Computeren er med som skriveredskab i trinmålene for dansk i 2. klasse, men noget tyder på, at dansklærerne ikke har fået øjnene op for det potentiale, der ligger i brugen af den.

Mens vores nordiske broderfolk bruger computeren i skriveundervisningen og har erfaringer med, at denne metode fremmer både skrive- og læseevnen, sidder vi i Danmark fast i gamle vaner.

Jeg opfordrer dansklærerne til at tage del i udviklingsarbejde for derigennem at opleve, hvordan computeren ikke kun kan fremme evnen og lysten til at skrive og læse, men også elevernes sociale og sproglige kompetencer.

Samarbejde mellem eleverne

En af de grundlæggende svagheder ved alle læsemetoder er, at de starter med indlæring af de vanskeligste færdigheder.

Begynder man derimod med den langt enklere undervisning i skrivning på computer, øges elevernes motivering og indlæring, skrivningen kommer på et højere niveau, og læsevanskelighederne bliver stærkt reduceret. Udgangspunktet er, at eleverne først læser deres egne tekster, derefter kammeraternes og til slut tekster skrevet af voksne. På den måde skriver eleverne sig til læsning og udnytter under processen med at skrive og læse fordelene ved de tre klassiske læsemetoder - lydmetoden, ordbilledmetoden og helhedsmetoden.

Ved at benytte computeren i skriveundervisningen bliver skrivningen enklere og af højere kvalitet, hvilket motiverer eleverne. Ud fra skriveniveauet vurderer læreren, hvilke læsetekster der passer til eleven. Det er en force, at eleverne altid arbejder i par, så de kan diskutere, hvad de skal skrive. Derefter læser de, hvad de har skrevet, og diskuterer, hvad der efterfølgende skal skrives, derigennem styrkes elevernes sociale og mundtlige kompetencer.

Til tasterne

Metoden skal benyttes fra børnehaveklassen, hvor eleverne skal undersøge, hvor mange bogstaver de kan skrive på computeren på tre minutter. Derefter sættes bogstavjagten ind, hvor eleverne eksempelvis skal finde frem til, hvor mange t'er der er blevet skrevet, og lærer bogstavets lyd.

Senere skal eleverne i gang med at lave ordbøger. Her handler det om at være kreativ, ordbøgerne kan opdeles, så de starter med samme bogstav, slutter med samme sta­velse eller er udformet som temaordbøger om eksempelvis kroppen, hjemmet, legepladsen med mere. I ordbøgerne bruger eleverne fonetisk stavning som TGNE, hvor et grafem kan stå for to fonemer. Ordene skal suppleres med illustrationer, som gør det lettere at læse.

Gradvist får eleverne lyst til at skrive små historier. Mens eleven, der har skrevet teksten, kan læse teksten uden problemer, kan det give lidt vanskeligheder for læreren.

Under læsningen skal læreren derfor opmuntre eleven til at gå på ordjagt og bruge mellemrumstasten til at dele ordene.

På den måde bliver teksten mere læsevenlig, og gradvist udvikles skrivningen fra »børnestavning« til fonologisk skrivning, der dog endnu ikke er ortografisk korrekt.

Fordi eleverne er på samme niveau og bruger samme dialekt, er det let at læse hinandens tekster, selv om de er skrevet fonologisk. Et eksempel på dette er PIPPI SKU HA SELSKAB. Det er let at læse for elever med samme dialekt, især hvis der er tegning til. Derimod er det vanskeligt at læse det ortografisk korrekte PIPPI SKULLE HAVE SELSKAB, da ordene SKULLE og HAVE er ukendte ord i dialekten.

På det fonologiske niveau benytter eleverne sig af lydbilleder, som senere viger pladsen for visuelle billeder, hvor de ser ordbilleder og sætninger i stedet for at lydere og stave sig igennem ordet.

I det nordiske projekt, hvor også danske elever har deltaget, har nogle elever legende let skrevet sig til læsning før jul, og den sidste del af klassen er nået samme niveau inden sommerferien. I gennemsnit kunne eleverne 24 store bogstaver og 20 små. 70 procent kunne alle bogstaver.

Fokus på procesorienteret skrivning

Fordi eleverne allerede i børnehaveklasserne har skrevet sig til læsning, bliver bogstavindlæring overflødig i 1. klasse.

Eleverne er nu rustet til at skrive og læse egne læsebøger. I processen med at udarbejde læsebøgerne er det en fordel, hvis skolebiblioteket har et rigt udvalg af billedbøger med enkle tekster, som eleverne kan lade sig inspirere af.

Ud over arbejdet med at producere bøger skriver eleverne også til aviser, hvor de lærer at udtrykke sig offentligt og får en forståelse af den magt, som journalister har. De lærer at layoute og om de dele, en artikel består af, samtidig med at de samarbejder i redaktioner og lærer at overholde deadline.

Mens eleverne i 1. klasse skrev lydret, avancerer de fleste, særligt dem med størst skriveglæde og læselyst, til i 2. klasse at skrive ortografisk korrekt på ikke-lydrette ord. Eleverne fortsætter med at producere aviser og bøger, som de parvis læser korrektur på og retter ordene, så de bliver stavet korrekt. På den måde bliver den procesorienterede skrivning med første udkast - respons - andet udkast mere udviklet.

Computeren spiller en afgørende rolle

Ud over at skrivning bruges som indgangsvinklen til læsning, er det kontroversielle i metoden, at undervisning i håndskrift udsættes til 2. klasse. Årsagen til dette er, at eleverne på det klassetrin har fået udviklet deres finmotorik, så selv drengene mestrer de komplicerede bevægelser. Det betyder, at de kun skal bruge en brøkdel af den tid, man normalt bruger på håndskriftsundervisning.

Men der er også andre klare fordele ved at bruge computeren i skriveundervisningen, viser et af forsøgene. Her fik otte computerklasser og ni håndskrivningsklasser til opgave at skrive to fristile. Da eleverne var færdige med at skrive deres tekster på henholdsvis computer og i hånden, blev de håndskrevne tekster skrevet ind på computer og blandet med de andre tekster. Ikke nok med at teksterne fra computerklassen gennemsnitligt var et klasseniveau højere end teksterne fra håndskrivningsklasserne, deres håndskrivning var også markant bedre end håndskrivningsklassens.

I Sverige og Finland har man oplevet lignende positive resultater, som også støttes af 38 amerikanske undersøgelser. Selv om der findes eksempler på, at metoden også er blevet benyttet i Danmark, er den af ukendte årsager endnu ikke for alvor slået igennem i danskundervisningen.

På baggrund af sine resultater har Arne Trageton igennem de sidste ti år skrevet en række bøger og afholdt kurser for cirka 20.000 deltagere i Norden. I Mai-Britt Bernt Jensens illustration til denne kronik er der tre eksempler på elevers stavning, i forbindelse med at de samtidig tegner. Læs mere om Arne Tragetons metoder på www.arnetrageton.no