De underfundige historier om de omvandrende sækkestole regnes ofte som nogle af dem, der betegnede et vendepunkt i den svensksprogede børnelitteratur i 1945 - samme år som blandt andet Pippi mødte sine første læsere. Det er dog en sandhed med modifikationer, idet den første Mumihistorie nok udkom dette år, men den fik mildest talt ingen synderlig udbredelse fra starten.

Formentlig var det ikke særlig katastrofalt for forfatteren, hun havde sit udkomme som billedkunstner. Men behovet for at finde et udtryk for sin pacifistiske holdning i et Finland plaget og mishandlet af krig og borgerkrig har været markant. Og hvem kan ikke gribe sig i at drømme sig ind i et univers, som grundlæggende er mildt og venligt, de faretruende situationer som regel indbildte eller selvskabte, og menuen til måltiderne og tidspunktet for middagsluren er nogle af tilværelsens største udfordringer.

I dette bind er samlet de tre første af de i alt otte romaner. Vi møder Tulippa, hattifnatterne, mumrikken, Snif, Snorkfrøkenen, Hemulen og mange af de andre særprægede personligheder, der efterhånden kom til at befolke den hovedsageligt fredelige dal.

Stadig fabelagtigt stof til mange, mange timers oplæsning.