Det er svært at få ørenlyd. Eleverne råber i munden på hinanden. »Mage til lorteprøve!« »Jeg manglede fire parenteser, da tiden løb ud«. »Man skulle læse imellem linjerne for at finde svarene - det var der jo slet ikke tid til!« »Der var mange spørgsmål, hvor jeg bare gættede«.

En gruppe af eleverne i 9. klasse på Kingoskolen i Slangerup i Nordsjælland har lovet at blive siddende lidt efter den første læse-afgangsprøve nogensinde for at fortælle Folkeskolen om deres oplevelse af prøven, men mange flere kommer til for at få luft for deres frustrationer.

»Det virker, som om Haarder har besluttet at lave eksaminerne meget sværere for at gøre os dummere, end vi er, så han kan komme igennem med sin sorte skole«, siger Fie Pedersen og bakkes op af Rasmus Børnild:

»Jeg har fået 11 og 13 i de læseprøver, vi har haft inden - den her var meget sværere. De, vi har haft fra Gyldendal til at øve os på, var ikke nær så svære«.

Liv Buk bliver altid meget nervøs før en prøve:

»Jeg har jo prøvet at lytte til dem, der siger, at det ikke er så slemt. Men så får vi sådan en prøve!«

Det er især tidspresset, der har rystet Slangerup-eleverne. Fem omfattende tekster og 50 spørgsmål på en halv time i umiddelbar forlængelse af en times retskrivningsprøve. Og så det, at de oplever den rigtige afgangsprøve som langt sværere end øvelsesprøverne.

Fårene skal skilles fra bukkene

Formanden for Dansklærerforeningens folkeskolesektion Jens Raahauge konstaterer resignerende:

»Den prøve er udtryk for et nyt menneskesyn, et konkurrencemenneskesyn, hvor man bevidst har valgt at skille fårene fra bukkene ved hjælp af stofmængden«.

Han synes, det er fornuftigt, at man med den nye prøve finder ud af, om eleverne er blevet undervist i forskellige læsestrategier. Men her bliver de faktisk nødt til at skimme fiktionstekster for at nå at svare på alle 50 spørgsmål, og det er ikke en af de læsestrategier, han mener, man bør lære.

Den første tekst i prøvesættet handler om, hvilke forseelser der giver klip i kørekortet:

»Men man skal mindst op i 130 kilometer i timen for at klare den her prøve - her bliver man belønnet for at sjuske med hastigheden«, siger Jens Raahauge.

Han foreslår, at man kunne have givet eleverne en time til opgaven og så givet mulighed for, at man kunne gå hjem, når man var færdig:

»Så kunne man lade tidsfaktoren være muligheden for det ekstra, der skal til for at få 13«.

Han mener ikke, at afgangsprøven var betydeligt sværere end de udgivne øvelsessæt:

»Men den lå i overkanten, blandt andet fordi kørekortbrochuren var lidt sværere at begå sig i end de andre brochuretekster«.

Hastigheden som parameter

I Skolestyrelsen forklarer undervisningskonsulent Niels Plischewski, at formålet med den meget store tekstmængde netop er at gøre hastigheden til et parameter, fordi læsehastighed er et vigtigt element i læseundervisningen. Ved redaktionens slutning afventede styrelsen at få et tilstrækkeligt stort antal rettede opgaver ind til at kunne vurdere, om den planlagte sammenhæng mellem antallet af fejl og karakterer svarer til virkeligheden ude på skolerne. Først den 25. maj vil den såkaldte »omsætningstabel« blive offentliggjort. Ved forcensuren kigger man også efter, om der er opgaver, der viser sig så tvetydige, at man må give censorerne besked på at se bort fra dem.

Læseprøven blev gennemført for første gang mandag den 14. maj i direkte forlængelse af retskrivningsprøven. Eleverne havde 30 minutter til at læse prøvens tekster og besvare de tilhørende spørgsmål. Der var en pjece med titlen »Pas på kørekortet«, hvor man blev bedt om at søge svarene på en række spørgsmål. En mytisk fortælling »Den onde bror« med en række spørgsmål til handlingen. En meget lang artikel om en økologisk gårdfest, hvor eleverne undervejs adskillige gange skulle tage stilling til, hvilke ud af fire mulige ord der hørte hjemme i teksten. Novellen »Har du slips?« skilte sig ud ved, at svarene på de tilhørende spørgsmål ikke stod direkte at læse i teksten. Til slut en fortælling af Søren Ryge Petersen, »Mudder i november«, hvor man igen skulle vælge det rigtige ord.

Fire ansatte på Folkeskolens redaktion tog forleden læseprøven under det autentiske tidspres - en halv time. Sådan gik det:

Signe, 26-årig journaliststuderende og bachelor i kultur og sprogmødestudier: Én fejl.

»Jeg følte mig mere presset tidsmæssigt, end jeg egentlig var, for jeg havde tid nok til at skimme mine svar igennem igen til sidst. Jeg synes, den sværeste opgave var novellen 'Har du slips?', teksten var svær at forstå, når man kun har kort tid til læsningen«.

Helle, 50-årig journalist: Syv fejl.

»Der var ikke tid til at læse noget - kun til at skimme. Jeg kunne mærke, at jeg ville bruge for meget tid på opgave 1 med kørekortet og så måske ikke nå alle tekster, så jeg sprang hurtigt videre til opgave 2. Først efter opgave 5 vendte jeg tilbage til kørekortopgaven«.

»Der er fortolkningsmuligheder, synes jeg. Der er ikke alle steder tale om, at kun ét svar er korrekt. Man kan godt argumentere for andre svarmuligheder i nogle af spørgsmålene. Ingen af teksterne er lette, man skal have hovedet med sig hele tiden. Jeg sprang to spørgsmål over i farten. Simpelt hen fordi det skulle gå så hurtigt, hvis jeg skulle nå det hele. Jeg havde ikke tid til at gennemgå prøven bagefter«.

Bente, 45-årig sekretær, kontoruddannet 1981: Fem fejl.

»Jeg løste første opgave temmelig hurtigt og besluttede mig så for at løse de to afkrydsningsopgaver først og dernæst de to opgaver, hvor man skulle finde det rette ord. Det blev mere tidskrævende, end jeg troede, da jeg ofte måtte læse en del for at nå frem til svaret. Opgaven med slipsedrengen voldte virkelig vanskeligheder, da der er flere spørgsmål, som kræver analyse og ikke blot læsning«.

Pernille, 31-årig cand.comm. i journalistik: Tre fejl.

»Man skulle have fart på for at komme igennem alle opgaver inden for en halv time. Jeg synes desuden, at det er et problem, at et par af svarene bygger på fortolkning. Selv efterfølgende synes jeg lige så godt, man kunne fortolke novellen til et andet svar end det 'rigtige'. Det er måske ikke smart at lege 'gæt hvad læreren tænker på' under tidspres«.