Siden de første store læseundersøgelser i starten af 90’erne har der ligget en resonansbund med mislyde under læsearbejdet i skolen: Det er kun det, der tæller, der gælder. Så eleverne sendes gennem træningsforløb, der udarbejdes læsekontrakter og læsebarometre, og der verserer apps med fokus på hurtighed og automatisering.

"Læselyst i skole og SFO" slår, som titlen signalerer, en anden og meget kærkommen tone an: Hvis vi hele tiden vægter det kvantitative spørgsmål: "Hvor mange sider har du læst?" får vi slet ikke fat i, at vi jo læser for at berige vores verden, for at vinde nye indsigter, forstå andre mennesker og så videre. For læsning skal være lystbetonet og have øje for, hvad vi læser, og hvad det gør ved os. Det er bedre at spørge: "Hvad skete der for Gustav i dag?" og på den måde åbne for elevens oplevelse. Perspektivskiftet er vigtigt, for læsning handler om at blive en del af et fællesskab. Vi lever i et skriftsamfund, hvor læsning er afgørende for elevernes deltagelsesmuligheder, så arbejdet med læselyst er også en inklusionsopgave og i yderste instans forbundet med demokratiske rettigheder.

Opbygningen af en læsekultur med vægt på oplevelser og lyst kan læreren ikke klare alene. Bogen anlægger et helhedsblik: Forældrene, skole og skolefritidsordning har en fælles opgave. Vægten i fremstillingen er på dansklærerens ansvar – det er læreren, som må tage initiativ og følge op. Men det bliver klart, hvad både forældre og pædagoger i skolefritidsordningen kan gøre.

Bogens første del rummer en klar, summarisk og velformidlet gennemgang af viden om børns læsning. Og vel at mærke ikke bare de dele, der kan måles og vejes. Vægten er lagt på, hvordan læsningen af (især) litteratur kan blive en styrkende og udviklende kraft i børnenes liv. Læsning som vej til selverkendelse og æstetiske oplevelser, empatisk forståelse, selvindsigt og selvudsigt, som forfatteren kalder det, er tæt sammenvævet med en anderledes læsekultur. En læsekultur, hvor det kvalitative kommer i forgrunden. Man mærker, at forfatteren har en mission, men også at denne mission hviler på en bred indsigt i området – fra både dansk og international sammenhæng.

I bogens anden og største del finder man grundtankerne omsat til et righoldigt katalog af idéer til arbejdet med læselyst. Under overskrifter som "tilgængelighed", "digital bogformidling" og "læsning som social aktivitet" bevæger vi os ind i klasselokalet og ud i hjemmene. En del af idéerne må man håbe allerede er en del af repertoiret i læseundervisningen som at sørge for, at det flyder med bøger i klasselokalet. Andre idéer er sjove og overrraskende, som når der inviteres til booktasting, hvor menuen består af lækre beskrivelser af bøger, som børnene kunne gå i gang med.

Bogen er et destillat af forfatterens arbejde som sprog- og læsekonsulent gennem mange år. Der er mange aktiviteter, som formentlig har ligget på Pernille Sørensens skrivebord og ventet på at komme på tryk til en bredere læserskare. Det er ikke altid, at sådan en samlemappe fungerer. Men det gør den bestemt i dette tilfælde, hvor beskrivelsen af mulige aktiviteter er lige til at gå til og tilmed ledsaget af en lang række kopiark, der kan findes på forlagets hjemmeside.

Buddet på en ny resonansbund for læseundervisningen er tiltrængt, og både teoretisk og praktisk finder man her masser af støtte. For lærere, skoler og kommuner, der gerne vil slå en ny tone an i læseundervisningen, vil bogen være god at have på hylden.