Det er "nederen" med nedlukningen. Til gengæld er det "sygt nice at ku' chille" lidt mere om morgenen. Skoledagene er blevet kortere, og der er masser af tid til at instagramme og lave "grineren" memes i løbet af dagen, men de fleste er bare "så'n": "Hvornår stopper det?"

Sådan kunne en statusrapport fra en tilfældig 6.- eller 7.-klasse sagtens tage sig ud, og selv om et verbum som instagramme og et substantiv som meme kan lyde ukorrekt, er begge ord allerede at finde i retskrivningsordbogen, og det stiller krav til den enkelte lærer, mener Mille Nisted, som er dansklærer i 6. klasse på Gerbrandskolen i København.

"Eleverne er lynhurtige til at tage nye ord og vendinger i brug. Bruger de slang eller fremmedord, som de for eksempel har opsnappet på de sociale medier, kan jeg godt finde på at spørge ind til betydningen", siger hun.

For Mille Nisted er elevernes flittige brug af ungdomssprog ikke et problem. Hun har forståelse for, at yngre generationer udtrykker sig på deres egen måde og taler et sprog, de kan identificere sig med. Men de skal kunne indgå i en danskfaglig diskussion og benytte de termer, der knytter sig til faget.

"Der er forskel på at skrive en sms til sin bedste ven og at skrive en dansk stil. Vi skal som sproglærere stille krav, og når jeg ser elever udelade udsagnsord som i 'Det (er) hans egen skyld', så sætter jeg ind", siger Mille Nisted.

Eleverne skal hjælpes lidt på vej

På Hunderupskolen i Odense kan udskolings-

lærer Lene Andersen nikke genkendende til den sproglige glidebane.

"Sms-sproget, som jeg kalder det, har en tendens til at smitte af på det skriftlige arbejde i form af korte sætninger og forkortelser som ka' og ku' i stedet for kan og kunne, og det kan gøre sproget en kende fladt og overfladisk", mener hun.

"Ved at få eleverne til at finde synonymer og sætte flere ord på det, de ønsker at beskrive, bliver teksten ofte mere levende. Og eleverne har evnerne - de skal bare hjælpes lidt på vej en gang imellem", siger Lene Andersen.

Det er en god strategi, medgiver seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje.

"Sproget er dynamisk, og det giver efter min overbevisning ikke mening at forsøge at forbyde ungdomssprog. Men det er en rigtig god ide at prioritere fagsproget i undervisningen og få eleverne til at reflektere over, hvordan de bruger sproget", siger hun.

Marianne Rathje kan godt sætte sig ind i bekymringen over, om sms-sprogets forkortelser og mere uformelle stavemåder kan forringe elevernes skriftsprog. Men efter at have undersøgt omfanget af ti elever fra 8. og 9. klasses brug af forkortelser i henholdsvis sms'er, Facebook-opdateringer og dansk stil, er hun ikke så bekymret.

"Det viste sig faktisk, at det var ganske få elever, som benyttede sig af kortformer, når de skrev dansk stil, og det tyder jo på, at de fleste elever formår at tilpasse deres sprog, alt efter om de skriver digitale tekster som Facebook-opdateringer og sms'er eller skoletekster", siger Marianne Rathje.

Prik til den sproglige bevidsthed

Et andet ord, som bliver brugt flittigt blandt unge, er ordet så'n (sådan). Og spørger man Marianne Rathje, som blandt andet har forsket i generationsspecifikke sproglige træk, har det lille ord flere funktioner, end man umiddelbart skulle tro.

"I sætningen 'Vi sad og spiste og så'n' har vi med en såkaldt løs udgang at gøre. Her dækker så'n over alt det, der normalt knytter sig til det at spise. Kigger vi på sætningen 'Hun var så'n irriterende', så fungerer så'n som en slags forbehold eller usikkerhed. Hun er ikke gennemført irriterende, men hun er tæt på at være det. En tredje måde at bruge så'n på er som citatmarkør. I sætningen 'Min mor var bare så'n, hvad laver du?' får så'n en slags kolonfunktion og indikerer dermed, at der kommer et citat. Og netop denne måde at bruge så'n på er meget udbredt blandt unge", siger Marianne Rathje.

Virker brugen af så'n som citatmarkør bekendt, er det formentlig, fordi den har en hel del tilfælles med måden, hvorpå mange amerikanere bruger ordet like, og det har faktisk en betydning for sproget, hvad enten man finder det berigende eller irriterende.

"Brugen af så'n handler om at sætte en scene. Abstrakte følelser som jalousi og vrede kan for eksempel udtrykkes ved at sige: 'Jeg var bare så'n argh', hvor så'n kombineres med et lydord, som modtageren kan relatere til", forklarer Marianne Rathje og opfordrer lærere til at dissekere sproget sammen med eleverne:

"Ved at gå i dybden med et ord som så'n og ved at vise eleverne, i hvilke sammenhænge ordet kan indgå, kan man i hvert fald prikke til deres sproglige bevidsthed".

Ingen så'n i fremlæggelser

På Gerbrandskolen forbeholder Mille Nisted sig retten til at minde sin 6.-klasse om, at de skal kunne diskutere en tekst ud fra et fælles fagsprog, og at der stilles krav til både korrekthed, nuancer og kreativitet, når disciplinen hedder dansk stil.

"Jeg er nok meget voksen, hvad sprog angår, og jeg synes, eleverne skal kunne bruge sproget hensigtsmæssigt i forskellige kontekster. Jeg er deres lærer og derfor også en autoritet, og i klassen har vi et fælles sprog. De er elever, men de er også unge mennesker, så derfor skal de selvfølgelig kommunikere, som de vil, uden for klasseværelset", siger Mille Nisted.

Og det er Lene Andersen fra Hunderupskolen i Odense enig i.

"Eleverne skal selvfølgelig tale, som de vil, men når de fremlægger, skal de kunne omstille sig og benytte sig af det gældende fagsprog. Der er forskel på, hvordan man taler i frikvarteret og til eksamen, og det oplever jeg faktisk, at de fleste er dygtige til at navigere i", siger hun.

Ifølge sprogforskeren har yngre generationer altid forsøgt at distancere sig fra de ældre gennem sproget, men Marianne Rathje lægger vægt på, at danskundervisningen bør lære eleverne at være abstrakte både mundtligt og skriftligt. De skal lære at sætte ord på det, der er svært at forklare, og de skal udfordres, så de ikke forfalder til at gentage de samme vendinger igen og igen.

"Jeg vil anbefale, at eleverne ikke bruger så'n og andre ungdomsord i hver anden sætning, når de fremlægger. På den måde lærer de også at begrænse mængden af citater i faglig sammenhæng, og det tvinger dem i hvert fald til at reflektere over egen praksis", siger Marianne Rathje.