Som dansklærer i udskolingen møder Malene Ross-Hvam en del elever, der har store vanskeligheder med læseforståelsen, selv om de er gode til at afkode skrift. I et pædagogisk diplomprojekt har hun derfor undersøgt, hvordan læsevejledere og lærere tidligt i skoleforløbet kan få øje på og udrede disse elever, og hvordan der kan sættes målrettet ind, så det kan undgås, at så mange senere har dårlig læseforståelse.

"Jeg vælger i min undersøgelse som læsevejler at have en faciliterende rolle i forhold til implementering af læseforståelsesstrategier og i forhold til udredning af læseforståelsesvanskeligheder hos de elever, der ikke i tilstrækkelig grad formår at internalisere strategierne og har vanskeligt ved at forstå alderssvarende tekster", siger hun i PD-projektet fra Professionshøjskolen Via i Aarhus.

I projektets problemformulering spørger hun: "Hvordan kan elevers læseforståelse stilladseres gennem et særligt tilrettelagt undervisningsforløb i samarbejde med dansklærer og læsevejleder, så læseforståelsesvanskeligheder tidligt i skoleforløbet kan forbygges i læseundervisningen, og hvordan kan mine individuelle empiriske erfaringer fra forløbet integreres og inkluderes i en strategi i forhold til tidlig støtte til elever, der viser sig at have problemer med læseforståelse, herunder kvalificering af vejledning af kolleger fremadrettet"?

Skolesystemet er anlagt på, at eleverne i høj grad skal kunne tilegne sig viden gennem læsning. Derfor er læsevanskeligheder et alvorligt problem, for ringe læsefærdigheder giver ikke kun eleven vanskeligheder i danskfaget, men også i andre boglige fag, siger Malene Ross-Hvam. "Fælles Mål afspejler høje forventninger til elevers læsefærdigheder allerede efter 2. klasse. Eleverne skal kunne identificere ukendte ord i tekst og tale, kombinere tekst og baggrundsviden til at skabe sammenhængende forståelse og forbinde tekstens emne med egen viden, erfaring og ideer. Desuden skal eleverne have viden om samspillet mellem tekstens informationer og læserens viden samt have viden om fortællende og informerende teksters struktur".

Konkret har hun undersøgt, hvordan de på hendes skole kan udvikle en strategi for arbejdet med læseforståelse med fokus på at opdage elever tidligt i skoleforløbet. I projektet har hun derfor set på, hvordan de kan "højne elevernes læseforståelse gennem eksplicit undervisning i læseforståelsesstrategier, så de bedre kan deltage i fællesskabet omkring læsning og udlægning af tekster".

Lærerinterview og filmede forløb

"Undersøgelsen er bygget op omkring aktionslæring, hvor der på baggrund af præsentation af teori samt analyse og behandling af indsamlet data iværksættes interventioner, som skal fremme læseforståelse hos eleverne i faget dansk i 3. klasse", forklarer Malene Ross-Hvam.

Først undersøgte hun, hvad tre dansklærerne, der underviser 3.-klasser, ved om læseforståelse, og hvordan de forholder sig til og underviser i læseforståelse. Det forgik gennem et fokusgruppeinterview med de tre lærere.

Med afsæt i resultater fra nationale test i læsning i 2. klasse og en klassescreening af læseforståelse fandt Malene Ross-Hvam tre elever, der klarede sig dårligt i testene. Derefter gennemførte hun en individuel udredning med test og analyse af tre elevers læseforståelse. Til den individuelle udredning anvendte hun det forskningsbaserede materiale Udredning af læseforståelse, Ulf, der er udarbejdet af Christine Mikkelsen og Lisa Wessman med Merete Brudholm som konsulent.

Med Ulf'en testede hun nogle af de vigtigste delfærdigheder i læseforståelse, herunder inferensdragning, viden om narrativ struktur og løbende monitorering af egen forståelse. Resultaterne viste, om eleverne havde vanskeligheder med at forstå det læste, og afslørede vigtige detaljer om elevernes styrker og svagheder. Ud fra denne viden igangsatte hun derefter i samarbejde med dansklærerne et undervisningsforløb i læseforståelse i de tre 3.klasser. Forløbets varede fire uger, og formålet var at forbedre elevernes forudsætninger for at internalisere strategier til læseforståelse.

Som læsevejleder var Malene Ross-Hvam medpraktiker, men gennemførte også observationer af undervisningen med fokus på lærerens stilladsering og elevernes tegn på læring. Forløbet blev løbende evalueret og justeret sammen med de kolleger.

"For at fastholde observationerne filmer jeg undervisningen. Optagelserne giver mig mulighed for at evaluere undervisningen med forskelligt fokus, og herved opnås et bedre refleksionsgrundlag og en dybere forståelse for min analyse og mine refleksioner. Efterfølgende kategoriserer jeg mine data i et observationsskema for at undersøge, om stilladseringen fungerer hensigtsmæssigt", skriver hun.

Med udgangspunkt i observationerne analyserer Malene Ross-Hvam løbende, om der er overensstemmelse mellem intention og praksis, og samtaler med eleverne giver mulighed for at indsamle data i medpraktikerrollen. "På baggrund af min empiri vurderer jeg herefter, om der er erfaringer fra forløbet, som kan danne udgangspunkt for en strategi i forhold til at inkludere elever, der har læseforståelsesvanskeligheder i undervisningen samt at opdage og udrede elevers læseforståelsesvanskeligheder tidligt i skoleforløbet. Jeg vil ligeledes vurdere, om mine empiriske erfaringer kan kvalificere min vejledning af mine kolleger", skriver hun.

Tidlig indsats nytter

På baggrund af analyse af og refleksioner over den eksplicitte undervisning i delfærdighederne inferensdragning, viden om narrativ struktur og monitorering, med udgangpunkt i grafiske modeller, dialog og lærermodellering konkluderer Malene Ross-Hvam, at interventionen "i høj grad stilladserede og højnede elevernes læseforståelse og forbedrede deres forudsætninger for at internalisere læseforståelsesstrategierne i arbejdet med tekster".

Grafiske modeller hjalp eleverne til at se og forstå, hvordan de kan skabe sammenhæng i tekster, og de gav eleverne viden om teksters narrative strukturer. Med udgangspunkt i de grafiske modeller fik de sat ord på deres ræsonnementer, fortæller hun.

"Jeg vurderer på baggrund af mine observationer, at den dialogbaserede stilladsering hjalp eleverne i forhold til at kunne drage inferenser og danne en sammenhængende mental model af tekstens indhold. Gennem lærerens modellering, oplevede jeg, at eleverne gradvist fik mulighed for at overtage og internalisere hendes ræsonnementer", skriver hun. Resultatet var, at eleverne opnåede større selvstændighed i takt med, at de blev fortrolige med strategierne.

"Som læsevejleder i medpraktikerrollen var jeg med til at sætte en positiv forandringsproces i gang ved, at der blev sat fokus på tidlig indsats i læseforståelse. Jeg kan dermed udlede, at jeg som medpraktiker var medvirkende til at kvalificere lærernes undervisning i læseforståelse", siger Malene Ross-Hvam og understreger, at den fælles refleksion var et nøglebegreb i forhold til den effekt hun havde som læsevejleder i medpraktikerrollen. Refleksionen blev nemlig brugt til justering, planlægning og afprøvning i undervisningsforløbet og var med til at højne elevernes læringsudbytte.

En anden vigtig konklusion er, at kvaliteten af kollegial vejledning i forhold til tidlig indsats for elever, der har vanskeligheder med at forstå, det de læser, er afhængig af, at der gennemføres individuelle udredninger af elevernes læseforståelse, og at det kan gøres med testmaterialet ULF.

Det nytter at undervise eksplicit i de delkomponenter fra den enkle læsemodel, jeg havde udvalgt, siger Malene Ross-Hvam. "Eleverne blev bedre til at forstå tekster ved at udvikle og bruge strategier inden for inferensdragning, viden om narrativ struktur og forståelsesmonitorering. For at forebygge læseforståelsesvanskeligheder i læseundervisningen er det vigtigt tidligt i skoleforløbet at undervise eksplicit i læseforståelse, ligesom den eksplicitte undervisning i læseforståelse er en støtte til elever, der allerede har læseforståelsesvanskeligheder", slutter hun. Se hele PD-projektet her: