Chromebooks eller ej?
Få dage før lærerne i Helsingør mødte ind på skolen i mandags, vidste de ikke, om de selv og eleverne kunne bruge de arbejdscomputere, som kommunen stiller til rådighed.
I løbet af sommerferien forbød Datatilsynet nemlig Helsingør Kommune at bruge Google Chromebooks, som bliver brugt af omtrent halvdelen af danske folkeskoler.
Årsagen var kort fortalt, at Helsingør havde svært ved at sandsynliggøre, at Google ikke sender skoleelevers data videre til andre.
Efter to ugers kapløb med tiden, tillod Helsingør Kommune så i sidste øjeblik, at Chromebooks måtte blive klappet op på skolerne på trods af Datatilsynets forbud, hvilket næsten øjeblikkeligt fik kommunen politianmeldt.
Professor i fagdidaktik og it ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Jeppe Bundsgaard mener, at Helsingør Kommune kunne have sparet sig for al den ballade ved simpelthen at installere et andet styresystem på de udskældte laptops fra Google, nemlig styresystemet Linux, der oveni købet er gratis.
Faktisk er omstillingen ikke specielt kompliceret, vurderer professoren.
”Det er en ganske enkel operation at gøre, hvis man har lidt teknisk snilde. Og hvis man skal gøre det med tusind computere i en kommune, kunne man nok finde ud af det”, siger Jeppe Bundsgaard.
Linux undgår Googles datahøsteri
Bruger man en Chromebook i dag, er man bundet til en række af Googles programmer og til internetbrowseren Google Chrome.
Ifølge Jeppe Bundsgaard er det netop den data, som brugerne efterlader i programmerne, som Google lever af at sælge videre, og som de er forpligtede til at give de amerikanske myndigheder adgang til, fordi Googles servere er placeret i USA.
Og det skaber problemer med EUs persondataforordning (GDPR)
Men hvis man installerer Linux, forklarer Jeppe Bundsgaard, undgår man, at Google uden videre kan trække data fra de programmer, som lærere og elever bruger.
”En Chromebook er dybest set bare en browser og et styresystem, og det kan man erstatte. Google tilbyder også en sky, Google Drev, hvor man kan lægge ting op i og samarbejde igennem programmer som Docs, Sheets og Slide. Og det er dér i skyløsningen, der uden tvivl er et it-sikkerhedsproblem. Men Google Drev findes der også et fremragende alternativ til, som hedder Nextcloud. Og det er også open source”, forklarer Jeppe Bundsgaard.
Kan det virkelig passe?
Det kan lyde utroligt, at Aula, Meebook, Outlook og alle de andre systemer, som lærere og elever bruger i hverdagen, bare uden videre kan køre på et helt nyt system. Men spørger man Jeppe Bundsgaard er forklaringen simpel.
”Langt de fleste af de programmer, man bruger i skolen i dag, ligger online i skyen, og alle browsere kan gå online. Så Aula ville helt sikkert fungere, og det samme ville Outlooks webmail-løsning og Meebook. Det hele er online, så det er ikke noget problem.”
Jeppe Bundsgaard bruger selv det gratis styresystem, og har faktisk gjort det siden starten af 00’erne.
”Alt fungerer helt fint. Da jeg startede på det, krævede det lidt teknisk snilde, men i dag fungerer det helt uden vanskeligheder. Når jeg får et word-dokument, kan det se lidt anderledes ud, end det gør for den, der har lavet det. Men det lever jeg med”, siger professoren.
It-vejlederne og Datatilsynet er skeptiske
Et nyt styresystem er dog ikke alene løsningen på kommunernes problemer, mener it-specialist hos Datatilsynet Allan Frank. Han er én af dem, der afgør, om skolerne lever op til persondataloven.
”Det vigtigste er nok, at de dataansvarlige skal huske at tænke sig om fra start af. Jeg tror ikke, at computere, software eller styresystemer løser nogle problemer. Det er måden, man bruger- og indstiller teknologien, der sætter grænsen for, om man gør noget ulovligt eller ej”.
Også formanden for Danmarks it- og medievejlederforening Thomas Dreisig er skeptisk.
Jeppe Bundgaards forslag er ikke bare ligetil, og det er langt mere kompliceret end Bundsgaard lægger op til, mener han.
”Der er mange programmer, som man bruger i hverdagen i folkeskolen, hvor der ikke nødvendigvis er et open source alternativ”, siger Thomas Dreisig.
Han er heller ikke overbevist om, at open source programmerne kan leve op til den kvalitet, som skolerne i dag har i deres nuværende it-systemer fra eksempelvis Microsoft, Google, Apple og andre leverandører.
Han peger også på, at nogle it-systemer skal kunne tale sammen med andre systemer i kommunen, og det kan blive en kostbar affære at få det til at ske.
At skifte styresystem og programmer er desuden ikke nogen let opgave, mener Thomas Dreisig. Især ikke for de ansatte, der skal vænne sig til at bruge en lang række nye programmer.
”Man har lært sine ansatte at bruge nogle økosystemer, hvor tjenesterne hænger sammen. Folk kan selvfølgelig lære at bruge et nyt system med tiden, men erfaringer viser, at det tager mange år, før man kommer i mål med sådan en omlægning”, siger han og spørger,
”Har skolerne ressourcerne og tiden til at give folk den kompetenceudvikling, der skal til?”
Omstillingen er ikke uden problemer, men…
Jeppe Bundsgaard er ikke bekymret for omstillingsprocessen.
”Hvis alle kun brugte Windows, som vi gjorde for ti år siden, kan jeg godt se, at folk kunne synes, at det er svært omstille sig. Men i dag er mange skoler jo lykkedes med at flytte over til Googles og Apples systemer, og det her er jo ikke anderledes. Det er sandsynligvis lettere nu, fordi at flere i dag er vant til, at de har ét system på computeren, ét på telefonen, og at andre folks telefoner ser anderledes ud. Og da vi laver det meste på nettet i dag, vil langt det meste være det samme”, siger Jeppe Bundsgaard.
Professoren efterlyser, at kritikerne af Linux sætter sig bedre ind i systemet. Han medgiver dog, at der selvfølgelig vil være nogle udfordringer i starten af en omstilling til Linux.
”Det vil ikke være uden problemer, og de problemer kan løses ved at betale sig fra det. Men først og fremmest løser omstillingen jo det problem, som er grundlaget for hele denne diskussion, nemlig at kommunerne bruger programmer, som deler data med den amerikanske efterretningstjeneste og sandsynligvis også bruger dem til produktudvikling og markedsføring”, siger han.
Professor: Gør som EU siger, og drop techgiganterne
Han opfordrer derfor det offentlige Danmark til at følge anbefalingerne i EU's Open source software strategi og i højere grad undgå de store techgiganters produkter. I stedet bør myndighederne gå over til open-source-systemer. Både for friheden og økonomiens skyld, forklarer professoren.
”Google, Microsoft og Apple forsøger alle at få folk til at bruge deres styresystemer og programmer, der taler dårligt sammen med andre systemer. For mig at se, er det et problem, hvis en virksomhed har som forretningsmodel at forhindre, at kunderne bruger andre produkter, end dem, som de selv leverer”, siger Jeppe Bundsgaard.
Ifølge ham har Google, Apple og Microsoft nemlig større interesse i at fastholde kunderne i deres økosystemer, end de er i at løse kundernes problemer. Og med virksomheder i den størrelsesorden er det et særlig stort problem.
”De her virksomheder er så store, at de kan være helt ligeglade med offentligheden og den enkelte kunde. Multinationale koncerner sætter konkurrencen ud af kraft, og det er absolut ikke særlig smart i et kapitalistisk system, at man ikke har konkurrence”.
Open source giver kunderne magt
Det er der, hvor open source leverer et alternativ, mener Jeppe Bundsgaard. For i systemer som Linux må udviklere ikke hemmeligholde koderne til de mest grundlæggende programmer og systemer, forklarer han.
”Derfor kan kunden til enhver tid sige, at nu vil jeg ikke arbejde sammen med dig mere, nu finder jeg en anden udbyder. Og det kan du ikke med Google, for meget af deres kode er hemmelig. Med open source skiller man leverandør fra det produkt, som leverandør leverer. Og man kan altså frit skifte leverandør eller produkt, forklarer han,
”Det er lidt besværligt at skifte over, men lige så snart man er der, vil man få en højere grad af magt over den måde, man gør tingene på, og man bevæger sig ikke hele tiden gå på grænsen af, hvad der er af lovligt i forhold til deling af data”.
