Man får et sjældent kig ind i en ellers beseglet teenagepigeverden i debuterende Tine Torp Thorlins nye ungdomsroman "Come on Miranda". Det er uden dikkedarer topspændende at agere flue på pigeværelsesvæggen - det må gælde ikke mindst for måbende teenageforældre såvel som piger, for hvem denne verden kun er ved at blive lukket op.

Forfatteren er imponerende nok kun 19 år. Det kan tydeligt mærkes, at det ikke er længe siden, Thorlin har været på gymnasiegangene, til festerne og på sofaen foran tv-serierne; præcis de steder, hvor 16-årige Miranda befinder sig oftest i Thorlins snakkesalige og fintfølende historie.

Mirandas hoved er ved at blive bygget om, så det passer til den voksne krop, hun går rundt i. Pigetilværelsen er mestendels fyldt op af positioneringer over for de andre piger samt forsøgsvise tilnærmelser til drengene, de lækre af dem forstås. Ind imellem disse hovedgøremål cirkulerer Mirandas tanker om moderen, der tog sit tøj og gik, fire år før vi møder vores hovedperson.

Thorlin har et solidt tag i den førstepersons-fortællestrategi, hun resolut benytter. Over lange stræk mangler handlingssekvensen til gengæld retning, og ofte virker det hele mimrende og uredigeret. Fortællingen vinder imidlertid i ærlighed, hvad den taber gennem den let naive og ligefremme fortællestil, og mon ikke de to ting i virkeligheden hænger sammen? "Come on Miranda" er en bog om teenagere skrevet af en teenager, og det er en udelt fornøjelse, at man kan mærke, at det forholder sig sådan.