiden. Fotografier, malerier og gengivelse af tegninger og tekster fra tidsskrifter, pjecer, aviser og vittighedsblade akkompagnerer den skrevne fremstilling. Naturligvis spiller karikaturtegningerne af Herman Bang en stor rolle. Han var et let og ofte anvendt offer. Det kan undertiden ærgre lidt, at de store litterære værker bliver hakket for meget op i småstykker, idet de skal tjene som illustration til bogens gennemgående temaer, og det kræver også en god indsigt i disse værker at få fuldt udbytte af fremstillingen.

Bogen er en meget inspirerende introduktion, ikke kun til fortsat læsning om bogens emne, men også til undervisning i hele periodens litteratur og kulturelle og sociale liv.