Anmeldelse
Der var forskel på folk
Lærervejledning
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
En særdeles veltilrettelagt, informativ og appetitvækkende vejledning til en fin antologi for mellemtrinet om dansk hverdagsliv omkring år 1900. Det digre hefte er meget omfattende. Det rummer didaktiske overvejelser om antologiens brug i både dansk og historie. Det lægger op til læsning af fiktion og faglitteratur. Det går ind på enkelttekster og større helheder i antologien. Følger det op med forslag til omfattende elevaktiviteter om dengang og nu, forskelle og forandringer. Om erindring og livshistorie. Om arbejdet med portræt i egen beretning, på foto, i maleri og dramapædagogik. Det hele overskueligt og righoldigt. Balance mellem teksttilegnelse og friere, produktiv tekstbrug. Vedlagt cd med to museumsbesøg, bekendtskab med to forskellige hjem fra cirka 1900. Det hele flot tænkt og udført.