Tjenestefolk bør vælge deres herskab med omhu; men udvalget er begrænset for en stor knægt, der har søgt tilflugt i en uvejsom klippehule. Her må man tage, hvad man kan få: eneste jobudbyder er et fugleskræmsel, som et lynnedslag under gunstige omstændigheder har gjort levende.

Fugleskræmslet må have stået i lære hos baron von Münchhausen - forfatteren har i hvert fald! Sammen med sin unge oppasser skræmmer det pjaltede gespenst livet af stort set alt andet end fugle, alt imens parret ramler igennem landskabet med Buffaloni-familiens lejesvende i hælene. Ingen skal komme på tværs af familiens planer om at overtage den fulde, hele og altdominerende kontrol med dalen, der er som skabt til produktion af ukrudtsmidler og rottegift og insektdræber!

Læseren trækkes storgrinende igennem et cirka 1700-tals operettelandskab med barske, men letskræmmelige røverbander, standsbevidste tredjerangsskuespillertrupper og et militær ledet af en officersstand ganske blottet for kvalifikationer - som Fugleskræmslet naturligvis straks indrulleres i.

Forfatteren anslår en meget lettere tone end i sin ambiøse nordlystrilogi, og forbillederne blandt klassiske røverhistoriefortællere skinner skamløst tydeligt igennem. Men hans fortælleglæde og ordekvilibrisme - suverænt oversat - redder hele historien i land.

Det er Don Quixote-år. Unge læsere i 9-13-års-alderen kan møde hans arvtager her.