DPU-læseforskerne Louise Rønberg og Jan Mejding har set på målene for læseundervisning i 4. klasse i forskellige lande og på lærernes egne besvarelser i Pirls' spørgeskemaundersøgelse om læseundervisningen. De finske læseplaner er langt mere udførlige end de øvrige landes i deres beskrivelse af, hvad for eksempel "god læseforståelse" vil sige.

Forskere: Nordiske lærere formår ikke at engagere

"Her forklares det, at det for eksempel betyder, at eleverne skal kunne forudsige indhold og struktur i en tekst, adskille hovedemner fra sekundære emner, stille spørgsmål, tage noter og drage konklusioner", fortalte Louise Rønberg, da hun og Jan Mejding præsterede deres resultater på en fællesnordisk konference i Oslo tirsdag.

Færre romaner i Finland

De har også set på, hvilke tekster lærerne beder deres 4.-klasser om at læse. En tredjedel af de svenske, norske og danske lærere har romanlæsnng som en nærmest daglige aktivitet, mens finske elever kun meget sjældent læser lange bøger med kapitler i 4. klasse. Til gengæld læser 71 procent af de finske elever faglitterære informationstekster i det daglige mod kun 14 procent af danske elever - formentlig fordi finske klasselærere i de yngre klasser har eleverne i alle fag og derfor ser deres behov for at lære at læse og forstå fagtekster, mens dansklærerne ikke ser, hvordan eleverne klarer læsningen i andre fag.

Ifølge spørgeskemaerne beder nordiske lærere meget sjældnere end for eksempel engelsktalende lærere deres elever om at sammenligne tekstindhold med tidligere læst stof, om at forudsige, hvad der nu vil ske i historien, uddrage generaliseringer, perspektivere, beskrive tekstens stil og struktur eller fastslå forfatterens intention.

"Tilsyneladende lægger nordiske lærere lægger mindre vægt på avanceret læseforståelse", siger Jan Mejding. "Men det kan også være, de bare ikke bruger de ord, der er i spørgeskemaet, fordi de netop ikke står i læseplanen".

Forskere: Danske elever i 4. klasse læser i top 5

"Kun halvdelen af danske lærere lægger stor vægt på at følge deres elevers læseudvikling - det er langt færre end de øvrige nordiske lærere. Det samme gælder læsetest i klassen", fremhæver Jan Mejding og påpeger, at de finske mål for læseundervisningen virker mere forskningsbaserede mål og indhold i læseundervisningen. "Det kunne være en mulig forklaring på de konsistent bedre finske læseresultater i alle de internationale undersøgelser".

"Højtlæsning er højere prioriteret i Finland end i Danmark, og højtlæsning har betydning for at opnå den flydende læsning, som er en forudsætning for god læseforståelse. I Danmark har man i stedet valgt at satse på de såkaldte læsebånd, som er en god måde at få læst på, men som ikke giver læreren mulighed for at følge med i, hvordan elevens fluency udvikler sig", siger han.

Forbedring er mulig

Jan Mejding kalder det meget bekymrende, at danske lærere lægge så lidt vægt på den formative evaluering i form af læsetest mv.

"Men det er virkelig noget, man kan forbedre", siger han og understreger, at det kan lade sig gøre at ændre læreres praksis og forbedre elevernes resultater:

"Danmark var første gang med i en intenational undersøgelse i 1991 og klarede sig meget, meget dårligt - på niveau med Trinidad og Tobago! Vi havde jo forventet verdensklasse, så der blev en lang diskussion, og gradvist blev læseplanerne ændret. Det tog 10 år, men så var Pirls-resultaterne også løftet svarende til et helt skoleårs forbedring. Så det kan gøres", understreger han og er overbevist om, at en af måderne at løfte undervisningen på er ved at diskutere de nationale mål og give lærerne klare retningslinjer for, hvordan de forventes at undervise i deres fag.

Læs hele rapporten 'Northern Lights on Timss and Pirls 2011' ved at følge linket til højre.