Anmeldelse
Skriv til din læser
Skriv til din læser
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Skriv til din læser" er et materiale til faglig skrivning i folkeskolens ældste klasser. Indtil videre er der udkommet hefter om berettende og beskrivende tekster. I vente har vi forklarende og diskuterende tekster. Materialet kan med fordel bruges i danskfaget såvel som i alle andre af folkeskolens fag.
Fakta:
Titel: Skriv til din læser
Forfatter: Elisabeth Arnbak
ISBN: 9788702108699
Pris: 181,25
Sider: 48
Type: Faglig skrivning - en introduktion
Forlag: Gyldendal
ISBN: 9788702106909
Pris: 137,50
Sider: 72
Type: Bog 1 Berettende tekster
ISBN: 9788702124590
Pris: 181,25
Sider: 72
Type: Faglig skrivning
ISBN: 9788702107159
Pris: 137,50
Sider: 80
Type: Bog 2 Beskrivende tekster
Materialet indeholder både et hefte til eleverne og en vejledning til læreren. Det er rigtig godt at se, at vejledningen til elevernes hefter er så højt prioriteret. Læreren får med vejledningen i hånden de faglige såvel som de fagdidaktiske perspektiver på undervisningen i faglig skrivning.
Elevhefterne har en gennemgående opbygning, der peger i en deduktiv retning, og det er en klar fordel i forhold til faglig skrivning. Hefterne er bygget op, så eleverne i første omgang skal reflektere over, hvad berettende og beskrivende tekster er. Herefter bliver genrerne meget nøje defineret, samtidig med at der er relevante opgaver til at understøtte de beskrivende og berettende tekster. Næste del er mere specifik og forklarer, hvordan sproget i de forskellige genrer skal være, og hvem der egentlig er modtagere af de forskellige tekster.
Navnlig afsnittene omkring sproget i de beskrivende og berettende tekster er imponerende gode. For en gangs skyld arbejdes der med faglige begreber for sprog som verber, holdningsmarkører med mere. Afsnittene omkring sprog skal fremhæves, fordi der desværre tidligere har været en tendens til at anvende mere overordnede og flyvske betegnelser, som eleverne på sigt alligevel ikke kunne anvende.
"Skriv til din læser" er et absolut aktuelt materiale. Det indfører eleverne i, hvordan de kan lære at skrive faglige tekster. Efter en del år med faglig læsning er det glædeligt, at der kommer materialer på markedet, der omhandler faglig skrivning på en så grundig, gennemtænkt og gennemført måde. Brug det og lad eleverne lære og tilegne sig viden gennem faglig skrivning både i danskfaget og i andre fag.