Lærerne får en tekst smækket op på lærredet. Teksten er uforståelig, selv om de enkelte sætninger er meget klare. Der står, at aviser er bedst og ugeblade ikke lige så gode. At der er forskel på at løbe på en vej og på græs. Der står også noget om fugle og at flyve.

Eksemplet her stammer fra læsekonsulent Lena Bulöw-Olsen. Hun bruger det til at vise noget om, hvordan børn læser:

»De færreste børn læser overskrifter, medmindre de har lært det«, fortæller læsekonsulenten og sætter overskriften på: »At sætte drager op«.

Så er der pludselig god mening i teksten.

Den udgave af Folkeskolen, som du sidder med i hånden, er fyldt op med den slags eksempler fra den praktiske skolehverdag - og med gode råd til, hvordan man kan gribe arbejdet med faglig læsning an.

Nu er det nemlig blevet forår. Med solen og optimismen kommer dette særnummer på 76 sider om faglig læsning. Og skrivning.

For vi har efter råd fra læseforskere valgt at se på, hvordan læsning og skrivning beriger hinanden. Hvis læsning er alle fags moder, så indtager skrivningen rollen som far. Arbejdet med at skrible små og store tekster får læsningen og især forståelsen af det, man læser, til at gå lettere, viser forskningen.

I fjor lancerede Danmarks Lærerforening læseprojektet »Vi læser for livet«, som satte fokus på faglig læsning især på mellemtrin og i udskoling. Det kostede foreningen fem millioner medlemskroner, og formålet var at vise, hvordan man kan arbejde med at få bedre læseresultater i folkeskolen - uden lovændringer.

Det er blandt andet sket ved at gennemføre eksemplariske forløb på fem skoler, hvor eksperter hjælper lærerne med at bruge den nyeste viden til at sætte fokus på faglig læsning. Der er også afholdt temadage og sendt konsulenter ud på skolerne.

Efterspørgslen har været overvældende.

Indtil nu har 500 skoler haft besøg af en ekspert, og omkring 1.100 lærere, ledere og tillidsrepræsentanter har tilmeldt sig regionale møder. De eksemplariske forløb er i gang og bliver beskrevet inde i bladet. Nu har Børne- og Undervisningsministeriet valgt at gå ind i projektet med et lignende beløb.

Der er grund til at glæde sig over den store opbakning, for virkelig skoleudvikling starter med den enkelte skoles, lærers, leders og lærerteams målrettede arbejde.

Historien om drageflyvning og andre eksempler fra fysik, biologi, dansk, dansk som andetsprog og matematik kan du læse inde i bladet. Desuden har vi talt med førende eksperter i Danmark, Norge og Australien, som fortæller om de nyeste forskningsresultater. Alle, både lærere og forskere, bidrager med gode råd til læseren.

Et af dem lyder:

Tænk stort, men start småt.

Du kan jo starte i det små med at læse og lade dig inspirere. 
God fornøjelse.