Forskerne har i tre skoleår fulgt 522 elever fra 0. til 3. klasse, som to lektioner om ugen har anvendt oplæsnings- og ordforslagsværktøjer. De er blevet testet hvert halve år, og her har hjælpemidlerne altså vist sig ikke at have indvirkning på elevernes faglige niveau.

"Det ser ud til, at hjælpemidlerne er en motivationsfaktor, måske fordi de skaber variation. Man kunne forestille sig, at redskaber til ordforslag hurtigere ville flytte børn, der har knækket koden til at lydstave, til også at kunne stave ikke lydrette-ord. Men den effekt har vi ikke kunne se", siger lektor Dorthe Klint Petersen, der er en af forskerne bag undersøgelsen. 

Læse- og skriveteknologi skal både tilpasses elev og opgaver

Eleverne vurderer sig selv bedre

Der er en tendens til, at elever med it-værktøjer vurderer deres færdigheder som bedre end dem, der ikke bruger dem. Det er ifølge Dorthe Klint Petersen både godt og skidt.

 "Når man har mulighed for at få de svære ord læst op, opleves det måske ikke på samme måde som svært at læse, som hvis man selv skal kæmpe med det. Det er fint at tro, at man kan noget, men det er omvendt også godt at have en realisme i forhold til, hvad man faktisk kan", siger hun.

Forskerne har både fokuseret på hele klasser, men også zoomet ind på elever, der ved slutningen af 0. klasse havde svagere forudsætninger for den første læse- og staveundervisning end deres klassekammerater.

Der har forskellen i motivation mellem dem og uden hjælpemidler ikke været udtalt på samme måde som hos de andre elever. Forskellen i faktisk og oplevet niveau gør sig gældende for alle elever.

Nogle vil nok undre sig over, at motivation for at lære ikke i sig selv har en positiv indvirkning på indlæringen?

"Vi har målt på meget konkrete punkter i form af stavefærdighed, læseforståelse og ordforråd. Vi har ikke set på, om de er mere aktive og engagerede i det, der ellers foregår i klasserne. Eleverne med it-hjælpemidler siger, at de synes det er sjovere at skrive længere tekster. Der kunne det være interessant at kigge på, om deres tekster for eksempel er bedre skruet sammen".

Læsevejleder har fået tid til at gøre ordblinde elever trygge ved deres hjælpemidler

Ikke teknologi for teknologiens skyld

Undervisningsminister Merete Riisager mener, at undersøgelsen understreger, at man skal passe på med at tro, at teknologi i sig selv giver bedre undervisning. 

"Nogle steder fylder begejstringen over teknologien måske for meget i forhold til fokus på, hvor teknologi rent faktisk kan bidrage til en bedre undervisning. Vi skal ikke have teknologi for teknologiens skyld, når elever skal lære at læse, men fordi det giver didaktisk mening. Derfor er det godt med konkret viden på området, så vi kan indrette undervisningen efter det", siger hun. 

Den vurdering er Dorthe Klint Pedersen enig i. Som med alle andre redskaber handler det om, hvordan man bruger dem didaktisk, påpeger hun.

"Hvordan tænker man en progression ind? Det er det, der altid bør være det centrale spørgsmål for al undervisning", siger Dorthe Klint Pedersen.

Fokus på at knække koden

Det er en evig diskussion i danskfaget, om elever i indskolingen skal lære at læse ved hjælp af elementer eller helhed. Altså hvor stort hensyn teksterne skal tage til, at det er begynderlæsere, der skal læse dem, og derfor ikke anvende komplicerede ord, kontra sværere tekster med fokus på fortællingen, men hvor der vil være flere ord, eleverne ikke selv kan læse.

Alle eleverne i undersøgelsen har arbejdet ud fra førstnævnte lydbaserede tilgang til begynderundervisningen. Det har man gjort for at kunne isolere effekten af de teknologiske hjælpemidler.

"Vi ved godt, at der er ufatteligt mange faktorer i spil i danskundervisningen. Men her har vi valgt en ensartet metode, hvor hovedfokus er at lære dem at knække koden, men hvor der også er et forståelsesben både i læsning af simple tekster og i højtlæsningsaktiviteter", siger Dorthe Klint Petersen.

Oplæsningsteknologierne giver mulighed for, at eleverne kan læse sværere tekster op, som de ikke selv ville kunne læse. Men det er der ikke mange af dem, der har benyttet sig af.

"De har primært været brugt til de elever, der har døjet med selv at kunne afkode enkelte ord", siger Dorthe Klint Petersen.