I marts 2023 sendte resultaterne af den internationale læseundersøgelse Pirls chokbølger gennem Danmark.

Igennem den tid, Pirls-undersøgelsen har været gennemført, har der aldrig har været flere dårlige læsere i danske 4.-klasser.

På professionshøjskolernes Centre For Undervisningsmidler (CFU) mærker man, at lærerne er på jagt efter bud på, hvordan de kan skabe mere læselyst hos eleverne.

”Det, lærerne vidste som de allerførste på baggrund af hverdagsdata, nemlig at der sker et læseknæk i overgangen fra indskoling til mellemtrin, viser sig nu i diverse undersøgelser. Der er en efterspørgsel af den anden verden efter svar på, hvordan man skaber læsekultur”, siger CFU-konsulent ved Absalon Mette Westergaard.

Folkeskolen.dk/plc har sat hende og kollegaen Dorte Haraldsted Mortensen fra CFU ved Københavns Professionshøjskole stævne for at gennemgå listerne over de mest udlånte titler i 2023 for at udpege de mest iøjenfaldende tendenser.

Og de er enige om, at en af dem er en øget efterspørgsel på materialekasser.

Mens de analoge udlån generelt ikke er oppe på samme niveau som inden coronanedlukningerne, er udlånet af materialesæt steget markant i forhold til 2018/19.

”Det er kasser, vi på CFU pakker med forskellige materialer, der til sammen kan være med til at skabe et læseunivers. Der er stor efterspørgsel på noget, der kan gøre læsning til en social aktivitet, men bibeholder et element af frit valg for eleverne. Det forsøger vi at skabe med materialekasserne”, fortæller Dorte Haraldsted Mortensen.

Lydfortællinger hitter

Materialekasserne kan både bestå af forskellige bøger, der har et tema til fælles, men de kan også indeholde for eksempel spil. De kan også kobles til digitale materialer som podcast.

At det kræver mere end bare en bog at få elever til at læse, kan aflæses i en anden populær trend: Lydfortællingerne.

De to mest streamede lydbøger i 2023 var 'Byttedyr' af Lise Villadsen og 'Tag gaden tilbage' af Sarah Engell og Sanne Munk Jensen. Det er begge lydfortællinger.

”En lydfortælling er en lydbog, der har fået ambitioner. Der er for eksempel underlægningsmusik og lydeffekter. Det er med til at igangsætte den indre biograf, børn i dag godt kan have svært ved at få til at rulle”, siger Mette Westergaard.

Det kræver nemlig et vist læseflow at få gang i den indre billeddannelse. Og det flow har flere og flere elever svært ved at komme ind i, påpeger Dorte Haraldsted Mortensen.

”Der kan lydbogen være en genvej. Og når man først har prøvet det med lydbogen, håber vi på, det har en overførselsværdi tilbage til papirbogen”, siger hun.

CFU-konsulenterne understreger, at lydbøger ikke skal ses som en afkodningshjælp til læseudfordrede elever.

”Selv den læsestærke elev, der uden problemer kan afkode en roman, skal også have muligheden for at gå i lydbiograf”, siger Mette Westergaard.

Derfor har CFU’erne udarbejdet lydbogsrammer, der hjælper lærere og elever med at arbejde med lytteforståelsesstrategier. For eksempel lyttebingo, hvor man skal lytte efter noget bestemt i fortællingen.

”Det har lærerne taget rigtig godt imod”, siger Dorte Haraldsted Mortensen.

Klassikerne får nyt liv

Efterspørgslen på multimodalitet kommer også til udtryk i udlånstallene for grafiske romaner, der er steget markant de seneste fem år.

”Man snakker om et pictorial turn i børne- og ungdomslitteraturen. I 2000 skulle illustratoren have stærke argumenter over for forlaget for, hvorfor der skulle billeder i en bog. I 2024 skal der virkelig argumenteres for, hvorfor der ikke skal”, siger Mette Westergaard.

”Det er en generation, der er vant til mange modaliteter. Der skal mere end bare sorte bogstaver i en bog til for at fange dem”, supplerer Dorte Haraldsted Mortensen.

Og også klassikerne er begyndt at få et nyt liv i udlånstallene som grafiske romaner. I 2023 udkom for eksempel Bjarne Reuters 'Drengene fra Sankt Petri' i en rigt illustreret version.

”Den har, også qua filmatiseringen, haft et langt og lykkeligt liv i folkeskolen. Nu får den det også som grafisk roman”, siger Dorte Haraldsted Mortensen.

Som et nyt tiltag har skolerne i 2023 også kunne lytte til DR’s udvalg af podcast via mitCFU.

De har endnu ikke fået deres egen kategori i udlånstallene, men interessen har været stor, understreger CFU-konsulenterne.

”Før var dansklærerne måske tilbageholdende med at inddrage podcast på grund af frygten for, om de vil forsvinde, inden de skal lave opgivelser. Hos os får de både en vejledning til, hvordan de kan bruge podcasten i undervisningen, og en sikkerhed for at den bliver liggende”, siger Dorte Haraldsted Mortensen.

Top 10-listen over mest lyttede podcast via CFU tyder på, at også samfundsfags- og historielærere har fået øjnene op for muligheden, påpeger Mette Westergaard.

'Møgmis' er kongen af skolebiblioteket

Hvis man dykker ned i temaerne for de mest populære bøger i 2023, peger CFU-konsulenterne særligt på én tendens: De barske virkelighedsskildringer er på retur.

Årets Orla-pris, hvor børnene selv kan stemme på deres favoritudgivelse, gik til 'Møgmis', der er en tegneserie om en meget lidt politisk korrekt kat. Der er en CFU-materialekasse på vej om serien.

”Når eleverne sætter ord på, hvorfor de slår op med læsningen, peger de ofte på, at der mangler humor og opløftende fortællinger”, siger Mette Westergaard og tilføjer:

”Jeg tror ikke nødvendigvis, at 'Møgmis' for eksempel havde fået plads på CFU og i undervisningen for 10 år siden. Men i takt med at vi står med en generation, der vender bogen ryggen, er der øget behov for et overlap mellem frilæsningen og undervisningslitteratur”.

Når det kommer til de analoge udlån, viser tendenserne sig langsommere end i de digitale. Det skyldes, at mens et digitalt produkt i princippet findes i uendelige eksemplarer med det samme, så køber CFU'erne løbende fysiske eksemplarer af titler hjem, hvis det viser sig, at interessen er langtidsholdbar.

Derfor er det også lidt af en sensation, at 'Banan' af Mette Vedsø, der udkom i marts 2023, allerede er at finde i top 10, hvor den i øvrigt har fået selskab af 'Happy happy' af samme forfatter.

”Normalt venter vi lidt og ser, hvor stor og langtidsholdbar efterspørgslen er, før vi køber mange eksemplarer, men her har vi gjort en undtagelse. Vi var ikke i tvivl om, at den ville blive et kæmpehit”, siger Dorte Haraldsted Mortensen og tilføjer:

”Det er en kort roman, der er super velskrevet og tager udgangspunkt i, at hovedpersonen er medløber til mobning. Det er lidt en fortælling, vi har manglet”.

Bebudede besparelser skaber fortsat usikkerhed

Den største nyhed i CFU-verden i året, der gik, var ubetinget, at regeringen i sit finanslovsforslag i efteråret lagde op til at spare 41,8 millioner årligt på CFU’erne.

Det svarer til en femtedel af bevillingen på landsplan. Planerne om besparelser blev droppet igen, men foreløbigt kun for 2024.

Ifølge CFU-konsulenterne ville besparelserne særligt kunne mærkes på mængden af materialer, skolerne ville have mulighed for at låne.

”Vi har en masse faste udgifter, vi ikke kan gøre så meget ved på den korte bane. Så det er i antallet af materialer, der er noget at hente. Jeg tror, lærerne ville kunne mærke besparelserne fra dag ét”, siger Dorte Haraldsted Mortensen.

Er det primært på de fysiske materialer? Ville de digitale udlån kunne køre videre som hidtil?

”Det ville kunne mærkes over hele linjen, men påvirke de fysiske materialer mest. Og det er bekymrende, når alle synes at være enige om, at de vigtigste dagsordener er mere praksisfaglighed, mindre skærm og mere læseglæde”, siger Mette Westergaard.

Hun påpeger, at det særligt er i de mest pressede kommuner, hvor skolebiblioteket for længst er sparet væk, at besparelserne vil kunne mærkes.

Derfor håber CFU-konsulenterne også, at politikerne beslutter sig for at droppe besparelserne helt. At der fortsat er lagt op til at spare i 2025 skaber stor usikkerhed, påpeger Dorte Haraldsted Mortensen:

”Og i sidste ende går det ud over undervisningen. Det er hos os, den enkelte lærer har mulighed for at træffe afgørelse om, hvad der skal ske i netop deres klasseværelse. Vi er med til at understøtte metodefriheden”.