Simon Poulsen og Ronni Rubin Jensen hører til den type drenge, der holder lav profil, hvis der er noget, som de ikke er gode til. Men i 7. klasse gik den ikke længere. En læsetest afslørede, at de ikke var på niveau med deres klassekammerater, og i nogle fag fik de problemer med at følge med.

»Jeg læste som én i 5. klasse. Så siger det næsten sig selv, at det kunne være svært i nogle af timerne«, siger Simon Poulsen.

I dag, hvor de to drenge lige er begyndt i 8. klasse, er de begge habile læsere.

Forklaring?

»Det skyldes 'Godmorgenlæsning'«, siger Ronni Rubin Jensen. »Fra efterårsferien til påske skal du læse, hvis du er inde på skolen, før det ringer, og alle skal læse den første time. Det giver virkeligt meget«.

»Jeg gik fra at kunne læse bøger i 'Koldt blod'-serien til at kunne læse en bog som 'Marv og ben'. Det er et stort fremskridt, men vi læste også virkelig meget i de uger«, siger Simon Poulsen.

Lidt af en sejr

De to drenges sproglige kunnen blev fulgt nøje af skolen i det meste af 7. klasse, hvor de blev sat til at læse tekster højt for lærerne i flere fag. På den måde blev det registreret, om deres faglige læsning blev forbedret.

»Det gav også noget«, siger Simon Poulsen. »Jeg blev mere interesseret i at læse, og det var lidt af en sejr, da jeg fandt ud af, at mit lixtal havde rykket sig«.

Skolen og forældrene har været fælles om at støtte hans læsepræstationer.

»Jeg blev nærmest tvunget til at læse hjemme i starten af 7. klasse, og da vi skulle i gang med 'Godmorgenlæsning', begyndte hver dag med en halv times læsning hjemme«, siger han.

»Det var træls i starten«, siger Ronni Rubin Jensen. »Men når man bliver nødt til at læse, bliver man bedre, og så er det okay til sidst. I dag behøver jeg ikke længere hjælp til for eksempel at læse opgaver i matematik«.

Læsning vigtigst

Læsning har topprioritet for de 190 elever, 15 lærere og fire pædagoger på Nordenskov Skole, der ligger øst for Varde. Skolen har i en halv snes år haft særligt fokus på området. Det har resulteret i en læseplan, der præcist beskriver mål, vision og handling på de forskellige klassetrin.

Målet er at skabe en rød tråd gennem den samlede indsats. Til det formål bliver hver enkelt elev fulgt af en læselog hele skoleforløbet igennem, så det registreres, om man lever op til visionen: Efter 2. klasse skal alle være funktionelle læsere, og efter 7. klasse, hvor eleverne går videre til områdets overbygningsskole, skal alle være på niveau med deres klassetrin.

Alle fags moder

»Læsning er alle fags moder. Det dur ganske enkelt ikke, hvis ikke så mange elever som muligt bliver gode læsere. Som en del af læseplanen bliver det vores virkelighed og det, alle arbejder hen imod«, siger Bitten Eilenberg.

Hun har været leder på Nordenskov Skole i tre år og har i den periode været med til at skabe mere systematik i læseindsatsen.

»Vi tester i dag meget mere end tidligere. Resultatet er, at lærerne hele tiden bliver tilskyndet til at gribe fat, hvor der er problemer. Alle skoler kan tage de samme konkrete initiativer, som vi har gjort, men skal man holde fast i indsatsen, kræver det en ajourført viden om, hvordan det faktisk går med elevernes kunnen«, siger hun.

Den største enkeltsatsning er Godmorgenlæsningen, hvor eleverne læser hver morgen i to gange ti uger.

»Til at begynde med mente nogle af lærerne, at perioden var for lang, men i dag er der ingen, der sætter spørgsmålstegn ved indsatsen, og vi udvikler hele tiden på det, så der også bliver læst faglig læsning. Dermed styrker det alle fag«, siger skolelederen.

Skolen er inddelt i tre faseteam med 0.-3., 4.-5. og 6.-7. klasse. Indsatsen er beskrevet for hvert team. Det er med til at holde fokus på læsning hele skoleforløbet igennem.

Det samme er skolebibliotekaren, læsevejlederen og specialundervisningslæreren, som Bitten Eilenberg kalder for læseindsatsens fyrtårne.

»Hvis indsatsen skal fastholdes, kræver det, at nogle med indsigt og forståelse betragtes som kernepersoner, der motiverer, hjælper og støtter deres kolleger, og som er med til at formulere nye mål og nye indsatsområder. Det er helt grundlæggende for at holde dampen oppe og for at opnå de rigtige resultater«.

Andre nøglepersoner

Skolebibliotekar Lissy Bech Petersen og læsevejleder Charlotte Brydesøe Dammark peger på nogle andre nøglepersoner.

»Der skal i de enkelte lærerteam være én, der sørger for, at der er fokus på læsning. Uden tovholder vil det være svært at sikre, at alle føler ejerskab, og at lærerne i alle fag er opmærksomme på, at elevernes læseevner vedrører dem«, siger læsevejlederen.

Læseindsatsen fører af sig selv til, at alle lærere bakker indsatsen op, mener Lissy Bech Petersen:

»Alle kan se, at det nytter noget, fordi eleverne med tiden er blevet meget bedre til at sætte sig ind i stof, fordi de er gode læsere. Det er ikke en hurdle at få eleverne til at læse en tekst i historie, dermed bliver det lettere at undervise i faget«.

Hver måned sin begivenhed

Næsten uanset hvor og hvornår man besøger Nordenskov Skole, er engagementet i læsning svært at overse. Hver måned har sin læsebegivenhed. På hovedgangen klæbes der læsemursten op, og når der er Godmorgenlæsning, er der telte, soveposer og stearinlys i klasselokaler og på gange, hvor der bliver spillet stille musik som velkomst om morgenen.

Tovholder på mange af begivenhederne er skolens bibliotekar.

»Tankegangen er, at hvis du skal være god til læsning, så handler det ligesom i fodbold om at træne og træne. Derfor gør vi, hvad vi kan for at få eleverne til at læse så meget som muligt. Vi begyndte for nogle år siden med et boost, hvor eleverne i løbet af fem ugers læsemaraton fik læst en masse. Det gav blod på tanden og mod på at sprede læseindsatsen både alders- og genremæssigt. I dag bliver der også læst masser af faglig læsning, når vi har Godmorgenlæsning, og der bliver øvet læsning i de fleste fag. Selv i hjemkundskab. Det at læse og forstå opskrifter kan være en udfordring«, siger hun.

Frivillige romaner

Et af de nye initiativer omfatter eleverne i 7. klasse, der skal læse ti såkaldte frivillige romaner.

»Nok så vigtigt er det, at de bagefter skal bearbejde det, de har læst, præsentere bogen på en eller anden måde og fortælle om, hvad den har sat i gang af tanker. Kombineret med at eleverne i 4. og 5. klasse skriver deres egne fagbøger, har vi godt fat i at gøre eleverne bevidste om, hvad læsning kan bruges til«, siger Charlotte Brydesøe Dammark.

Der bliver taget hånd om alle mindre gode læsere, der bliver læst med dem, der har behov for det, og der anvendes to og tre lærere i timer, hvor indsatsen kræver det.

Hvordan hænger det sammen resursemæssigt?

»Vi har de samme vilkår som mange andre skoler, men medarbejderne har en fleksibel tilgang, og alle oplever en værditilvækst. Det er nok en væsentlig del af forklaringen«, siger skoleleder Bitten Eilenberg.

»Læsning er alle fags moder. Det dur ganske enkelt ikke, hvis ikke så mange elever som muligt bliver gode læsere. Som en del af læseplanen bliver det vores virkelighed og det, alle arbejder hen imod«. Bitten Eilenberg, leder på Nordenskov Skole»Nok så vigtigt er det,at de bagefter skal be­arbejde det, de har læst, præsentere bogen på en eller anden måde og fortælle om, hvad den har sat i gang af tanker«. Charlotte Brydesøe Dammark