Der var dobbelt op på herlighederne, da foreningen Sveskens Venner efter en påtvunget corona-pause torsdag eftermiddag langt om længe igen kunne overrække prisen Årets Sveske.
Arrangementet har været aflyst på grund af den allestedsnærværende pandemi, og derfor blev der i år uddelt to priser – ligesom der var inviteret to talere.
Prisen gives til én, der i årets løb har lagt ”svesken på disken” i debatten om forholdene i folkets skole.
Den ene pris gik til forskerne Pia Rose Böwadt, Rikke Pedersen og Nana Vaaben, som i bogen ’Lærere mellem engagement og afmagt’ fra 2020 blandt andet har undersøgt, hvorfor lærerne forlader folkeskolen.
Den anden pris gik til lærer på Bagsværd Kostskole Anders Thorsen, som i en årrække som blogger og debattør har skrevet en række indlæg om sprængfarlige emner lige fra Muhammed-tegninger i undervisningen – til at han anser elevers rygning som et sundt opgør med perfekthedskulturen.
Jeanette Sjøberg fra Sveskens Venner lagde i begrundelsen for at give Anders Thorsen prisen vægt på, at han gerne stiller sig på ”øretævernes holdeplads”.
”Du tør, hvor andre tier. Du tør på beundringsværdig vis røre ved alle temaer og alle emner. Du sætter virkelig noget på spil. På din helt egen, saglige måde. Jeg tror, mange lærere læser dine indlæg og nikker genkendende og anerkendende og tænker, at det ville jeg også gerne sige noget om, hvis jeg orkede og havde modet”, sagde hun.
Opfordring: Kom nu på banen
Helt i arrangementets ånd lagde Anders Thorsen i sin takketale ”svesken på disken” foran de cirka 50 fremmødte til prisceremonien.
For han oplever i stigende grad, at kollegaer fra nær og fjern rækker ud til ham med en opfordring til at skrive om dette eller hint.
”Jeg har oplevet det flere gange, at folk siger, at nogen burde skrive om det her, og så er den nogen så åbenbart mig. Hvorfor skal det være mig, når det er jer, der allerede har argumenterne?", sagde han.
Men frem for at han er 'lærernes stemme', vil han hellere have flere lærerstemmer på banen. Og allerhelst nogle, der er uenige.
Anders Thorsen understregede, at han er både stolt over prisen og føler sig privilegeret over at deltage i den offentlige debat.
”Men jeg har på det seneste tænkt over, om det i virkeligheden er et større privilegie at lade være med at deltage i debatten. Altid at være den tavse, så man ikke behøver risikere noget”, sagde han.
”Forstå mig ret: Jeg plæderer ikke for ytringspligt. Men jeg vil gerne udfordre de tavse en smule. For hvad gør de egentlig for at bidrage til den demokratiske samtale?”
Anders Thorsen påpegede, at den offentlige debat i højere og højere grad styres af en håndfuld professionelle debattører og hadefulde kommentarspor på sociale medier.
”Og så bliver det altså en iltfattig demokratisk samtale. De kommer til at fylde alt, alt for meget. Og de ville fylde væsentligt mindre, hvis der ikke var så mange, der altid holdt deres bøtte. Tænk, hvis alle os, der kan debattere på en ordentlig måde, fyldte debatten i stedet”, sagde han.
Og det nytter at kaste sig ud i debatten, også selvom det til en start kan være grænseoverskridende, påpegede Anders Thorsen.
”Man skal være vedholdende, men så er der også lydhørhed. Jeg er glad for at være en del af en gruppe lærere, der har bidt sig fast i skoledebatten, og som det bliver sværere og sværere at komme uden om”, sagde han.
”Jeg mener, vi har flyttet debatten en lille smule, så man ikke længere bare kan tale hen over dem, der har deres daglige gang på landets skoler, som man gjorde for 10 år siden, hvor katederfolket blev kørt fuldstændig over af hæve-sænke-bords-folket”.
To lærervirkeligheder
Tidligere formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen kom vidt og bredt omkring i sin tale, som tog udgangspunkt i konklusionerne fra ytringsfrihedskommissionen fra 2020.
For ytringsfriheden har trange kår på mange punkter, der angår folkeskolen, påpegede han. Blandt andet, at offentligt ansattes ytringsfrihed er presset.
At ytringsfriheden er presset internt i de politiske partier, hvilket den tidligere lærerformand mærkede i forbindelse med vedtagelsen af folkeskolereformen i 2013, fortalte han.
Og så at den fri forskning i stigende grad trange kår, påpegede han.
Den anden taler var Lola Jensen, der talte indlevende og med en god portion humor om de lærere, hun har mødt igennem sit 39-årige virke som familievejleder.
Om lærere, der kommer drænede hjem fra arbejde, men som stadig møder op næste dag og beredvilligt og med et smil forsøger at leve op til egne og - i stigende grad – forældrenes og omverdens krav - vel vidende at det ikke kan lade sig gøre.
”Det er efterhånden blevet en ingeniør-uddannelse i sig selv at hjælpe eleverne med at pakke deres babushka-dukke af en madpakke sammen”, som hun sagde.
Og modtagerne af den anden pris som Årets Sveske var netop et forsker-team - Pia Rose Böwadt, Rikke Pedersen og Nana Vaaben - der har lagt ”svesken på disken” med deres undersøgelser af et krydspres lærerne står i mellem egne forventninger til lærerrollen og de rammer, de er underlagt.
Vi skal tale om skolen, som den er - ikke tale den op eller ned
Jeanette Sjøberg pointerede, at der findes masser af kvantitative undersøgelser af, hvor stort rekrutteringsproblemet er i folkeskolen, men at de tre forskere har leveret noget så sjældent som et kvalitativ, forskningsbaseret bud på hvorfor.
”Konklusionen er, at der er to lærervirkeligheder, der konstant støder sammen. Lærernes syn på hvordan læreropgaven skal løses, stemmer ikke overens med skolens rammer”, sagde hun.
”I peger på, at lærerne ikke bare er ramt på fagligheden. De er også ramt menneskeligt, etisk og eksistentielt. For de kan ikke løse opgaven med eleverne, de kan se har nogle behov, som de ikke kan opfylde”.
”Var man politiker eller sad i en interesseorganisation og ville løse problemet med rekruttering og fastholdelse af lærere, skulle man starte med at løse jeres undersøgelse og kontakte jer”.
Prisvinderne lagde i takketalen vægt på, at de med bogen håbede at starte en debat om, at ”man ikke at tale folkeskolen op eller ned, men tale om, hvordan den er for de børn og voksne, der er i den”.
Men så ramte corona.
”Og så skete der det, der altid sker: Lærerne skubbede deres eget behov til side, og så holdt de skole for deres elever, som det nu kunne lade sig gøre på imponerende vis. Men det er mere aktuelt end nogensinde at diskutere, hvordan folkeskolen kan blive til at være i for både børn og voksne”, lød det fra Nana Vaaben.
Pia Rose Böwadt understregede, at selvom man som forsker skal have en distance til sin empiri, så var det hårdt at læse de mange, mange besvarelser fra lærere, de har indsamlet som en del af deres forskning.
”Jeg får gåsehud bare af at tale om det", sagde hun.
Årets Sveske uddeles af den frivillige forening Sveskens Venner. Med prisen følger en pose svesker, en flaske gin og et diplom.
