På Langmarksskolen i Horsens tager ledelse og lærere sammen ansvaret for elevernes læring. Det er et overordnet mål med folkeskolereformen, at der er progression, og det mål har de taget på sig lokalt. Lige som folkeskolerefomens ophavsmænd har skolen søgt inspiration i Nordamerika.

"Vi har været på studietur til Ontario i Canada. Og der blev vi fascineret af det professionelle læringsfælleskab, hvor alle har ansvaret for elevernes læring. Det er ikke kun noget, den enkelte lærer har i 3. klasse. Men det er hele teamet og os som ledelse, der har ansvaret for, at Peter og Søren og Mohammed løfter sig fagligt", siger Birthe Rasmussen. Hun forklarer, at arbejdet med målstyret læring er valgt som fokusområde for de to første år af reformen. Så må andre dele som understøttende undervisning og bevægelse komme senere.

Ny rolle som lærer: Læringslederen

Lærerne vil gerne lykkes Konkret har de på skolen tre gange om året læringssamtaler mellem ledelse og lærere. Udgangspunktet for samtalerne er de nationale test, andre standardiserede test, observationer fra lærerne, trivselsundersøgelser og elevsamtaler. Målet er, at eleverne skal blive dygtigere, og at lærere og ledelse giver hinanden sparing.

Samtalen handler både om dygtige og svagere elever. Lærerne kan efterfølgende få tilknyttet en af skolens egne læringsvejledere. En af kommunens konsulenter, kan også inddrages, hvis det bliver nødvendigt. Selvom Birthe Rasmussen ikke synes, at kontrol er dækkende for det, som foregår til læringssamtalerne, vil hun godt medgive, at det handler om at sikre niveauet.

"Det er en form for kvalitetssikring. Hvis vi har en klasse, hvor vi tænker - 'hvad er det der sker her, de rykker sig ikke, der er ingen progression i deres læring?' Så må vi sige, 'hvad er det, vi kan gøre her?' På den måde synes jeg godt, at vi kan kalde det kvalitetssikring", siger Birthe Rasmussen.

Hun oplever, at lærerne bliver "hamrende stolte", når de kan se, at eleverne rent faktisk rykker sig og opnår bedre resultater i de nationale test.

"Lærerne vil gerne lykkes i deres job. Forleden var der en matematiklærer, der havde skrevet tallene ned fra sidste nationale test og sammenlignet med de nye. Der var virkelig elever, som var rykket markant. På den måde betyder det rigtigt meget for lærerne", siger Birthe Rasmussen. Og understreger, at det elevernes progression også bliver vægtet af skolen.

"Progressionen i elevernes læring er absolut det vigtigste", siger hun.

På Langmarkskolen er arbejdet med læringsmålsstyret undervisning ikke en metode eller mulighed, lærerne kan vælge til - det er et krav.

"Lige i øjeblikket er vi ved at ansætte nye medarbejdere, og der siger vi også: 'det er den måde, vi skal arbejde på'", siger Birthe Rasmussen.

Målstyret undervisning kræver sproglig præcision

Afmystificeret

May-Britt Wachmann er tillidsrepræsentant på Langmarkskolen - og hun fortæller, at lærernes oplevelse af samtalerne har ændret sig henover skoleåret.

"I starten opfattede vi det som kontrol. Men efterhånden som det er blevet afmystificeret, oplever det folk det, som en dialog om, hvad man kan gøre for at hjælpe eleverne. Nu har vi en dialog med ledelsen om, hvad der foregår ude i de forskellige klasser også i forhold til elever, hvor det måske er vanskelligt at opnå udvikling og læring", siger May-Britt Wachmann.

Med skolereformen er der nationalt kommet fokus på elevernes progression i de nationale test, og det er også blevet et tema i Horsens Kommune, hvor Langmarksskolen ligger. May-Britt Wachmann ville opfatte det som problematisk, hvis resultaterne fra de nationale test bare stod alene, og sådan er det ikke i praksis.

"Udgangspunktet for læringsamtalerne, er altså hvad de nationale test viser. Så det er omdrejningspunktet og begyndelsen på mødet. Herefter kommer man så til at tale om, hvad der fungerer, og hvad man kan gøre anderledes. Det der tager udgangspunkt i de nationale test udvikler sig til en dialog om den enkelte elevs læring - den progression synes jeg, ligger i de her samtaler", siger May-Britt Wachmann.

Politisk debat: Kan nationale test vise om skolen er en succes?