Selv om danske elever generelt klarer sig fint i læsning i Pisa, er der fortsat 16 procent, der ligger under kompetenceniveau 2, der svarer til det minimale niveau af læsefærdighed, man skal have for at kunne klare sig i en digitaliseret verden. Gruppen har været stort set uændret siden den første test. Og tager man gruppen af elever på kompetenceniveau 2 med, altså elever, som lige akkurat har tilstrækkelige læsefærdigheder - er den på næsten 40 procent.

Pisa er tættere på danskfagets formål end de nationale test

Lektor Nina Berg Gøttsche forsvarede i november sin ph.d. om, hvordan læseforståelsesvanskeligheder manifesterer sig i overbygningens litteraturundervisning i grundskolen. I studiet har hun læst og talt med 20 elever i 8. og 9. klasse som i skolen er kendt som elever, der har svært ved at forstå det, de læser for at undersøge, hvordan de konstruerer deres forståelse, når de ikke er nødt til at afkode teksten selv.

Og en af de ting, hun kan se er, at lærerne ind i mellem misforstår, hvad elevernes problemer består i.

"I Pisa-testen kan vi få en nyttig viden om, hvad elever kan og ikke kan med deres læsning, men vi kan ikke se, hvilken sammenhæng det har med elevernes afkodningskompetence. I mit studie er eleverne i skolen kendt som elever, der har svært ved at forstå, det de læser, men det viste det sig at være afkodningen, eleverne selv oplevede som den overordnede vanskelighed"

Fem måde at dække over læsevanskeligheder

Nina Berg Gøttsche mener, at der ville være meget at hente, hvis man ind i mellem finder tiden til at sætte sig ned med den enkelte elev og spørge ind til deres læsning. Udfordringen er, at eleverne udvikler forskellige mestringsstrategier for at komme uden om den ubehagelige situation det er, ikke at kunne læse. Og de strategier kan gøre det svært for lærerne at se, hvad problemet egentlig bunder i.

Når eleverne fik hjælp til afkodningen, var de faktisk engagerede, mange af dem kunne referere teksten, danne relevante inferenser osv.

"Hvad enten elever har svære afkodningsvanskeligheder eller bare ikke læser flydende, så vil afkodningen stå i vejen for deres forståelse. De skal bruge så stor en del af deres energi på det, at de ikke har meget overskud til resten, og så giver de op".

Forsker: Husk øjnes og hjernes betydning for læsningen

Eleverne finder forskellige mestringsstrategier for at komme ud af den sårbare situation. Hun har identificeret fem strategier: At undvige, at gå under radaren, at gå i rette med lærerens prioriteringer, at prioritere noget, man er god til eller at hente hjælp hos andre. Alt sammen strategier, som er virksomme, fordi de gør det muligt at komme igennem skoledagen, men som flytter elevernes fokus fra læsningen og til det relationelle, og det kan sløre billedet for lærerne.

Hvordan kan man som lærer hjælpe eleverne

Da Nina Gøttsche præsenterede sin forskning på en læsekonference afholdt af Nationalt Videnscenter for læsning i mandags, gav hun også en række bud på, hvordan man så som lærer kan forsøge at flytte fokus fra det ralationelle og tilbage til læsningen.

"Det er svært, men vi er nødt til at forsøge at se bag om elevernes adfærd. Det har ikke virket for dem at koncentrere sig om læsningen, så hvorfor skulle de begynde på det. Men en af de ting, vi ved fra læseforskningen er, at det hjælper, hvis vi begynder at interessere os for elevernes læseproces og hjælpe dem undervejs i stedet for at fokusere på produktet".

Det handler blandt andet om at inviterede eleverne til at tænke deres læseproces højt og byde ind med, hvad de forstår, så det bliver muligt at arbejde eksplicit med elevernes forståelsesstrategier.

Ny forskning omsat til praksis rykker elevers sprog og læsning markant

"Vi må også overveje i hvor høj grad afkodning altid skal være adgang til forståelse. I Pisa er det ikke muligt at bruge læse og skriveteknologi, men det er det i undervisningen, og det vil jeg anbefale, når det drejer sig om de her elever".

Hun peger også på, at man med fordel kan gå fra at planlægge undervisningsforløb til at planlægge læringsforløb, og at man kan få meget ud af at sætte sig ned med den enkelte elev og finde ud af, hvordan de oplever sig selv som læsere og hvad de gerne vil blive bedre til.

"Måske kan vi gøre det til en fælles proces og ikke et elevansvar at blive en bedre læser".