Specialpædagogik
Ligeværd bliver ikke beroliget af ministersvar om de nye kvalitetsaftaler for STU
Esben Kullberg, direktør i Ligeværd, tror såmænd godt, at undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ved, hvor presset økonomien i kommunerne er. Men han er i tvivl om, om ministeren til fulde forstår, hvilke konsekvenser det har for nogle af de mest udsatte unge på STU.
”Økonomi og sparedagsordener spiller en kæmpe rolle i kommunerne. Og med indførelsen af kvalitetsaftaler, frygter vi, at de er blevet et nyt redskab i den dagsorden”, skriver Esben Kullberg på ligevaerd.dk i en kommentar til netop Mattias Tesfayes nylige svar på et direkte spørgsmål om Ligeværds bekymring om, at de nye kvalitetsaftaler for STU vil erodere uddannelsen.
Esben Kullberg kalder kvalitetsaftalerne et ‘Godfather-tilbud’, STU-stederne ikke kan afslå.
Ligevaerd.dk: Hvis pengene spares på stu, kan de bruges andre steder i kommunen