Fire forfattere med solide faglige erfaringer fra forskning og undervisning har sammen skrevet "Grib litteraturen". Det er forfriskende, at forskellige erfaringer på den måde inddrages i forfatterteamet.

Bogens mission er at skubbe litteraturarbejdet i skolen i den rigtige retning. Vi skal væk fra den sti, som fjerner litteraturarbejdet fra oplevelsen og i stedet leder frem til tekniske litteraturkritiske redskaber og resultater. Jeg kan sagtens genkende et dybfølt og reelt ønske om at dele begejstringen for den skattekiste, som god litteratur åbner for os. Men jeg føler også et lille træt suk trænge sig på - for hvorfor skulle begejstringen ikke kunne forløses gennem øgede læse- og analysekompetencer?

"Grib litteraturen" svarer indirekte på det spørgsmål: Litteraturlæsningen skal give mening og kunne sættes i relation til ens eget liv, til de mennesker, man møder, til samfundet og til verden. Litteraturlæsningen skal fremme oplevelse og forståelse. Almendannelsen skal i centrum. Det er virkelig et kærkomment budskab, heldigvis helt i tråd med tendenser i de pædagogiske debatter, som finder sted i disse år. Dannelse hitter!

Lige så dræbende en alt for teoretisk, akademisk tilgang til litteraturarbejdet kan være for de elever, som ikke mestrer den eller ikke finder den appellerende, lige så vanskeligt kan det være at kaste tilbuddet om oplevelser, relevans og begejstring ud i klasselokalet og sikre, at det bliver grebet. "3-2-1 oplev - nyd - bliv begejstret". Den udfordring tager "Grib litteraturen" livtag med - hvordan kaster man en præcis og gribevenlig oplevelse?

"Grib litteraturen" er herligt fri for nyopdagelser af den dybe tallerken eller andre påståede revolutioner. Forfatterne bekender kulør og viser inspirationen fra cooperative learning. Det letter forståelsen af de greb, som er bogens egentlige ærinde. Bogen består nemlig hovedsagelig af en samling af 50 litteraturdidaktiske greb, som kan anvendes i undervisningen. De tydelige henvisninger til cooperative learning, som vel efterhånden er alment kendt, letter forståelsen af de forholdsvis udførlige beskrivelser af grebene. Således balancerer bogen fint det at forklare tydeligt, hvad der skal til, uden at kvæle den travle lærer i læsestof og tilegnelse af ny viden, inden undervisningen kan lette.

De litteraturdidaktiske greb i bogen er forholdsvis enkle at gå til. Nogle af dem er originale, andre er næsten en til en-gengivelser af kendte cooperative learning-strukturer. Deres styrke er, at kun ganske få kræver særligt udstyr eller særlige kreative/teknologiske kompetencer, og de, der gør, er inspirerende og gode. Der er mange gode ideer, fint suppleret med konkrete eksempler på anvendelsen med konkrete henvisninger til forslag til, hvilke litterære værker man kan arbejde med. Dejligt nuanceret forslagsudbud med forskellige genrer: billedbøger, graphic novels, ungdomsromaner og rimbøger. Ligeledes kan mange af grebene bruges på alle klassetrin. Hvis man er superbruger af cooperative learning-strukturer, er der ikke så megen ny viden at hente, men "Grib litteraturen"s store fortrin er, at her er strukturer og greb brugt konkret, så det bliver let at se, hvad grebet kan.

Bogen er et godt bud på, hvordan man gør litteraturarbejdet vedkommende, oplevelsesorienteret, nært og relevant - uden at smide læse- og analysekompetencerne ud med badevandet. "Grib litteraturen" er stadig tekstarbejde med fokusering på mange af de klassiske discipliner: karakteristik, beskrivelse og så videre. Det er ikke uden betydning, at formålet og udgangspunktet er oplevelsen, men det er ikke en revolutionerende omkalfatring af litteraturarbejdet i skolen - og heldigvis for det.