Som passioneret slægtsforsker har det været en umulighed at lægge bogen fra sig, da den endelig kom til mig. Jeg har haft bogen med i skole og vist den frem til en masse kolleger, og jeg har læst grundigt i bogen undervejs i toget til og fra arbejde.

Et menneskeliv - langt, nøjsomt og begivenhedsrigt - er altid engagerende. Det er Socialistisk Folkeparti-grundlæggeren Aksel Larsens mor, Ehrengott, hvis erindringer der er grundteksten i dette tværfaglige undervisningsmateriale. Det er erindringer skrevet af en 85-årig gammel kone, uden uddannelse, der på sine gamle dage sidder og skriver til sine børn og børnebørn. Hun skriver om et liv, der har været under voldsom forandring - særligt i perioden fra 1880 til 1920. Det er den lille historie, den personlige mentalitetshistorie, der sættes ind i et større historisk og samfundsmæssigt perspektiv. På den måde er det nemt at fange interessen for en svunden tid, der i livsvilkår og tankegange er meget fremmedartet i forhold til det liv, som de fleste børn og unge lever i dag. Og samtidig sættes det hele ind i en litteraturhistorisk (kanonisk sammenhæng), hvor der henvises til flot gammel litteratur og kunst af blandt andre Jeppe Aakjær, Martin Andersen Nexø, Johannes V. Jensen og H.A. Brendekildes malerier - samt en masse godt fotomateriale.

Ehrengott kommer til verden som nummer 11 i en fattig landarbejderfamilie, hvor moderen dør, da Ehrengott er tre år gammel. Siden kommer hun i pleje, må tidligt ud at tjene, bliver gift, får børn, må virkelig arbejde hårdt og leve nøjsomt - som mange andre også måtte dengang. Men det er også en meget optimistisk historie. Det er imponerende, at hun trods dårlige odds i livet faktisk er god i skolen og får en mand, som hun kan lide, og at hendes børn kommer til at klare sig godt i livet. Det er et liv på godt og ondt, som så mange andre også har levet. Netop derfor er det godt, hvis de unge selv kan begynde at reflektere over deres egen fortid, at interviewe bedsteforældre og oldeforældre, selv at søge i arkiverne, at lære om en fælles fortid, der har været med til at forme tilværelsen i den fælles fremtid.

Der er mange rigtig gode arbejdsspørgsmål, og der er gode faktabokse med temaer om fattigdom, socialvæsen, skolegang i gamle dage, arbejderbevægelse, arbejdsløshed, industrialisering, engagerede ægteskaber, prævention, seksualmoral/abort, nøden under første verdenskrig og flere andre ting, som læreren frit kan vælge imellem, alt efter om der er tale om et danskfagligt, et samfundsfagligt eller et historisk udgangspunkt. Der er mange og meget grundige ordforklaringer - særligt af gamle ord og udtryk, hvilket i noterne til læreren forklares med, at det er en håndsrækning til vore tosprogede elever, der ikke kender de gamle ord og ej heller har en fortid, der ser helt ud som den, de fleste danskere har. På overfladen ser vi danskere meget forskellige ud, og vi vil så gerne "bryste os" af det individuelle. Men fakta er, at langt de fleste i Danmark kommer fra en nøjsom landarbejderbaggrund, for Danmark har - før industrialiseringen - været et landbrugsland. Og derfor har vore udgangspunkter mange flere lighedspunkter, end man umiddelbart er klar over. Erindringsskrivning er noget, som jeg selv har gjort en masse ud af i mine år som lærer, og at komme på lokalhistorisk arkiv og museer er også noget, som jeg virkelig har været glad for at få elever med på. Det er det levede liv, der skal i centrum i undervisningen. Så jeg kan simpelthen ikke anbefale bogen varmt nok. Den må og skal bare bruges i skolens ældste klasser!