"Liget i mosen" starter med et formodet mord og slutter med et mosefund. Der er spænding i luften fra første side, men bogen er ikke en historisk letlæsningsroman, som man kunne have forventet fra netop denne forfatters hånd.

Mikkels nabo, en ældre dame, dør i sit hjem en stormfuld aften. To mænd er set flygte fra huset, og mens den ene bliver fanget, undslipper den anden. Spændingen bliver ikke mindre, da Mikkel dagen efter ser et lig på bunden af et mosehul tæt ved. Han er overbevist om, at det er den eftersøgte mand, og familien tilkalder politiet. Det viser sig imidlertid, at dødsfaldet i huset ved siden af skyldes et hjerteslag, og liget i mosen er mere end 1.000 år gammelt. Det egentlige drama skal altså findes i fortiden, men nævnes stort set ikke i historien.

Bogens anden del er til gengæld et uddybende, faktuelt afsnit om moselig. Interessant og til tider gruopvækkende læsning, som imødekommer de spørgsmål, læseren måtte have til Mikkels fund i mosen, men som aldrig besvares i bogens fiktive del. Lars-Henrik Olsen har i stedet for at formidle moseligenes historie i historien valgt at skrive et nutidigt drama, som kommenterer på samfundets forråelse og racediskrimination. Begge dele er spændende læsning, men den røde tråd mellem nutidens og fortidens drama er tynd.

"Liget i mosen" er således en kombination af underholdende let- eller højtlæsning og et kvalificeret, faktuelt afsæt til temaundervisning om oldtidsfund fra 3.-4. klassetrin. Bogens to dele kan uden problemer læses uafhængigt af hinanden.