En gruppe nuværende og tidligere lærere, Peter Hess-Nielsen,  Rikke Jørgensen,  Jeanette Sjøberg, Pernille Bendix, Jeppe Dehli, Lars Sørensen, Finn Gunst og Niels Kjeldsen, udgør den selvbestaltede gruppe, Sveskens Venner, som hvert år uddeler en pris i form af en pose svesker til en person, der tør lægge 'svesken på disken' i debatten om folkeskolen. I år finder prisuddelingen sted den 24. august, og sveske-vennerne har nomineret følgende kandidater til prisen:

Journalist, forsker og politisk analytiker Sigge Winther Nielsen.

Åbenmundet lærer vinder ytringsfrihedspris: Vil have flere tavse kolleger på banen

"Med debatbogen ”Entreprenørstaten” kommer Sigge Winther Nielsen med en skarp analyse af den tilstand dansk politik befinder sig i lige nu, hvor der sjældent findes reelle og politiske løsninger på komplekse problemer. Dansk politik står så at sige i stampe. Han beskriver, hvordan jagten på stemmer får politikere til at gribe til det greb, han beskriver som fordøren i det politiske hus. Det vil sige at komplekse samfundsudfordringer reduceres til kioskbasker og politikere, der gerne vil fremtræde handlekraftig fremkommer ofte med unuancerede udmeldinger, der fører til politiske reformer, der stadig anvender forrige århundredes værktøjskasse, besparelser eller effektiviseringer, så pengene kan kanaliseres over, der hvor 'problemet' er. Altså forsimplede løsninger, der er hastet igennem og sprøjter ud af det politiske hus' bagdør, for at kunne fremstå som handlekraftige i vælgernes øjne", hedder det i nomineringen.

Professor Svend Brinkmann.

"Svend Brinkmann er en stærk og vedholdende kritiker af den stigende individualisering i samfundet og i skolen med fokus på, hvad det gør ved psyken", skriver Sveskens Venner blandt andet. "Svend Brinkmann har i sine analyser et særligt fokus på det præstationspres, der er på barnet i skolen, og som, i følge Brinkmann, fører til et stigende antal børn med psykiske problemer som stress, angst og depression. Han er en vedholdende stemme i forsvaret for dannelse og fordybelse i uddannelsessystemet, og i kampen mod den instrumentalisering, der i stigende grad fylder i folkeskolen".

Lærer Mette Frederiksen.

"En af de lærere, der valgte at fortsætte arbejdet i folkeskolen med en stærk og vedholdende kritik af håbløse og finansierede tiltag, er Mette Frederiksen", står der er i nomineringen. "Hun er uddannet meningsdanner og en meget aktiv, debatterende og diskuterende blogger på Folkeskolen.dk. 

"Mette Frederiksen har stærke holdninger på både fagpolitiske og pædagogiske felter. Hun har i den egenskab, og som lærer der i dagligdagen oplever konsekvenserne af uigennemtænkte og ufinansierede reformer, deltaget i den offentlige debat. Hun har i perioden fra skolereformen til i dag ikke forspildt en lejlighed til pædagogisk og sagligt at argumentere for en skole med fokus på overordnede formål og dannelse".

Forsker Susanne Ekmann.

Susanne Ekman udgav i 2022 bogen ’Giftig gæld og udpint velfærd’ om krisen i den offentlige sektor. 

"Med udgangspunkt i en original og tankevækkende sammenligning mellem finansverdenen op til og under finanskrisen i 00’erne og den offentlige sektor i disse år giver hun en skarpt formuleret, veldokumenteret og stærkt foruroligende kritik, understøttet af masser af konkrete eksempler. Den ene øjenåbner efter den anden i kontante vendinger. Mange medarbejdere i folkeskolen, ja i hele den offentlige sektor, vil nikke genkendende til eksemplerne og Susanne Ekmans beskrivelser og konklusioner".

Ph.d.-studerende Lucas Cone.

"Lucas Cones forskning undersøger private og kommercielle interesser i det offentlige uddannelsessystem. hvordan kommercielle aktører påvirker skolers praksisser,

I flere år har Cone vist sit dybe og vedgående engagement og stået værn om Folkeskolen. Han har tidligere rejst en skarp kritik af forhold omkring private fondes indflydelse på folkeskolens igennem kæmpe donationer, hvor skolesystemer, der mange steder lider under lærermangel og ressourceknaphed, presser den enkelte skoleleder til at både at være opdateret på lovgivning om markedsføring og i øvrigt kunne gennemskue hvilke motiver og interesser, der ligger bag de store donationerne. Det udgør et samfundsmæssigt problem, at de store fonde ofte repræsenterer erhvervslivets interesser i langt højere grad, end de folkevalgtes beslutninger om folkeskolen og derfor kan fondsmidler ofte stå i kontrast til skolens formål", skriver sveske-vennerne.