Specialpædagogik

Ministeren beroliger om diagnosekrav: STUK kan undersøge kommunerne

Offentliggjort Sidst opdateret

Det såkaldte ulovbestemte sektortilsyn indebærer, at Undervisningsministeriet kan undersøge, om der i en kommune er begået en ulovlighed af ikke uvæsentlig art. I praksis er opgaven uddelegeret til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

Det skriver undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i et svar til Helena Artmann Andresen (LA), som har spurgt til, om ministeren vil sætte ind over for kommuner, som har udviklet en ulovlig praksis om, at elever skal have en diagnose for at få tildelt støtte.

STUK har ikke sanktionsmuligheder over for kommunerne, men kan overlade en konkret sag til Ankestyrelsen, som fører tilsyn med, hvorvidt kommuner følger lovgivningen, tilføjer ministeren.

ft.dk: Undervisningsministerens svar til Helena Artmann Andresen