Læsemagasinet 5 - se det her (klik på de fire pile for fuld skærm)

Eleverne pligtlæser hver dag på Vemmelev Skole ved Korsør. Men pligterne virke hyggelige. Den dag folkeskolen.dk var på besøg i skolens 9.klasses med et tv-hold fra dk4 bød Læsebåndet, som den halve times daglige læsestund kaldes, på læsning af alt muligt: sportsreportager i regionalavisen, regler til computerspil og nyheder på nettet. Bøger som "Jeg er Zlatan" og "Flaskepost fra P", Wordfeud og sms-noveller på mobilen og Herman Bangs "Stuk" på iPad'en. Plus en hel masse andet!

På et spørgsmål, om ikke den sparsomme undervisningstid kan bruges mere effektivt, svarer både lærere og elever nej.

Tiden til læsebåndet er givet godt ud, mener lærer Jeanette Wengel: "De har brug for træningen, uanset hvor gamle de er. I de store klasser er læsning i konkurrence med meget andet. Vi siger: 'Gå hjem og læs 20 minutter til en halv time helst hver dag', men de gør det ikke nødvendigvis, for der er meget andet, der trækker i deres liv". Og eleven Kim Jørgensen er enig. I tv-udsendelsen "Sammen om at læse i 9.klasse" siger han: "Når man læser i klassen, er vi sikre på, at alle får læst et eller andet. Hvis vi får noget for hjemme, kan det godt være, at der er nogle, der glemmer det eller lige har noget andet, de skal lave".

Frit og fagligt læsebånd

Den dag tv-holdet er med, er det et såkaldt 'frit læsebånd', man praktiserer, hvor alle selv bestemmer, hvad de vil læse. Man arbejder også med 'faglige læsebånd' på Vemmelev Skole, hvor der for eksempel er fokus på, hvordan tekster skal læses i matematiktimerne, eller med modeller, der er gode til at skabe overblik over for eksempel en biologifaglig tekst.

"Det er noget, vi har sat stor pris på," siger lærer Mona Pedersen. Og for at skabe en røde tråd i læsearbejdet generelt for hele skolen, har alle lærere været på kursus i faglig læsning.

Sammen om læsning og skrivning i fagene

Hurtiglæsning med fartkort

I tv-udsendelsen arbejder 9.-klasserne også med hurtiglæsning; en slags intervaltræning, som når man træner til et løb ved at løbe med forskellige hastigheder i intervaller. Man træner, det, der står i "Fælles Mål - dansk", som siger, at eleverne i 9.klasse skal kunne læse cirka 170 ord per minut i "udfordrende tekster" og cirka 250 ord per minut i "let skønlitteratur."

"Det virker, vi har testet det", siger Kim Jørgensen.

Klassekammeraten Pernille Giovanni Poulsen forklarer, hvordan de bruger en såkaldt 5-5-5-model: "Vi starter med at læse fem minutter i vores hurtige tempo. Så læser vi fem minutter med fartkortet, hvor vi bruger det til at skærme for de ord, vi har læst, for at presse os selv. Når de fem minutter er gået, læser vi igen lige så hurtigt vi kan uden kortet".

Sammen om indholdslæsningen

Arbejdet med litteratur foregår i grupper som rolle- eller cirkellæsning med inspiration fra Cooperative Learning. Med tilretninger til de forskellige fag bruger 9.-klasserne også rollelæsning i biologi, samfundsfag og historie. I denne uge har lærer Mona Pedersen ladet sig inspirere af Ayoe Quist Henkels læremiddel "Sammen om at læse litteratur". I firepersoners-grupper har eleverne forskellige roller, som gør, at alle skal være aktive hele tiden. Elevernes beskrivelser og vurderinger lyder sådan i udsendelsen:

Kim Jørgensen: "Vi har alle sammen hver vores mening, når vi kører rundt i cirklen med rollerne Sporhunden, Fokusfætteren og så videre. Vi har alle hver vores opfattelser af bogen og fortolkning af den, så vi får forskellige meninger frem". Om de rollerne forklarer han: "Højtlæseren giver lidt sig selv, det er ham eller hende, der læser højt, så alle har hørt det. Så har vi så Fokusfætteren, der skal spore sig ind på det i historien, der er vigtigt. Læse mellem linjerne, hvor det ikke står direkte". Pernille Giovanni fortsætter gennemgangen: "Når vi har læst, sidder Spørgejørgen og stiller spørgsmål til selve teksten. Det kan være, hvorfor en person har gjort noget, eller hvorfor det blev sådan? Sporhunden er den person, der finder litterære spor i teksten. Det er det, der sker videre, det, man kan stille spørgsmål til".

Tv om læsning i folkeskole og ungdomsuddannelser giver debat

Om at arbejde på den måde siger hun: "Det er rigtig, rigtig godt, for vi får den der indlevelse i teksten. Jeg blev meget overrasket i en af teksterne, for der var én fra min gruppe, der fandt nogle spor, jeg slet ikke ville have fundet, hvis jeg havde læst den selv. Jeg kommer dybere i teksten. Jeg får mere mening ud af teksten. Hvis jeg læser den selv, er der måske nogle vigtige ting, jeg springer over, som jeg måske kan glemme til næste dag. Det er her, gruppen hjælper mig med at få de ting frem igen, med at huske det bedre og forstå teksten".

Tv-udsendelserne Læsemagasinet produceres i et samarbejde mellem dk4, Nationalt Videncenter For Læsning og folkeskolen.dk

Til højre for denne artikel er der link til ekstra artikler af lektor Dorte Kamstrup mv.