Da Danmarks Lærerforening for nogle år siden besluttede at arbejde med et folkeskoleideal, havde det flere begrundelser.

For det første fordi man ville sætte skub i diskussionen om, hvad folkeskolen »egentlig« er for en institution, og hvilken betydning den har for det enkelte barn og for samfundet. For det andet ville man samle lærerne, på samme måde som man samlede dem, da man arbejdede med et professionsideal. Og for det tredje lå der også en intention om at præge den offentlige debat om skolen.

Arbejdet med folkeskoleidealet pågår og vidner om et enormt vigtigt arbejde og et fælles engagement. Det er ikke et nemt projekt, fordi det ikke er så ligetil at finde frem til de rette idealer, der bærer folkeskolen. Der findes mange idealer og mange, der har en legitim mening om den sag - politikere, kirken, arbejdslivet, forældre, elever. Skolen har betydning for rigtig mange sammenhænge, og ingen har fortolkningsmonopol.

Især er én stemme meget afgørende for folkeskolen, og det er folkeskoleloven og de dannelsesidealer, den udtrykker. Et folkeskoleideal er dybest set et bud på skolens dannelsesbetydning og dannelsesopgave. Hvorfor holder vi skole, og ud fra hvilke forestillinger om dannelse?

Det er ikke en nem diskussion og byder på et hav af meninger og intentioner. Dannelse er jo ikke et begreb, man sådan bare kan definere sig ud af, men er selv et fænomen med mange tydninger og betydninger. Læs bare de fine, men også forskellige nedslag om skolen og dannelse af rektor Stefan Hermann, forfatter Knud Romer og professor Lene Tanggaard på de følgende sider.

Tre markeringer, der tydeliggør, hvor vigtig dannelsesdiskussionen er, og hvordan dannelse, folkeskolen og folkeskoleideal hænger sammen eller måske ikke hænger sammen. 

Stefan Hermann: Dannelsen tager sig selv som gidsel 

Stefan Hermann fører os stilsikkert ind i »kampen om dannelse« og dens to kamppositioner. Det drejer sig ikke om at pege på særlige grupper, men om at markere to grundlæggende dannelsespositioner, man kan indtage, og som kun meget svært kan være i stue sammen. På den ene side har vi den »politisk administrative« position, der sætter dannelse på tale og data, og på den anden side den »pædagogisk konservative« position, der drømmer om en dannelse, der svæver rundt i det tomme pædagogiske luftlag. To positioner og en vigtig analyse, som Hermann markerer. Hans opfordring til at pege på et skoleideal, der forener frem for skaber konflikter, er besnærende. Og dog? Måske er det netop prisen for skolens dannelse, at den kun kan vindes via kamp og uenighed?

Netop det får man fornemmelsen af, når man læser Knud Romers bud på dannelsesdiskussionen og hans skarpe markering om den kulturelle glemsomhed og overfladiskhed, vi er vidne til. Har vi brug for viden og kulturelle værdier, eller leder vi efter Matadormix? Er dannelse i dag et udvandet markedsbegreb, der ikke mere kan skelne mellem viden og løgn, mellem værdi og flygtighed? Og hvad er mere værdifuldt for vores dannelseskultur: en ph.d.-afhandling, der måske fører til en bedre viden, eller en pose Matadormix, der kan sælges på markedet til den bedste pris? Kan dannelse sælges som slik i en slikbutik? Eller er det noget, der forpligter os som mennesker og borgere? For Romer er det sidste afgørende.

Lene Tanggaard: Dannelsen skal opstå i en garagerevolution 

Lene Tanggaard viser os en anden side af dannelse - eller rettere to sider. Det, der foregår på scenen, og det, som ligger bag scenen. Det, som vi kan måle og veje, kritisere og diskutere, foregår på scenen og for åbent tæppe. Men hvad med alle de stille toner og bagvedliggende værdier? Den levede og oplevede praksis, lærer og elever erfarer? Dannelse i skolen har også - og måske allermest - at gøre med det, der foregår backstage og derfor indirekte, men derfor ikke mindre betydningsfuldt. Tværtimod. Måske handler det, som Tanggaard fortæller, om at finde nye markeringer på skolens dannelse end de klassiske positioner om Matadormix og det politisk administrative?

Knud Romer: Vi er ikke sat i verden for at lave Matadormix 

Hermann, Romer og Tanggaard deler ikke de samme forestillinger om dannelse eller de samme idealer om skolen. Og dog? De deler den samme optagethed og kærlighed til en folkeskole, der kun kan være en folkeskole, når den netop bæres af et bredt folkeligt engagement.

Så er vi lige netop på vej ind i diskussionen om et folkeskoleideal. God fornøjelse med tre vigtige indspark til dannelsesdebatten.