"Jeg bliver sindssyg, når….det regner". Eleven, der har talt, sætter sig igen, og en ny rejser sig og siger: "Jeg bliver sindssyg, når…jeg ikke kan være alene".

Rækkefølgen er vilkårlig. Man rejser sig, når man er klar. Resten af klassen er musestille. De er allerede inde i stemningen, for de sidder i den lokale kirke og har lige gennemspillet den scene i Hosekræmmeren, hvor Cecilie rejser sig og siger "Jeg er forlovet med Esben i himlen".

Eleverne går alle på Husby Efterskole og her har deres to dansklærere Christella Kammeyer Christensen og Hanne Arberg besluttet, at de ikke vil så langt væk fra klassisk tekstlæsning og analyse, som de kan komme, når de beskæftiger sig med St. St. Blicher.

Anden gang de kører Blicherforløbet, går der fx et antal lektioner, før eleverne overhovedet læser novellen. De får uddrag læst op, de får den genfortalt, de spiller den som drama. De skriver kærestebreve ud fra den og synger den som sange, hvor de selv har lavet vers. Og eleverne elsker det.

"Jeg har læst litteraturvidenskab, inden jeg blev lærer, og jeg har altid interesseret mig for litteratur, men nyere litteratur - fantasy, lyrik. Jeg havde traumer om alt før 1870. Det var bare kedeligt, så jeg skulle virkelig lokkes mange gange, før jeg var klar til at tage fat på Blicher", fortæller Christella Kammeyer Christensen

Sådan havde hendes danskmakker Hanne det ikke. Hun har en baggrund som billedkunstner og har læst kunsthistorie.

"Vi har arbejdet tæt sammen om 9. og 10. klassen på efterskolen. Vi skulle huske at have det med før 1870, og når man går på novellejagt, så falder man hurtigt over Blicher. Jeg havde virkelig læst mange Blichernoveller, og jeg var sikker på, at vi kunne finde en, der passede til vores stil".

Dramatiseret Blicher

De to lærere havde i forvejen indgået et samarbejde med skuespilleren Mia Theil Have fra Odinteatret, og sammen med hende gik de i gang med at finde ud af, hvordan de kunne dramatisere novellerne og gøre dem interessante for unge i dag.

"Vi bor jo lige midt i det landskab, som Blicher beskriver, Det er en del af vores natur og historie. Det har vi prøvet at bringe til eleverne. Efterskoleeleverne kommer jo fra hele landet, så det giver meget mening, at de lærer heden at kende her", forklarer Christella Kammeyer Christensen.

De har også arbejdet meget med karaktererne i novellerne, som de to lærere mener er utroligt spændende.

Dansklærerforening afviser, at der er brug for flere kvinder i kanonen 

"Jeg kan godt lide det makabre og dystre, og Hosekræmmeren har begge dele. Det lægger op til kunst og drama og det lidt morbide", siger Christella Kammeyer Christensen, og Hanna Arberg forklarer, at de arbejder meget med, hvordan det er at være menneske og ung.

"De unge har jo også noget med i rygsækken, og der kan Blicher virkelig noget med at sætte ord på de svære følelser", siger hun.

De to lærere er enige om, at hvis de bare havde givet eleverne teksterne med hjem at læse og analysere, så havde de ligget på gulvet og rallet. De er simpelthen for svære - ikke mindst sproget. De er også meget lange, fordi Blicher blev betalt pr. side.

"Men når man fx får dem til at lære versene udenad og sige dem i kor med lukkede øjne, så giver det en helt særlig stemning. Eller når man beder dem lave en lydkollage med alle de fuglefløjt og andre lyde, der er i teksten og så læser den op over det. Så kan de mærke teksten på en helt anden måde", siger Christella Kammeyer Christensen.

Undervejs er de også stødt på Blicherselskabet, og har været med til et af deres møder og været dybt betaget. Det har inspireret dem yderligere, og de har haft eleverne med langt ude på heden for at opleve den natur, Blicher beskriver.

"Blicher er den første, der beskriver Jylland. Hvis man ser på malerier, så er Jylland ukendt land, før Blicher sætter den del af landet på kortet. Vi er jo megajyder, så han bidrager med noget meget vigtigt til litteraturen, mener jeg", siger Hanne Arberg.

"Helt sikkert. Eleverne skal bare ikke møde ham på den måde, jeg gjorde i min skoletid. Vi er slet ikke færdige med at blive gode til det her. Men vi er faktisk så langt, at vi godt kan give noget af det videre til andre lærere. Så det arbejder vi på", siger Christella Kammeyer Christensen. 

Hanne Arberg arbejder nu på Hover-Torsted friskole, men de to lærere arbejder stadig sammen om Blicher og underviser i forløbene på hver deres skole. De har med støtte fra Efterskoleforeningen udarbejdet en hjemmesiden Litteraturmøder.dk, hvor lærere kan finde gratis inspiration til at arbejde med Blicher.

Med på en af digterruterne

En anden måde at arbejde med Blicher på er at gå ud og opleve den natur, han skildrer.

Johs. Nørregaard Frandsen, cand. phil., professor emeritus ved Institut for Kulturvidenskab ved Syddansk Universitet er idemanden bag de såkaldte Digterruter.

"Min tanke var at bringe landskab og litteratur sammen. Både Blicher og H. C. Andersen vandrede og havde rejsen til formål, og mange af deres fortællinger er knyttet til landskaber. Min ide har været at lave ruter, hvor man oplever den natur, som de fortæller om", fortæller han.

Blichers digterrute går gennem et uberørt stykke hede, som den så ud på hans tid, hvor en tredjedel af Jylland var dækket af vildtvoksende hede.

Her møder man poster eller pullerter, hvor man ved hjælp af sin telefon kan få en lille fortælling om Blicher eller få en af hans noveller læst op. Der er 10 poster i alt.

"Når man bevæger sig ude i landskabet, så får man duftene med og landskabet ind med sanserne: Man kan høre, snuse og samtidig bevæger du dig. Guldalderdigterne mente, at fantasien folder sig ud, når man går. Du skal vandre, for så sker der noget. Det er moderne læger jo enige i. Så jeg forestiller mig, at det sætter noget i gang, når en klasse på 20 unger vandrer og får fornemmelse af, hvordan lyng dufter, hvordan en lærke synge og hvordan en skade skratter".

Blicher stod bag de første folkemøder

Johs Nørregaard Frandsen har gennem 40 år forsket i litteraturhistorie og litterær kunst, forholdet mellem topografi og litteratur, og med et særligt fokus på H. C. Andersen.

Han er ikke et øjeblik i tvivl om, at Blicher er en stor forfatter i dansk litteraturhistorie.

"Han har præget litteraturen med helt særlige skildringer af et landskab, der ikke er længere - heden. Indtil slutning af 1800 tallet var Jyllands hede et af Norderuropas store vildnisser. Det har han beskrevet, ligesom han har beskrevet de mennesker, der boede i heden".

"Dertil kommer, at han litterært som forfatter arbejdede fuldstændig genialt med novellen som genre ved at arbejde med fortælleformer. Fx hvis vi tager hans store debut og gennembrud 'En landbydegns dagbog', så er det jo en slags fingeret dagbog. Det geniale er, at han har nogle positioner - alvidende fortæller, steds- og tidsbundne fortællere inde i novellen, så den får læseren til at reflektere over begreber som tid, eksistens og skæbne. Der er ikke mange andre forfattere, slet ikke i samtiden, der har det format", siger Johs Nørregaard Frandsen.

H. C. Andersen og Blicher levede i samme periode, og de var geniale på hver deres måde, mener Frandsen.

H. C. Andersen beundrede Blicher og rejste i hans hjulspor og skrev fx Jylland mellem tvende have. På det tidspunkt var København det kulturelle center. Men Blichers kommer med en stemme et helt andet sted fra.

"Det er måske noget af det, unge i dag kan prøve at forstå. Afstanden mellem center og periferi, som jeg synes er interessant. Blicher taler et andet sted fra, ligesom man i dag kan tale fra sociale udkanter eller ghettoer eller geografiske udkanter".

Blicher er yderst relevant i dag, både i sit forhold til naturen og demokratiet.

"Han var ikke forskrækket over opdyrkningen af heden, som jo faktisk var lidt af en miljøkatastrofe. Han mente, det var fint at gøre heden nyttig. Blicher havde både et natur- og et nyttesyn. Ligesom han havde en mening om demokrati. Det var Blicher, der etablerede de første folkemøder, hvor han samlede tusindvis af mennesker og stænderne mødtes. Nutidens folkemøder står på skuldrene af Blicher og Aakjær. Og han er i den grad relevant også i dag".