Shakespeares udødelige klassiker "Romeo & Julie" er et af verdens mest opførte teaterforestillinger. Den tragiske historie om det elskende par fra de to Verona-familier Capulet og Montague rummer grundstoffet til stort set alle efterfølgende kærlighedsdramaer. Det kræver derfor mod at gå i kast med klassikeren, for det er svært at komme med noget nyt. Men det lykkes her.

I Asterions Hus går man drastisk til værks. Det eksperimenterende teater har udelukkende valgt at fokusere på de dramatiske højdepunkter i Shakespeares tekst. Den ulykkelige Julie, der drikker sovemiddel for at få sin udkårne Romeo. Han tager derefter selv gift, fordi han tror, hun er død. Julie begår efterfølgende selvmord med en kniv i maven, da det går op for hende, at planen har fået den mest fatale konsekvens. 24 gange gennemspiller Tilde Knudsen og Martin Ammundsen scenen i et vitalt danseunivers fyldt med sved, jord og rå energi. Hver gang på en ny og overraskende måde. Det er uskønt på den brutale måde. Hver en muskel bliver spændt til bristepunktet i de to danseres imponerende fysik. Stærkest står forestillingen, når det løfter sig til velkoreograferet og kraftfuldt ordløst danseteater i verdensklasse.

Det går stærkt, når dødsscenen skal gennemspilles på 24 forskellige måder på blot 50 minutter. Det actionfyldte tempo bliver dermed også forestillingens svaghed. Hele forestillingen er koreograferet til et langt fastlagt lydspor, hvilket betyder, at dialogen ofte går lidt for stærkt til, at publikum helt kan følge med. Det kræver et forudgående kendskab til Shakespeares tekst for at forstå alt, hvad der sker eller bliver sagt. Publikum får heller ikke mulighed for at fordøje alle indtrykkene. Der kunne med fordel skæres ned på antallet af scener og i stedet satses på halvt så mange fortolkninger.

Det rykker dog ikke ved, at stykket gør indtryk og rummer masser af stof til brug i undervisningen. Det kan spilles overalt, da scenografien er begrænset til to trillebøre, pottemuld og det rum eller udeareal, der bliver spillet i.