Eleverne skal lære at bruge det, de har lært hos den ene lærer, i andre fag også. Det er blandt andet teamets opgave, når det arbejder med faglig læsning.

»I teamet skal man have et mål for det, man gør. Tydelige og klare mål, og så er det vigtigt, at eleverne også kender målene«, mener Lena Bülow-Olsen.

»Når jeg har undervist i noget, knytter eleverne deres læring til mig som person, men de forstår ikke nødvendigvis, at de kan bruge det samme i andre fag. Vi skal vise dem sammenhængen. Alle i teamet skal gøre det samme og vise eleverne, at man bruger læse- og skrivestrategier i alle fag«.

Hvis man vil lære eleverne at bruge mindmap, notatteknik eller brainstorm, skal man undervise i det og bruge det jævnligt. Hver gang skal læreren forklare, at denne teknik kan være god at bruge en anden gang også. Det skal være konkret, og man skal sætte ord på. På den måde bliver det en nødvendig del af deres læreproces.

Tydelige mål

Et mål kan også være, at eleverne lærer at spørge sig selv om, hvorfor de egentlig skal læse denne tekst.

Vejen til faglig læsning går over oplevelse, motivation, engagement - og skrivning om oplevelsen. Eleverne læser, og de skriver om det, de har læst og oplevet. Det hele skal i spil, for det hænger sammen. Målene skal være tydelige. Lærerne skal vise eleverne, hvordan de skal gøre. Hvad er nøgleord? Hvordan finder vi dem? Det skal eleverne selv prøve igen og igen. Og teamet skal arbejde med det i fællesskab, sådan at eleverne kan se, at man bruger samme læsestrategi i dansk-, biologi- og tysktimerne for eksempel.

»Som lærer skal man vise eleverne, hvad de skal gøre. Man skal undervise direkte i læseforståelse, ellers går det hen over hovedet på dem. Og man skal gøre det mange gange«, siger Lena Bülow-Olsen, der er pædagogisk konsulent i dansk og læsning på CFU Sjælland og forfatter til flere undervisningsmaterialer, blandt andet »d'dansk«.

Børns ordforråd skal udvikles


»Eleverne skal skrive en masse helt fra skolestarten. Små bitte fagtekster, hvor de skal bruge de ord, de lærer - også fagordene. Børns ordforråd er et stort problem i dag, som vi er nødt til at gøre noget ved«.

Da Lena Bülow-Olsen var lærer i Albertslund, forventede hun og de andre lærere, at eleverne skrev meget. Og det gjorde de. Men hun understreger, at eleverne skal være motiverede, engagerede og have noget at skrive om. Man skal hjælpe dem. De kan skrive om en bog, de har læst, om en koncert eller noget andet, de har oplevet.

»Eleverne skal snakke meget sammen om deres tekster. Det kan få dem op på et fagligt højere niveau. Teksterne skal læses op i klassen, sådan at eleverne kan høre, hvor gode de er. Man skal snakke om dem, om et flot ord, et ord, der er meget præcist brugt. Det motiverer eleverne, når de oplever, at de mestrer noget, og det giver især drengene meget. Læreren skal have krav og forventninger til eleverne. De skal hele tiden stå på tæer, men deres produkter skal også bruges. Her skal teamet også være med«, siger Lena Bülow-Olsen.

Når eleverne helt fra indskolingen lærer at skrive fagtekster, får de et godt grundlag for det videre arbejde i udskolingen. De skal undervises i at bruge sproget, både talesproget og skriftsproget. Så de kan gennemskue, hvornår en tekst er informerende, og hvornår den er berettende. Vi skal undervise eleverne, så de kan bevæge sig fra hverdagssproget til også at mestre fagsproget.

Forskel på at læse i fagene

Lena Bülow-Olsen fortæller, at lærerne skal hjælpe eleverne med at pakke en tekst ud og se, hvad der egentlig står.

I teamet kan man diskutere, hvordan man bedst viser tekstforskelle for eleverne. Meget er fælles, men der er også noget specifikt til hvert enkelt fag, som faglæreren skal undervise eleverne i. Når der i matematik står om en lejrchef, at han ærgrer sig over, at der ikke er plads til alle i hans lejr, så bruger man her teksten til at sætte scene for selve regneopgaven. Ordet »ærgrer« kunne i danskfaget måske være et kodeord for forståelsen. Her skal der findes spor og tolkes, alt skal endevendes, mens man i matematik kun skal bruge de oplysninger, der er nødvendige for regnestykket.

Kompleks verden

»Faglig læsning handler om indsigt, som skal i brug for at kunne tilegne sig viden. Faglig skrivning bruger vi, når vi lærer. Til små refleksioner og til notater. Det er dér, vi kommer ind i stoffet, og dér, eleverne får fat i det fagsprog, som de skal lære og kunne bruge for at bemægtige sig verden«, siger Lena Bülow-Olsen.

Hun forklarer, at det nye er, at den skriftlige verden er så stor og kompleks, at man i dag selv skal sammenstykke sin viden ud fra ufattelig mange kilder. Det har gjort det sværere end tidligere, hvor man måske bare skulle læse i en enkelt bog for at løse en opgave. Samtidig er der kommet mange flere komplekse emner til, som børnene kan beskæftige sig med.

»Når en gruppe elever på de yngre klassetrin ønsker at arbejde med et emne som genteknologi, kan man ikke bare sende dem på nettet eller på biblioteket. Der må man hjælpe med andre midler end skreven tekst«.

En del elever stiger på læsning via fagteksterne. For eksempel kan man tænde nogle af de læsesvage elever, hvis de selv får lov til at vælge et emne, og man giver dem nogle lette fagtekster.

Lena Bülow-Olsen fortæller om tre drenge, der kastede sig over emnet fugleedderkopper. De både læste og skrev og viste, at deres læsekompetencer var i orden, når de fik nogle tekster, der matchede dem. Nogle bøger med en struktur, de kunne finde ud af, og et begrebsapparat, som de forstod.