NB: THOR LAAGE-PETERSEN ER IKKE LÆNGERE KANDIDAT FOR DANMARKDEMOKRATERNE. 13. OKTOBER KOM DET FREM, AT HAN TIDLIGERE HAR HAFT KONTAKT TIL DEN HØJRENATIONALE ORGANISATION 'STOP ISLAMISERINGEN I DANMARK', OG HANS TRAK SIT KANDIDATUR, FOR IKKE AT SKADE PARTIET.

(læs mere her)

Skal skoledagens længde sættes ned, så eleverne får færre skoletimer?

"Ja. Jeg mener sagtens, at man kan kigge på, at skoledagens længde skal sættes ned. Vi har en folkeskolelov, som virker udmærket. Så fik vi reformen fra 2013, der betød længere skoledage. Jeg kan konstatere, at eleverne er flade om eftermiddagen. Når jeg har 9. klasse i tysk i 7. lektion om fredagen, så er det en smule tamt".

"Jeg kan ikke pege på, hvor timerne skal tages fra, men jeg går ind for mere frihed til den enkelte skole. Der må være en høj grad af selvbestemmelse på den enkelte skole. Man kunne forkorte skoledagen på flere måder. Jeg er ikke vild med, at man bliver bundet på, hvordan man skal gøre det, men man skal sikre, at pengene bliver i skolen. Der er skamsparet på folkeskolen. Vi har ikke engang råd til arbejdshæfter i tysk til eleverne, så jeg mener, at der skal tilføres midler til skolen. Tolærerordninger er en fantastisk ting, men jeg mener også, at der mangler forberedelsestid til lærerne".

Skal Folketinget sikre et fælles minimumsniveau for kvaliteten i den danske folkeskole?

"Folketinget skal ikke blande sig i skolen mere end højest nødvendigt. Nationale test har ikke været en ubetinget succes. Vi er jo nødt til at vurdere eleverne på en eller anden måde, og der bruger vi karakterer og test, men det er ikke den eneste måde at vurdere eleverne på".

"Der skal være en kvalitetssikring, men vi har fælles faglige mål i fagene. Det må være lærerne og i et vist omfang skolelederen og en afgangsprøve, der sikrer, at eleverne når de her mål".

"Jeg kan sagtens se, at skoleledelserne kan administrere frihed. Jeg tror ikke, der er brug for så mange påbud og kontrol. Det er overformynderisk. Som lærer føler man sig lidt presset på sin faglige stolthed. Det er som om, de siger, at vi må sikre, at I passer jeres arbejde ordentligt. Det er bureaukrati. De penge kan bruges bedre et andet sted i skolen".

"Jeg tror, det er svært at sætte et minimumsbeløb af til at drive skole for. Skolebygninger er forskellige, og elever er forskellige. Lige nu har vi et klasseloft på 28, det bør bestemt ikke sættes op. Stod det til mig, så havde vi et klasseloft på 24, men det er ikke noget, vi vil stille krav om, for det hele skal kunne finansieres".

Den stigende mistrivsel blandt børn og unge er det, vores læsere gerne vil have højt på dagsordenen op til dette valg. Hvad mener du, man fra Folketingets side kan gøre i forhold til inklusionsudfordringer og mistrivsel i skolen?

"Jeg tænker, at det hænger meget sammen med psykiatrien, og der skal investeres i PPR. Vi har mange elever, der mistrives og har ondt i livet. Vi har mange, der har alle mulige former for angst, og som skader sig selv. Diagnoserne bliver hyppigere. Vi lærere har en skærpet underretningspligt. Men man render nogle gange panden mod en mur, når man skal videre - så bliver problemerne bare puttet ind i et excelark".

"Jeg tror på, at vi kan fange rigtig mange af de sarte ting i opløbet i skolen og yde en indsats, hvis PPR bliver styrket. Men det koster penge. Folketinget må sikre, at der er de penge i kommunerne".

"Inklusionen har ikke levet op til de intentioner, der var tiltænkt. Jeg synes ikke, at inklusion skal afskaffes, men man skal have et øget fokus, for det lykkes ikke altid. Noget kan klares med tolærerordninger, noget kan klares med specialundervisning på skolen, men det skal også være lettere at få adgang specialtilbud. For der er kun tabere, når det ikke lykkes. Barnet som ikke kan inkluderes taber, resten af klassen, der får mindre undervisning og læreren, der ikke kan leve op til målene".

Thor Laage-Petersen Poulsen mener, at privatskoler skal have lov til at fravælge inklusionselever og stadig få statstilskud:

”Det kan godt være i orden. Det behøver ikke altid være laveste fællesnævner. Der er også elever, som ikke bliver udfordret nok. Dem må man også tilgodese”.

Skal partnerskabet Sammen om skolen med politikere og skolens parter fortsætte efter et valg?

”Jeg kender ikke umiddelbart ikke til partnerskabet. Men det kan aldrig være en ulempe at involvere flere i at lave love. Det er fint, at man lytter til de parter, der står med det i dagligdagen. Den vigtigste opgave efter valget er at samle flest mulige oplysninger, som kan hjælpe til at gøre det bedre.

"Jeg har en ikke så typisk blå holdning til det her. Vi skal have sparket døren ind i blå blok til at få en fornuftig politik inden for skoleområdet”.