Tidligere minister hædret for sin brug af slang
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Børnebogsforfatter Manu Sareen, som flere måske kender via hans tidligere bijob som social- og ligestillingsminister, har modtaget Læringscentrenes Forfatterpris 2015 på 30.000 kroner. Beløbet har han doneret til godgørende formål.
Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentres formand Liselotte Hillestrøm begrundede blandt andet valget af Sareen med hans personers brug af »perkerdansk-Nørrebroslang«, og med at Sareen formår at tale til både piger og drenge, også drenge af anden etnisk herkomst end dansk, en gruppe, det ellers kan være svært at få til at læse.