Hvordan kan chatbots og billedgeneratorer bruges, så teknologierne styrker elevernes refleksion og samtale i tysk og fransk i stedet for at spænde ben for den?
Det var spørgsmål som disse, CFU-konsulenterne Christina Hellensberg og Danièle Eychenne satte sig for at finde svar på, da de begyndte at arbejde sammen med og observere to 8.klassers undervisning med brug af AI i tysk og fransk.
Ved at følge to 8. klassers arbejde med forskellige AI-opgaver fandt de to ud af, hvornår og hvordan kunstig-intelligens-værktøjer kan blive en lærerig partner for eleverne – og hvordan man som lærer bedst sørger for det.
”Der er i høj grad en diskurs om, at AI er negativt, og at det bruges til snyd, hvilket sætter læreren i en uhensigtsmæssig detektiv-rolle. Men det behøver slet ikke være sådan, og derfor dykkede vi ned i, hvordan AI kan blive en gave og en læringspartner, der spiller ind i elevernes eksisterende sproglige ressourcer. Hvis det altså bruges velovervejet”, siger Christina Hellensberg.
9 tips til at bruge det fornuftigt
Konsulenternes arbejde har udmøntet sig i en artikel om, hvad der som lærer er at være bevidst om ved brugen af AI - med den tilgang, at AI er et værktøj, der kan gavne undervisningen.
Om projektet
Udviklingsprojektet er gennemført af CFU-konsulent for fransk Danièle Eychenne og tysk- og engelskkonsulent Christina Hellensberg sammen med fire lærere og deres elever. Projektet har fået støtte fra Nationalt Center for Fremmedsprog NCFF.
Med materialet håber konsulenterne at medvirke til, at lærerne kan se muligheder i at redidaktisere de læremidler, de allerede bruger. Og måske blive nysgerrige på at bruge læremidler fra CFU med CFU-vejledninger, hvor brugen af AI er koblet.
NCFF har netop givet en bevilling til at videreføre projektet i faget engelsk. Resultaterne af dét vil formentlig komme næste forår.
De har på baggrund af dét samlet ni punkter med praksisanbefalinger. En af dem er f.eks.:
”Se AI som en hjælp til specifikke kommunikative situationer. Eleverne skal fx lære at vurdere AI's potentialer, udvælge forslag og derved tage kontrol over deres læring”.
Noget af det vigtigste er for Daniéle Eychenne og Christina Hellensberg netop, at eleverne – og dermed læreren - tager kontrol over læringsprocessen ved brug af AI.
”Eleverne kan noget i forvejen, og det skal frem i lyset. Så det vigtigste for eleverne er at være bevidste om, hvornår de skal bruge AI, og hvornår de ikke skal. Det kan godt være, de får en masse forslag og idéer fra en chatbot, men de skal lære først at stille spørgsmålet: Hvad kan jeg, og hvad skal jeg egentlig bruge for at blive klogere?”, siger Christina Hellensberg.
Når eleverne bruger en f.eks. Chatbot på en reflekteret måde, opstår der helt automatisk en samtale eleverne imellem, som illustrerer Christina Hellensbergs pointe med AI som læringspartner godt.
“Det har været helt utroligt at se eleverne forholde sig til de resultater, de har fået fra AI og diskutere med sig selv og hinanden, hvilke dele af resultaterne, der er relevante for dem selv. Og på den måde opstår der en samskabelse, hvor de helt legitimt låner fra hinandens resultater. For de får aldrig de samme resultater, hvilket eleverne hurtigt lurede”.
3 opgaver du nemt kan hapse
Og hvordan gør man så det her med at bruge AI klogt og reflekteret, så det bliver en partner i læringen? Den helt store krone på værket i konsulenternes arbejde er den lange række af opgaver og lærervejledninger, de har udarbejdet, der netop er designet til formålet.
Efter arbejdet med klasserne og samtaler med elever og lærere, har de to CFU-konsulenter udvalgt tre af de opgaver, ‘deres’ 8.klasser fik allermest ud af.
1. Læs og genskab
Den ene hedder ‘Læs og genskab’, hvor eleverne primært uden AI skal læse en kort tekst på tysk/fransk og udvælge det, de kan forstå og mener er relevant. De ord og chunks skal de bruge til at bede billedgeneratoren i Padlet til at skabe et billede.
Og dét, de får ud af det, er sjældent et billede, der ligner det originale billede, som læreren altså til slut afslører.
“Så er øvelsen, at de så skal ‘prompte’ igen og igen, til de får et billede, der nærmer sig det originale. Der kan være noget med forholdsord, de har misforstået, eller farver og genstande. På den måde er det en opgave, hvor eleverne aktiverer sproglige ressourcer, skaber dialog og som illustrerer betydningen af prompt”, siger Christina Hellensberg.
2. Musik og mig
Den anden opgave er ‘Musik og mig’, som går ud på at lave en tekst eller en præsentation om, hvad musik betyder for eleverne. Aktiviteten begynder med, at eleverne brainstormer med hinanden på modersmålet om, hvad musik betyder for dem, så de får sat gang i deres tanker.
Herefter skal de aktivere så meget de kan af det på tysk/fransk, og først herefter skal de bruge chatbotten, SkoleGPT, til at give dem det sidste til deres præsentation.
Det første prompt kan f.eks. lyde: “Giv mig gode udtryk på fransk A1 til at fortælle om hvad musik betyder for mig”. Så får eleverne generelle vendinger, som de kan bruge til inspiration, f.eks. at det får dem til at slappe af, at de spiller et instrument osv.
“Men jo mere eleverne prompter, jo mere personlige vil svarene blive. De bruger chatbotten som en partner til at finde de udtryk, der passer på lige netop den pågældende elevs individuelle forhold til musik. De får kontrol over chatbotten samtidig med, at de får ejerskab over deres tekst eller præsentation. Og så lægger det i dén grad op til at tale med hinanden om resultaterne”.
3. Prompt og sammenlign.
Den tredje opgave er en god introduktionsopgave. Den hedder ‘Prompt og sammenlign’ og går ud på, at eleverne i grupper a tre skal skrive præcis den samme prompt ind i fx. SkoleGPT på hver sin device. F.eks.: “Giv mig udtryk på A1 fransk, som kan bruges til at fortælle om min familie”.
De skal herefter sammenligne svar og fortsætte med at prompte, til de får noget, de er tilfredse med. Og til slut diskutere, hvad ulemperne og fordelene er ved at bruge en chatbot til sådan en type opgave.
“Det er en god intro-opgave, der hurtigt anskueliggør, hvad der er på spil ift. bagvedliggende datasæt, og hvor vidt forskellige svar, den giver”, siger Christina Hellensberg.
