Anmeldelse:

Syntaks og kohæsion er også demokratisk dannelse

Bogens fokus er det pædagogiske arbejde med syntaks og kohæsion og hvordan dette kan ske gennem de faglige emner som kommunikation, informationsstruktur, sproglig rådgivning, vurdering af elevtekster og tekster tilgængelighed. Bogen indeholder øvelser efter hvert kapitel, som skal give læseren mulighed for at afprøve og anvende viden undervejs og bruge de analyseværkstøjer, som kan anvendes i en konkret didaktisk praksis.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fakta:

Titel: Følgeligt - En grundbog i syntaks og kohæsion for undervisere i læsning og skrivning

Forfattere: Trine Lykke Gandil og Martin Hauerberg Olsen

198 kroner

200 sider

Serie: Skriftsprogligt

Forlag: Samfundslitteratur

”Følgeligt” er ny bog fra Samfundslitteratur om syntaks og kohæsion af Trine Lykke Gandil og Martin Hauerberg Olsen. Bogens fokus er det pædagogiske arbejde med emnerne og hvordan dette kan ske gennem de faglige emner som kommunikation, informationsstruktur, sproglig rådgivning, vurdering af elevtekster og tekster tilgængelighed.

Bogen indeholder øvelser efter hvert kapitel, som skal give læseren mulighed for at afprøve og anvende viden undervejs og bruge de analyseværkstøjer, som kan anvendes i en konkret didaktisk praksis. Øvelserne er rettet mod kapitlets indhold med en relevant facitliste bag i bogen samt underbygget med en opsamling, som sætter kapitlet i et videre perspektiv.

Syntaks og kohæsion bliver styrende for bogens indhold og struktur, hvilket derfor også giver begrebet syntaks en vis tyngde i udgivelsen med en gennemgang af sætningen, typer af sætninger, sætningens led og ledsætningsskema, som grundlaget for at arbejde videre med en mere hensigtsmæssig kohæsion. Kohæsion drejer sig om at skabe en sproglig sammenhængskraft i teksten, og kohæsion optræder typisk sammen med begrebet kohærens, som handler om en teksts logiske sammenhængskraft. Læserens oplevelse af en sammenhængende tekst hviler på, om læseren i læsningen af teksten tilbydes både kohæsion og kohærens.

Kravet om sproglig sammenhængskraft i tekster imødekommer ”Følgelig” ved at se nærmere på kohæsionssignaler. Kohæsionssignaler er helt konkrete fænomener, der skaber kohæsionen. De får karakter af at være metakommunikerende, når de fungerer som en form for vejskilte for læseren. Kohæsionssignalerne kan optræde som konjunktioner, adverbialer eller gennem morfologi.

Som borger i et samfund skal man have mulighed for at blive en aktiv deltager – og det gør man bl.a. gennem skriftligsproglige kompetencer.

Udgivelsens aktualitet og nyskabelse fra tidligere tiders grundbøger om syntaks og kohæsion må tage sit afsæt i ”Følgeligt” første og sidste kapitel, der sætter rammer for, hvem den egentlige målgruppe til bogen er – nemlig undervisere i læsning og skrivning på forskellige niveauer i det danske skolesystem.

Bogens indledende kapitel retter opmærksomheden mod, at man som borger i et samfund skal have mulighed for at blive en aktiv deltager – og det gør man bl.a. gennem skriftligsproglige kompetencer. ”Følgeligt” dækker forståeligt nok ikke bredden i denne diskussion, men fører det frem som et grundlæggende argument for, hvorfor selv et afgrænset emnefelt som syntaks og kohæsion bliver relevant i et større samfundsmæssigt perspektiv.

Bogens afsluttende kapitaler er yderste relevante, da kernen er den skriftsproglige vurdering af elevernes tekster og det videre arbejde med at styrke elevernes skriftsprog. Det gør udgivelsen ved bl.a. at fokusere på tretten konkrete skriveråd, som skal føre til en sammenhængende tekst. Forfatterne tager klogelig en del forbehold i forhold til brugen af dem og slår fast, at rådene kun anviser hvad, der kan være fornuftligt at gøre i forhold til skrivning af en sammenhængende tekst. Men skriverådene beskriver ikke, hvordan skriveren gør det. Derudover gør forfatterne også meget ud af at skrive, at disse tretten skriveråd ikke må erstatte feedback eller vejledning af den studerende/eleven, ligesom rådene ikke er normative men følges under hensynstagen til kommunikationssituationen.

Med al respekt for lærebogsmateriale til elever om skriftlig fremstilling, vil jeg afslutningsvis sige, at de materialer sjældent kan stå alene. Læreren er nødt til at have et fagligt beredskab – skriftsproglig viden om syntaks og kohæsion for at kunne vejlede og rådgive sine elever bedst mulig frem mod en sammenhænge tekster – og derfor vil jeg på de varmeste anbefale ”Følgeligt” som er en god grundbog.