Ja, noget er anderledes, fastslår to piger i 8. klasse på Utterslev Skole. De sidder og laver gruppearbejde i dansk. Ikke så meget måske, men alligevel noget.

»Nu får vi fortalt læringsmålene. Det er det nye. Før var det mere målene for forløbet, vi fik at vide«, siger de.

»Og så er det også nyt, at vi får et evalueringsskema med det, vi helst skal have lært, når forløbet er færdigt. Vi skal krydse af, om vi har lært det«, tilføjer de. »Ellers er det meget det samme«.

Utterslev Skole har arbejdet med de nye, forenklede Fælles Mål i et år nu - ligesom alle andre skoler i København. Siden august 2014. Fra august i år skal alle folkeskoler i Danmark bruge de nye, forenklede Fælles Mål.

Og her på 8. klassetrin i dansk er læringsmålene til at tage og føle på. De står højt og tydeligt på smartboardet:

»Dagens mål: Jeg kan bruge filmiske virkemidler i analysen af den observerende dokumentar 'Den lille pige med skøjterne'«.

Klassen, der er en dobbeltklasse med i alt 56 elever, er i gang med et undervisningsforløb på fem uger om dokumentargenre.

Ministeriet: Læringsmålstyret undervisning er ikke obligatorisk 

Vi bruger lærernes mål

»Vi bruger lærernes mål fra Fælles Mål, som vi så nedbryder til læringsmål, som eleverne kan forstå«, siger Nickie Zullhner, en af lærerne i teamet.

De overordnede læringsmål for forløbet står også på smartboardet:

»Læringsmål:

• Jeg kender til og kan forklare dokumentaren som genre

• Jeg har viden om og kan adskille de tre undergenrer - den observerende, den klassiske og den poetiske - inden for dokumentargenren

• Jeg kender til, kan forklare og kan anvende virkemidler«.

I løbet af de 90 minutter, som modulet varer, skifter eleverne mellem plenum og forskellige grupper. Hele undervisningsgangen er styret af læringsmålene.

Efter en kort instruktion brainstormer eleverne i de såkaldte bordgrupper om, hvad der kendetegner den observerende dokumentar. Derpå makkerlæser de to sider om den observerende dokumentarfilm »Den lille pige med skøjterne«, som de lidt senere skal se, i kompendiet »Fat om dokumentarfilm«.

Så sætter de sig hen til et smartboard i den anden ende af dobbeltlokalet for at se filmen »Den lille pige med skøjterne«.

»I skal notere ned undervejs. I er eksperter«, siger Nickie Zullhner.

Ingen siger et ord. Alle ser stift mod skærmen. Den fjerdedel, der er ekspert i kamerabevægelser, holder især øje med dét og tager flittigt noter. En anden fjerdedel holder øje med billedbeskæring, en tredje med klipning, en fjerde med lyd.

Efter en lille halv timer er filmen slut, og eksperterne i kamerabevægelser samler sig i ekspertgrupper om kamerabevægelser, og de andre eksperter gør det samme.

De to piger er lydeksperter. De organiserer de lydmæssige virkemidler, som de har noteret sig, i en liste - for eksempel musik, der understreger en bestemt stemning i en bestemt scene i filmen. Det tager ti minutter.

Eleverne må vide, hvad de skal lære

»Nu skal I ud i bordgrupperne. I skal holde oplæg for hinanden som eksperter. Husk at tage notater. I skal bruge dem til næste år ved afgangsprøven«, siger Anne Werner, den anden lærer i teamet.

Det var de filmiske virkemidler. Nu begynder eleverne, stadig i deres bordgruppe, at analysere filmen. De følger en guide på smartbordet: Hvad er temaet, hvem er filmens egentlige hovedperson, hvad vil instruktøren med scenen foran tv-butikken? Og så er der konflikten mellem træneren og pigen.

Der er ingen sidestøj, ingen irrelevante sideaktiviteter, ingen slinger i valsen. De 56 elever er fokuserede gennem hele undervisningsgangen.

»Vi har altid arbejdet med mål«, siger ­Nickie Zullhner, da eleverne er gået til frikvarter. »Men nu er vi blevet bedre til at formulere mål for hver undervisningsgang«.

»Før sagde vi til eleverne: Det her skal I kunne, når forløbet er slut. Nu har vi mere fokus på målene for dagens program«, tilføjer hun og fortæller, at hun har lært på læreruddannelsen, som hun afsluttede for to år siden, at »det er vigtigt, at eleverne ved, hvad de skal lære«.

Hendes kollega Anne Werner supplerer: »Vi er blevet mere skarpe på at opstille læringsmål. Det er den store forandring. Og så formulerer vi dem, så eleverne kan forstå dem«.

»Vi er blevet mere selektive med Fælles Mål. Vi bruger færre overordnede mål og er mere fokuseret på eleverne«, tilføjer Anne Werner.

Deres teammakker Gitte Riishuus kommer ind i lokalet og sætter sig ved bordet. Hun har haft specialundervisning i lokalet ved siden af.

Nu tager vi udgangspunkt i målet

»Før brugte vi Fælles Mål, når vi udarbejdede årsplaner, og vi prøvede at omformulere dem, så de passede til vores forløb, men vi satte ikke læringsmål for eleverne. Det gør vi nu. For hvert modul. Det er det nye. Før tog vi udgangspunkt i aktiviteten, nu tager vi udgangspunkt i målet«, siger hun.

»Det er også nyt, at eleverne nu skal krydse af i et evalueringsskema: Har jeg opfyldt de og de mål?« tilføjer hun.

Det ser ud til, at de svage elever har gavn af den mere stramme læringsmålstyrede undervisning, som de har praktiseret på skolen i det her skoleår, fortæller hun.

I løbet af året er de blevet bedre til at reducere i antallet af læringsmål, og det har givet et bedre flow i undervisningen, siger Gitte Riishuus.

»Men der resterer et stort uløst problem: Hvad hvis eleverne ikke når målene? Hvad gør vi så?«

De har talt om, at de til næste skoleår vil øve sig i at se efter tegn på læring undervejs mod målene. Det kunne være en vej frem.

Der er andre uløste problemer, siger lærerne. For eksempel de individuelle læringsmål.

»Du kan godt hilse Antorini og sige, at de individuelle læringsmål - de holder ikke. Ikke inden for den arbejdstidsramme, vi har til elevplaner«, siger Gitte Riishuus.

Hendes kollega Anne Werner vender tilbage til netop dét problem flere gange i samtalen: Lærerne kan godt nå at hjælpe eleverne med at opstille individuelle læringsmål, anfører hun. Men der er ikke tid til at støtte dem frem mod de individuelle mål. Og der er ikke tid til at følge op på, om de når målene. Det piner hende.

Gitte Riishuus skærer igennem:

»Jeg håber, at der kommer en masse praksisforskning om læringsmålstyret undervisning. Og hvis det viser sig, at læringsmålstyret undervisning ikke løfter eleverne fagligt, så skal vi holde op med det hurtigst muligt«, siger hun. »For det er meget tidskrævende«.

Anne Werner nikker:

»Man bruger meget tid på at formulere læringsmål, og den tid mangler så andre steder. Man har for eksempel ikke så meget tid til at rette skriftlige opgaver«, siger hun.

For høje krav

Og så er der et hjertesuk: Lærerne mener, at politikerne har skruet ambitionerne alt for meget i vejret. Både på vegne af lærerne og på vegne af eleverne.

»Der bliver stillet utroligt høje krav i dag. Det, eleverne skal lære i udskolingen nu, svarer til det, som jeg skulle lære i 1.g, og det er 15 år siden, jeg gik i udskolingen«, siger Anne Werner.

Nu skal de tre lærere skynde sig - hvis de skal nå at have noget at spise, inden de skal i gang med næste undervisningsgang.

I morgen skal eleverne udfylde deres evalueringsskema. Der er i alt otte mål for forløbet, der nu er slut, og som har stået på i fem uger. For eksempel »Jeg kender til og kan forklare dokumentaren som genre« og »Jeg kan bruge filmiske virkemidler i analysen af den observerende dokumentar 'Den lille pige med skøjterne'«.

Eleverne skal sætte et kryds i en af rubrikkerne »Jeg kan ikke«, »Jeg kan næsten« eller »Jeg kan«.