Anmeldelse

Ansgar

Ansgar

- på mission blandt vikinger

Offentliggjort Sidst opdateret
Paulus

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I serien ”Tro møder tro” er der udgivet to bøger, ”Paulus - og de første kristne” og ”Ansgar - på mission blandt vikinger”. Begge bøger er gode og egner sig godt til mellemtrinet. De er velskrevet og gennemarbejdet. Derfor er det glædeligt, at dette kun er begyndelsen på en planlagt serie. De formår at gøre faglig læsning til en fornøjelse for eleverne.  

Fakta:

Titel: Ansgar

Forfatter: Knud Erik Andersen

ISBN: 9788755912441

Pris: 125

Sider: 88

Serie: Tro møder tro

Forlag: Haase og Søns Forlag as

Titel: Paulus

Forfatter: Knud Erik Andersen, Inger Røgild

ISBN: 9788755912434

Pris: 125

Sider: 85

Serie: Tro møder tro

Forlag: Haase og Søns Forlag as

Det er to personer, man bør arbejde med i den danske folkeskole. Paulus er en af de vigtigste personer i hele kristendommen. Ansgar er en vigtig skikkelse for Danmark, og alle elever skal stifte bekendtskab med ham. Jeg mener, at begge bøger med stor fordel og største selvfølgelighed vil være relevante at bruge i historietimerne og dansktimerne.

Et andet plus i bøgerne er, at de ikke er ”prædikende”, men derimod lægger op til kildekritik. De formidler på fantastisk vis en lang og dramatisk og til tider kompliceret historie. Efter at have læst dem føler man sig godt klædt på til eventuelt at skulle fremlægge for klassen. Samtidig har man fået en uvurderlig viden, der aldrig er spildt.

Til bøgerne hører også opgaver, som frit kan hentes på forlagets hjemmeside. De giver desuden mulighed for undervisningsdifferentiering.

Eneste minus ved bøgerne er, at man har valgt at bruge sorte, hvide og grå tegninger. Tegninger, der ellers er helt i top og relevante i forhold til teksten. Farvelagte tegninger ville have givet elever på mellemtrinet en helt anden læseoplevelse.