Fagligt netværk:Danskundervisning
Til skolens mange engagerede dansklærere åbner Folkeskolen nu etfagligt netværk - se link til højre. På netværket kan du videndele,kommentere og diskutere med andre dansklærere, og du har samtidigdirekte adgang til de seneste indlæg om danskundervisning påSkoleKom.
Tilmeld dig det faglige netværk på folkeskolen.dk, så får dunyheder, debat, anmeldelser og blogindlæg i dit personligenyhedsbrev.
Det faglige netværk Danskundervisning er en del af en hel stribenye netværk på folkeskolen.dk. Vi åbner også netværk for musik,idræt, matematik, håndværk & design og netværket It iundervisningen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De 15 procent! De 15 procent! De 15 procent!
Alle taler uophørligt om den del af de unge, der er så ringe læsere, når de forlader folkeskolen, at de alene af den grund dårligt kan gennemføre en ungdomsuddannelse.
Alt for mange af dem ender på overførselsindkomst, og de fylder så meget på det nationale budget, at der bliver for få penge tilovers til skoler og sygehuse, lyder det fra regeringstoppen. Børne- og undervisningsministeren må gøre noget ved det! Skolerne må gøre noget ved det! Dansklærerne må gøre noget ved det!
Men hvad? Nemme opskrifter findes ikke, fastslår lederen af Nationalt Videncenter for Læsning, Klara Korsgaard. Men der er ét afgørende hug: Motivation.
»Det, der er kendetegnende for de 15 procent svageste læsere, er, at de på et tidspunkt i deres skoleliv har mistet motivationen for at læse«, siger Klara Korsgaard.
»De er motiverede, når de begynder i skolen, men i løbet af ufatteligt kort tid mister de motivationen - fordi de ikke magter det, fordi de ikke kan, fordi de møder for kedelige tekster, for lange tekster, for svære tekster, fordi de … ja, der kan være 100 grunde. Der kan også være ting uden for klasselokalet, selvfølgelig, som gør, at de mister motivationen«, uddyber hun.
»Så dropper de typisk ud af læsningen i 2. eller 3. klasse, og så får vi et gab, der bliver større og større, mellem dem, der kan, og dem, der ikke kan, fordi de ikke kan følge med i de andre fag. Og så mister de motivationen til at gå i skole og vælger fodbold i stedet for«.
»Vi andre skal da også være ualmindelig ihærdige og have et eller andet langsigtet mål, hvis vi skal blive ved med at gøre noget, som vi ved, vi er rigtig dårlige til. Så vælger man det jo fra. Jeg er for eksempel ikke god til at løbe, og jeg bliver ikke bare ved med at løbe. Det har jeg valgt fra for længe siden. Jeg cykler i stedet for«.
Hvordan kan dansklærerne stimulere elevernes motivation?
»Ved at beskæftige sig med områder, der respekterer det, børnene kan i forvejen. Helt ned i de små klasser kan læreren bygge på noget af det, de kommer med, og få det til at gro. Der er mange dødssyge tekster, som børn bliver præsenteret for i de første år i skolen. Virkelig dødssyge. For de børn, der synes, at det er sindssygt spændende overhovedet at lære at læse, dér går d
et nok. De er meget tolerante over for de tekster«.
»Men de børn, der knokler lidt med det, tænker: Skal jeg sidde og kæmpe for at forstå en tekst, hvor der står 'Peter køber én is, Lise køber én is'. Det er ikke motiverende for dem«.
Elever skriver selv læsebogen
Skrivning kan være en løsning for dem og i øvrigt også for alle de andre elever, mener Klara Korsgaard.
»Lad eleverne være med til at skrive deres egne tekster. Lad dem skrive sig ind i læsningen de første år. Så kan de skrive om noget, de har på hjertet. De skriver om en ko, hvis de synes, den er mere interessant end en ulv, som en anden skriver om«.
»Det er stærkt motiverende for dem, at de selv har produceret deres læsebog. De har selv skrevet deres tekster - hold da op, hvor er det spændende! De er meget motiverede for at læse de der bøger bagefter, fordi de selv har været med til at producere dem. Små fagbøger, små emnebøger, den slags«, siger Klara Korsgaard.
