Anmeldelse
Gertrud og Thure fra Sydfyn
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Vikingetiden og perioden, der fulgte, har altid været godt stof til historieundervisningen. Her begynder vi at få - om end kortfattede - skriftlige kilder, og de arkæologiske fund giver nogenlunde sikkert grundlag for at forstå tiden og dens levevilkår.
Almindelige mennesker - bønder og trælle og den slags - har vi dog ikke mange beretninger om. I hvert fald ikke fra deres egen hånd eller mund. Så må fortælleren træde til, for eksempel med denne historie om tiårige Gertrud og hendes to år yngre lillebror. Tiden er sat til 1086, og begivenhederne på den store scene er kong Knud den (senere) Helliges indtog i Odense og hans endeligt der. Historien er godt blandet op med illustrationer af levninger som værktøj eller husgeråd samt rekonstruktioner af bygninger.
Indimellem kommer en nutidig - lidt irriterende - fortællerstemme ind over og bryder illusionen om at være tilbage i tiden. Men generelt fungerer de fiktive elementer fint. På side 14 og på kopisiderne bag i bogen har tilrettelæggeren taget fejl af den ældre og den yngre futhark. Sådan noget er lidt synd for den ellers flot illustrerede bog.
Fortrinligt undervisningsmateriale til mellemtrinet.